Vil du være med til at give landbruget en kompetent og god kontroloplevelse – så kan det være dig, vi søger til kontrolopgaver på Sjælland, Bornholm og Sydhavsøerne. Der er tale om nogle stillinger med fokus på kontrolopgaver inden for økologisk landbrugsproduktion og arealtilskudsområdet.Du sørger for effektiv kontrol Du har lyst til at arbejde i en afdeling med fagligt kompetente kolleger, som lægger vægt på både det faglige og det sociale.
Arbejdet som kontrollør kræver stor selvstændighed i planlægning af kontrollerne, kontroludførelsen og den efterfølgende sagsbehandling på de opgaver, du får tildelt.
Vi forventer, at du både mestrer myndighedsrollen ude på gårdspladsen og bidrager til fællesskabet i afdelingen.
Du vil få en grundig introduktion og oplæring, så du bliver klædt på til jobbets opgaver.
Faglig profil med interesse for landbruget Vi forventer, at du:
- Har en relevant faglig baggrund eller uddannelse, f.eks. jordbrugsteknolog eller tilsvarende
- Måske tidligere har arbejdet med kontrolområdet eller har erfaring fra landbrug
- Er interesseret i den digitale udvikling og har erfaring med anvendelse af administrative IT- systemer
- Trives med at arbejde selvstændigt
- Har myndighed og diplomatisk sans
- Er struktureret og kan overholde skarpe deadlines
- Kan formulere dig klart og tydeligt i skrift og tale
- Er villig til at yde en ekstra indsats i travle perioder
Kontrolkoordinering – din nye arbejdsplads I kontrollen har vi som hovedopgave at udføre kontrol med bl.a. økologiske bedrifter, jordbrugets miljøforhold, arealkontrol, foder- og gødningsstoffer, planteskole- og gartnerikontrol og import og eksport kontrol.
Vi tilbyder et udfordrende job med frihed under ansvar i en varieret hverdag, hvor arbejdsmiljøet er præget af stor faglighed og fokus på effektiv ressourceudnyttelse og god dialog med landbrugerne.
Som kontrollør har du flekstid og mulighed for at køre til kontrolstedet hjemmefra. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens takster.
Ansættelsesvilkår Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Organisationsaftale for Jordbrugskontrollører i Landbrugsstyrelsen (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) og Fødevarestyrelsen. Basisløn inklusiv faste funktionstillæg udgør kr. 32.367,50 månedligt. Der vil være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.
Ansættelsesområdet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Frejasvej 1, 4100 Ringsted.
Det forudsættes, at du har kørekort kategori B (almindeligt kørekort) og kan stille egen bil til rådighed.
Der er tale om fuldtidsstillinger til besættelse pr. 1. januar 2027.
Kontakt Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Merete Halkjær Olesen på telefon 24953495 eller teamleder Henrik Funder Kristensen på telefon 40812188.
Ansøgning Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”)
senest søndag den 1. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 9. november 2026 i Ringsted.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.