Fritids- og Juniorklubben VIKA søger en engageret pædagog til vores læringsmiljø Sport og Bevægelse.
Så har du lyst til at bruge sport og bevægelse til at skabe gode oplevelser, stærke relationer og fællesskaber for børn og unge? Og trives du i en hverdag, hvor der både er plads til planlagte aktiviteter, spontane idéer og masser af liv? Så er du måske vores nye kollega!
Hvem er vi?
Klub VIKA er en del af Fritidscenter Brønshøj-Husum og er et fritidstilbud for børn og unge i alderen 10-14 år.
Vi lægger vægt på at skabe en spændende og alsidig klubhverdag, hvor børn og unge møder engagerede voksne og får mulighed for at udforske interesser, udvikle sig og blive en del af meningsfulde fællesskaber.
Hos os er der plads til forskellige interesser og idéer, og vi arbejder med en bred vifte af læringsmiljøer, hvor børnene og de unge både kan fordybe sig, udfordres og prøve noget nyt.
Om stillingen:
Du bliver en del af vores læringsmiljø Sport og Bevægelse, hvor du sammen med en kollega får ansvaret for at skabe aktiviteter, der engagerer og samler børn og unge.
Vi har en stor sal, adgang til Husum Boldklubs fodboldbaner og gode muligheder for at bruge byen og naturen omkring os. I dag tilbyder vi blandt andet fodbold, basket, panna, stikbold, skateboard, rulleskøjtning og meget andet.
Men vi er mindst lige så interesserede i, hvad du kan bringe med dig!
Vi søger ikke nødvendigvis en ekspert i bestemte sportsgrene, men en pædagog, der har lyst til at være aktiv, tage initiativ og bruge sport og bevægelse som en vej til trivsel, udvikling og fællesskab.
Samtidig bliver du en del af hele klubbens hverdag, hvor relationsarbejde, samarbejde og engagement i børnene og de unge er mindst lige så vigtigt som aktiviteterne.
Vi forestiller os, at du:
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os får du mulighed for at sætte dit eget præg på et læringsmiljø og udvikle aktiviteter med udgangspunkt i både dine egne kompetencer og børnene og de unges interesser.
Du bliver en del af en klub med mange forskellige læringsmiljøer, gode fysiske rammer og en hverdag, hvor der er plads til både faglighed, kreativitet og spontanitet.
Praktisk information
Arbejdssted: Klub VIKA, Smørumvej 197, 2700 Brønshøj.
Læs mere om os: www.fcbh.dk
| Firma | Fritidscenter Brønshøj-Husum Følg |
| Kontaktperson | Mathias Gimlinge |
| Postnr.: | 2720 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 27774800 |
| Magi@fcbh.dk | |
| Ansøgningsfrist | 20/11/2026 |