Alsted Consulting søger en engageret og erfaren tyrkisktalende mentor/jobkonsulent til freelanceopgaver for kommuner på Københavns Vestegn.
Vi arbejder med borgere, der har behov for en individuel og målrettet indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Fokus er på progression, afklaring og jobskabelse med det overordnede mål, at borgeren opnår størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet og så vidt muligt bliver selvforsørgende.
Dine opgaver
Som mentor/jobkonsulent får du ansvar for egne borgerforløb og arbejder blandt andet med:
Individuelle mentorsamtaler og støtte til progression
Beskæftigelsesrettet afklaring og udvikling
Kontakt til virksomheder og etablering af virksomhedspraktik og job
Opfølgning på praktik- og arbejdsforløb
Vurdering og beskrivelse af borgerens arbejdsevne, herunder arbejdstid, stabilitet, arbejdsintensitet og skånehensyn
Udarbejdelse af statusrapporter og arbejdsevnebeskrivelser til kommunen
Løbende samarbejde med sagsbehandlere, virksomheder og øvrige relevante samarbejdspartnere
Vi søger dig, der
taler tyrkisk og dansk
har erfaring med mentorarbejde, beskæftigelsesindsats, jobformidling eller lignende
har stærke relationelle kompetencer og er god til at skabe tillid – også hos borgere i udsatte eller komplekse livssituationer
arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet
har blik for borgerens ressourcer, begrænsninger og udviklingsmuligheder
har erfaring med at udarbejde professionelle statusrapporter og arbejdsevnebeskrivelser
kan skabe kontakt til virksomheder og arbejde aktivt med praktik, job og selvforsørgelse
har egen bil og mulighed for at køre til opgaver på Vestegnen
Vi tilbyder
Der er tale om freelancearbejde, hvor opgavemængden kan variere afhængigt af de kommunale borgerforløb.
Selvom du arbejder selvstændigt med dine borgerforløb, bliver du en del af et fagligt fællesskab i Alsted Consulting.
Vi tilbyder:
Betalte netværksmøder hvert kvartal
Faglig sparring efter behov
Supervision efter behov
Stor selvstændighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
Et fagligt miljø med fokus på kvalitet, relationer og konkrete resultater for borgerne
Vi lægger vægt på, at indsatsen omsættes til handling og progression. Målet kan være virksomhedspraktik, udvikling og afklaring af arbejdsevnen, ordinære timer, fleksjob eller anden relevant beskæftigelsesrettet afklaring.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte:
Johnny Alsted
Telefon: 28 14 30 14
Send din ansøgning og CV til ja@alstedconsulting.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Alsted Consulting
Drømmen er tættere på end du tror
Opnå job eller uddannelse gennem mentor- og jobafklaringsforløb
| Firma | Alsted Consulting v/Johnny Alsted Følg |
| Kontaktperson | Johnny Alsted |
| Arbejdsadresse | Natskyggevej |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 28143014 |
| ja@alstedconsulting.dk | |
| Ansøgningsfrist | 25/11/2026 |