WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Klinikassistent til Center for Tandpleje
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Klinikassistent til Center for Tandpleje
Odense Kommune - Odense

Klinikassistent til Center for Tandpleje

Center for Tandpleje i Odense Kommune har brug for flere dygtige hænder på holdet. Vi vil rigtig gerne høre fra dig, der har interesse i at arbejde med børn og unge i den almene tandpleje, og fra dig, der har erfaring eller interesse i specialet tandregulering.



Kom og brug dine kompetencer sammen med en masse dygtige kolleger – vi har brug for dig i arbejdsfællesskabet Center for Tandpleje i Odense.



Her varetager vi børne- og ungetandpleje for de ca. 50.000 børn og unge i Odense Kommune, og vi er i Odense også leverandør til 5 fynske kommuner inden for tandregulering.



Børne- og ungetandplejen er fordelt på 7 klinikker placeret på skoler i kommunen. Tandreguleringscenter Fyn varetager hele spektret af ortodontiske behandlinger i klinikkerne på Grønløkkevej i Odense C, hvor 60 engagerede kollegaer – klinikassistenter, tandplejere, specialtandlæger og tandteknikere – arbejder sammen i små og større teams om opgaven.



Som klinikassistent i Center for Tandpleje har du derfor rig mulighed for at få brugt og udviklet dine kompetencer.

Dine opgaver omfatter assistance af tandlæge og tandplejer, delegerede opgaver og selvstændige kliniske opgaver.



Som udgangspunkt er du tilknyttet én fast B&U-klinik og enten en B&U-klinik eller Tandreguleringscenter Fyn. Hvis du ønsker delt beskæftigelse, er det dog også en mulighed. Du vil også periodisk kunne have skiftende arbejdssteder, hvis behovet opstår – det kan fx være i forbindelse med barselsorlov eller lign. ved en af dine kolleger.

Om dig:

· Du har en klinikassistentuddannelse med et fagligt opdateret fundament

· Du går på arbejde for at gøre en forskel for tandsundheden blandt børn og unge

· Du har en anerkendende tilgang til børn og unge og deres forældre

· Du trives som del af et hold og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø



Vi tilbyder:

· Højt fagligt niveau med fokus på læring og udvikling

· Faglig sparring

· Efter- og videreuddannelse

· Delegerede opgaver

· En professionel og kvalitetsbevidst arbejdsplads



Om jobbet:

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller snarest – efter aftale.



Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK. Grundlønnen er pr oktober 2026. Grundløn for en fuldtidsansættelse er ca. 385.000 kr.årligt brutto inkl. pension. Der forhandles derudover ift. kompetencer og erfaring.



Vil du vide mere?

Du kan få svar på uddybende spørgsmål ved henvendelse til overtandlæge Irene Lund. Det kan sendes sms og derefter aftales telefonopringning på tlf. 23 80 62 15



Det praktiske Ansøgningsfristen er 18.10. 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag og fredag i uge 43.

Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser.

Læs mere om Center for Tandpleje på www.odensetandpleje.dk

Center for Tandpleje er en del af Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt ca. 220 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne. Børne- og Ungetandplejen foregår på 7 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense.

Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Irene Lund
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 23806215
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling