Kan du lide en hverdag med stor variation, frihed under ansvar og mulighed for at arbejde med både maskiner, materiel og praktiske driftsopgaver? Trives du med at planlægge din egen arbejdsdag og tage ansvar for opgaverne fra start til slut? Så er du måske vores nye medarbejder i Vej og Park.Vi søger en alsidig medarbejder til vores grå område, hvor opgaverne spænder bredt inden for drift og vedligeholdelse af kommunens veje, stier, trafikanlæg og øvrige anlæg. Her får du en central rolle i den daglige drift og mulighed for at gøre en synlig forskel for kommunens borgere.
Du får stor frihed i arbejdet og planlægger mange af dine opgaver i samarbejde med din driftsleder. Samtidig bliver du en del af et stærkt hold af engagerede kolleger, som hjælper hinanden, når opgaverne kræver det.
Vi tilbyderDu bliver en del af Vej og Park, hvor vi arbejder i en flad organisation med korte beslutningsveje, høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os er ingen dage ens, og vi lægger vægt på tillid, ansvar og godt samarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:- Drift og vedligeholdelse af veje, stier og øvrige kommunale anlæg.
- Mindre reparationer og udbedring af skader på vejarealer og inventar.
- Arbejde med maskiner, materiel og tekniske løsninger i den daglige drift.
- Kørsel med og betjening af kommunens køretøjer og udstyr.
- Trafiksikkerhedsrelaterede opgaver og akutte driftsindsatser.
- Digitale registreringer og opgavestyring via Geonote samt telefon eller tablet.
- Bidrag til øvrige driftsopgaver i afdelingen efter behov.
- Deltagelse i vintertjenesten.
Du vil ofte arbejde selvstændigt og køre direkte ud til dagens opgaver, men ved større opgaver løses arbejdet i samarbejde med kollegerne.
Vi tilbyder desuden:- En afvekslende arbejdsdag med mange forskellige opgaver.
- Frihed under ansvar og stor selvstændighed.
- Moderne materiel og gode arbejdsredskaber.
- Dygtige kolleger og en ledelse, der bakker dig op.
- En arbejdsplads med højt til loftet og godt humør.
- Mulighed for fleksibilitet gennem vores flextidsordning.
- Et arbejde hvor du kan se resultatet af din indsats i kommunen.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med arbejdstid mandag til torsdag kl. 07.30-15.30 og fredag kl. 07.30-12.30. I vintersæsonen må der påregnes ændrede arbejdstider og udkald i forbindelse med vintertjenesten i tidsrummet kl. 04.00-23.00.
Vi søgerVi forestiller os, at du har en praktisk baggrund og erfaring med drift, entreprenørarbejde, vejområdet, maskiner eller lignende. Det vigtigste er ikke din uddannelse, men at du har teknisk forståelse, kan arbejde selvstændigt og trives med en hverdag, hvor opgaverne skifter fra dag til dag.
Vi lægger vægt på, at du:- Har erfaring med drift, vedligeholdelse eller entreprenøropgaver.
- Har god maskinteknisk forståelse og interesse for materiel og udstyr.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver.
- Er omstillingsparat og trives med en varieret arbejdsdag.
- Kan bevare overblikket, når planerne ændrer sig.
- Har sans for kvalitet og ønsker at levere et godt stykke arbejde.
- Trives med digitale værktøjer og kan anvende telefon eller tablet til registrering og dokumentation.
- Er en holdspiller, der bidrager til fællesskabet og hjælper til, hvor behovet opstår.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Lastbilkørsel.
- Kranarbejde.
- Entreprenørmaskiner eller andet større materiel.
- Arbejde på eller omkring vejarealer.
Derudover forventer vi, at du:- Har kørekort kategori B og BE.
- Gerne har kørekort kategori C eller CE.
- Har gennemført kurset "Vejen som arbejdsplads" eller er villig til at tage kurset hurtigst muligt.
- Bor så tæt på Sorø, at du kan møde inden for 30 minutter ved vinterudkald.
Om Vej og ParkVej og Park er en del af Sorø Kommune og arbejder hver dag for at skabe sikre, velfungerende og attraktive veje, stier, fortove og grønne områder for kommunens borgere og besøgende.
Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegaskab og stor frihed under ansvar. Hos os er der kort fra idé til handling, og du får mulighed for at gøre en synlig forskel i kommunen hver eneste dag.
Kan du lide variation i arbejdet, har du teknisk flair, og motiveres du af at løse praktiske opgaver i en hverdag, hvor ingen dage er ens? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Tiltrædelse sker den
1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.
Ansættelsesprocedure:Der forventes at blive afholdt samtaler d. 12.11 2026
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.