Vil du arbejde tæt på SSI’s direktion og være med til at løse nogle af de mange forskelligartede opgaver, der går på tværs af instituttet? Har du lyst til at bruge dine faglige kompetencer i en hverdag med både ledelses- og departementsbetjening, juridiske opgaver og koordinering af større indsatsområder? Så er barselsvikariatet i Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut måske noget for dig.Din hverdag hos os Du bliver en del af Direktionssekretariatet, som er et lille og velfungerende sekretariat på otte personer – fire akademikere, en sekretær, to studenter og en sektionsleder.
Sekretariatets hovedopgave er at understøtte SSI’s faglige områder og bidrage til realiseringen af SSI’s mission om at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning. Vi arbejder bl.a. med departements- og ledelsesbetjening, strategiarbejde, koordinering af større faglige opgaver og juridiske opgaver som aktindsigt, høringer og lovprogram.
En af vores jurister går på barsel i slutningen af 2026, og vi søger derfor en kollega til et barselsvikariat det kommende år. Opgaverne vil blive tilpasset den kandidat, vi ansætter, men kan bl.a. omfatte:
- Behandling af aktindsigtsanmodninger og besvarelse af borgerhenvendelser i samarbejde med sekretariatets studentermedhjælper og jurist
- Udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser og høringssvar i samarbejde med instituttets øvrige faglige og understøttende afdelinger
- Departementsbetjening, herunder koordinering af bestillinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement samt andre myndigheder i koncernen
- Ledelsesbetjening, herunder udarbejdelse af sager og beslutningsoplæg til SSI’s direktion samt enkelte PA-opgaver for den administrerende direktør
- Koordinering og opfølgning på større indsatsområder, fx Direktionssekretariatets opgaver inden for krisestyring og beredskabsplanlægning
Arbejdsopgaverne er varierende, og du får stor indflydelse på, hvordan du løser og prioriterer dem. Samtidig er der altid mulighed for sparring med både ledelsen og dine kollegaer i Direktionssekretariatet og resten af instituttet.
Du får en central placering på SSI og vil derfor have tæt og løbende samarbejde med bl.a. Sundheds- og Kirkeministeriet, andre myndigheder i koncernen og fagfolk på SSI. Du kommer samtidig til at arbejde tæt på SSI’s direktion, så det er vigtigt, at du trives med at arbejde tæt på topledelsen og med opgaver, der ofte kræver høj grad af fortrolighed og præcision.
I Direktionssekretariatet lægger vi vægt på en uformel omgangstone, tillid, et godt kollegaskab og på, at vi hjælper hinanden. Vi prioriterer sparring og vidensdeling højt og har samtidig plads til sociale aktiviteter – fx fælles morgenmad og SSI’s sommerfest, oktoberfest og julefrokost.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi leder efter en kollega, der enten er nyuddannet eller flere årserfaring – gerne fra offentlig administration og eventuelt med erfaring inden for ledelses- eller departementsbetjening.
Vi forestiller os, at du har en juridisk, samfundsvidenskabelig eller anden relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- arbejder struktureret, tager ansvar og har fokus på at finde løsninger
- har lyst og evne til at samarbejde med mange forskellige faggrupper og på tværs af organisationen
- kan omstille dig, når opgaver og prioriteringer ændrer sig
- er en stærk formidler og kommunikerer kort, klart og korrekt
Det vigtigste for os er, at du er motiveret for opgaverne og har lyst til at lære. Du behøver ikke kunne det hele fra start, men vi forventer, at du har lyst til at sætte dig ind i nye områder, stille spørgsmål og udvikle dig i jobbet.
Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende og alsidigt job tæt på SSI’s direktion og med bred kontakt til både faglige miljøer på SSI, departementet og andre myndigheder. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt gennem varierende opgaver, tæt sparring og indblik i arbejdet i en stor statslig institution med et vigtigt samfundsmæssigt formål.
Du får en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid. SSI har 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale og mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen.
Herudover har SSI en aktiv personaleforening og idrætsforening med bl.a. holdtræning, motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer.
SSI ligger centralt i København med gode offentlige transportmuligheder og fri parkering på campus.
Om ansættelsen Stillingen ønskes derfor besat fra 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Ansættelsen er gældende fra ansættelsesdatoen og et år frem.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Ansættelse kan ske som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af kvalifikationer.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mathilde Winkel Madsen på tlf. 3268 8596 eller jurist i Direktionssekretariatet Anne Marie Nordby Michael på tlf. 3268 3253.
Er du interesseret? Klik på søg stillingen og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44 og 45.
Vi ser frem til at høre fra dig.