Så skal du måske være vores nye kollega i Solsikken.
Vi leder efter en uddannet pædagog på 37 timer til vores børnehave med opstart 1. oktober 2026 – eller efter aftale.
En af vores erfarne pædagoger går på pension. Derfor har vi en ledig plads i vores fællesskab.
Og vi leder ikke efter en bestemt "type".
Vi leder efter dig, der er pædagog, fordi du gerne vil gøre en forskel i børns hverdag – og som samtidig gerne vil have mulighed for at bruge din faglighed.
I Solsikken tror vi på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at de udvikler sig gennem trygge relationer, positive fællesskaber og nærværende voksne.
Vi ønsker at være et hus, hvor både børn og medarbejdere oplever sig som betydningsfulde. Vi tror på, at høj faglighed og varme relationer går hånd i hånd. Derfor søger vi en kollega, der både kan bidrage med sin faglige viden og sit menneskelige nærvær.
Det står vi forFællesskab
Vi skaber deltagelsesmuligheder for alle børn og arbejder aktivt for, at ingen står udenfor. Vi hjælper hinanden på tværs af huset og tror på, at stærke fællesskaber giver de bedste betingelser for både børn og voksne.
Anerkendelse
Vi møder børn, forældre og kolleger med nysgerrighed, respekt og tillid. Vi tager udgangspunkt i ressourcer og muligheder frem for begrænsninger.
Faglighed
vi er optaget af at udvikle vores pædagogiske praksis og bruger refleksion, sparring og dokumentation til at skabe de bedste læringsmiljøer for børnene.
Ansvarlighed
Vi tager ansvar for relationerne, kvaliteten i vores arbejde og den fælles opgave. Vi tør gå foran, træffe beslutninger og støtte hinanden, når hverdagen kalder på det.
Kontakt områdeleder Mette Bertelsen på telefon 29 27 58 55. Eller Solsikken på tlf. 88 70 13 80.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
| Firma | Køge Kommune Følg |
| Kontaktperson | Mette Bertelsen |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | +45 29 27 58 55 |
| mette.bertelsen@koege.dk | |
| Ansøgningsfrist | 27/11/2026 |