Vil du være med til at sætte retningen for sygeplejen i hjemmeplejen?Vil du være med til at sætte retningen for sygeplejen i hjemmeplejen?
I Distrikt Dronningborg søger vi en engageret, fagligt stærk og udviklingsorienteret
distriktssygeplejerske, der brænder for at skabe kvalitet, sammenhæng og tryghed for borgerne og samtidig har lyst til at bidrage til den faglige udvikling af både kolleger og sygeplejen i distriktet.
Som distriktssygeplejerske får du en central rolle i arbejdet med at sikre høj faglig kvalitet, koordinere komplekse borgerforløb og understøtte kompetenceudvikling i medarbejdergruppen. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for borgere, pårørende, kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere
Hvem er vi?Distrikt Dronningborg er en del af Randers Kommunes hjemmepleje. Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, engagement og et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden med at lykkes.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, tillid og faglig sparring. Derfor prioriterer vi både udvikling, trivsel og arbejdsglæde højt. Hos os skal det være meningsfuldt at gå på arbejde, og vi værner om et godt arbejdsmiljø med plads til humor, godt humør og de gode grin i en travl hverdag.
Om stillingenStillingen kombinerer klinisk sygepleje med faglig koordinering, undervisning og udviklingsopgaver. Du får stor indflydelse på den faglige retning og mulighed for at præge udviklingen i distriktet. Som distriktssygeplejerske har du en nøglefunktion i implementeringen af de faglige forandringer.
Du kommer ikke til at stå alene. I Distrikt Dronningborg er der allerede ansat en erfaren distriktssygeplejerske, som bliver din tætte samarbejdspartner i hverdagen. I vil sammen løfte opgaverne, sparre om faglige problemstillinger og bidrage til den fortsatte udvikling i distriktet.
Samtidig får du en grundig introduktion og et trygt mentorforløb, hvor din nye kollega fungerer som mentor og hjælper dig godt ind i både opgaverne og kulturen i Dronningborg.
Dine vigtigste opgaverDu får en funktion, hvor du både arbejder tæt på borgerne og bidrager til den faglige udvikling i distriktet.
Sikre høj sygeplejefaglig kvalitet
- Varetage komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem.
- Arbejde med tidlig opsporing, triagering og forebyggelse af indlæggelser.
- Bidrage til sammenhængende og koordinerede borgerforløb.
- Understøtte høj kvalitet i dokumentation, medicinhåndtering og patientsikkerhed.
Vejlede og udvikle kolleger- Være faglig sparringspartner for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og øvrige kolleger.
- Understøtte læring gennem vejledning, oplæring og bedside learning.
- Stå for kompetenceudvikling på tværs af faggrupper.
- Medvirke til introduktion af nye medarbejdere.
Koordinere og skabe overblik- Have særligt fokus på borgere med komplekse problemstillinger og forløb.
- Deltage i og facilitere tværfaglige møder.
- Koordinere faglige indsatser i samarbejde med leder og kolleger.
- Bidrage til udviklingen af kontaktperson- og forløbsansvarligrollen i distriktet.
Drive udvikling og implementering- Implementere nye arbejdsgange, instrukser og sundhedsfaglige tiltag.
- Undervise og formidle relevant sygeplejefaglig viden.
- Bidrage til implementering af velfærdsteknologiske løsninger.
- Deltage i kvalitetsarbejde, tilsyn og læring af utilsigtede hændelser.
Vi søger dig, der- Er autoriseret sygeplejerske.
- Har stærke kliniske kompetencer og et solidt fagligt fundament.
- Trives med både selvstændigt ansvar og tværfagligt samarbejde.
- Har lyst til at vejlede, undervise og udvikle kolleger.
- Kan skabe overblik og koordinere komplekse borgerforløb.
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst.
- Er nysgerrig, engageret og udviklingsorienteret.
- Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø.
- Har kørekort til personbil.
Vi tilbyder- En spændende nøglefunktion med stor faglig indflydelse.
- En erfaren distriktssygeplejerske som tæt samarbejdspartner, sparringsmakker og mentor.
- Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden og lykkes sammen.
- Høj faglighed, løbende sparring og gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Stor grad af selvstændighed og medindflydelse.
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og stærke relationer.
- En hverdag med humor, godt humør og plads til grin, fordi vi tror på, at arbejdsglæde og faglighed går hånd i hånd.
Vil du være en del af holdet?Vi søger en distriktssygeplejerske, der både brænder for den nære sygepleje og for at udvikle mennesker, arbejdsgange og faglig kvalitet.
Hvis du motiveres af at gøre en forskel for både borgere og kolleger hver eneste dag, glæder vi os til at høre fra dig.
AnsættelsesvilkårAnsættelse snarest muligt eller senest pr 1. december 2026.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, primært i dagvagt på hverdage. Andre vagter kan forekomme i forbindelse med særlige aktiviteter og kompetenceudvikling.
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026 ansøgning skal ske elektronisk via Randers Kommunes hjemmeside.
Samtaler afvikles: 28. oktober 2026 (indkaldelse sker via mail)
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte
Distriktsleder i Dronningborg Christina Lund Poulsen på telefon 21 66 33 67.