WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/11/2026
favourite-job-icon
Nattevagtsstilling på Bostedet Kærvang Afdeling Midtbyen
Bostedet Kærvang - Morsø
Antal ledige jobs
2
Ansøgningsfrist: 24/11/2026
favourite-job-icon
Nattevagtsstilling på Bostedet Kærvang Afdeling Midtbyen
Bostedet Kærvang - Morsø
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper på Hvidbjerg Plejecenter
Morsø Kommune - Morsø

Nattevagtsstilling på Bostedet Kærvang Afdeling Midtbyen

Vågen nattevagt til Bostedet Kærvang, afdeling Midtbyen

Er du natteravn og uddannet social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent? Så læs med her!

På Bostedet Kærvang, afdeling Midtbyen, søger vi en fast vågen nattevagt til vores fantastiske nattevagtsteam.

Din vigtigste opgave bliver at skabe rammerne for en tryg og rolig nat for de 20 borgere, der bor på Kærvang, afdeling Midtbyen.

Mere om os

Bostedet Kærvang er et regionalt socialpsykiatrisk botilbud til borgere med svær psykisk sårbarhed, herunder skizofreni, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser.

Borgerne kan desuden have samtidige udfordringer som hjerneskade, autismespektrumforstyrrelser, overforbrug af alkohol eller svær demens.

Kærvang består af tre afdelinger:

  • Kærvang Midtbyen: 20 lejligheder
  • Kærvang Fjorden, stuen: 13 lejligheder
  • Kærvang Fjorden, 1. sal: 12 lejligheder

Du kan læse mere om Kærvang på www.kaervang.rn.dk.

Nattevagt på Kærvang

Som nattevagt på Kærvang bliver du en del af et højt specialiseret botilbud, hvor vi har fokus på den enkelte borgers trivsel og behov.

Du arbejder sammen med en kollega i afdeling Midtbyen. På vores øvrige afdelinger, Fjorden stuen og Fjorden 1. sal, er der ligeledes vågne nattevagter. Der er derfor altid mulighed for sparring og samarbejde på tværs af afdelingerne.

De fleste borgere sover hele natten, men der kan være situationer, hvor enkelte borgere har behov for tilsyn, støtte eller hjælp til at finde ro.

Derudover vil der være forskellige praktiske opgaver, som skal løses i løbet af natten.

Vi søger en kollega, der

  • Har gode relationskompetencer og kan være nærværende, når en borger har det svært.
  • Er god til at kommunikere – både verbalt og nonverbalt.
  • Er fleksibel og loyal over for fælles beslutninger.
  • Bidrager med engagement, inspiration og glæde til et godt arbejdsmiljø.
  • Har gode samarbejdsevner og evne til selvrefleksion.
  • Kan bevare overblikket og roen, også i udfordrende situationer.
  • Gerne har erfaring med natarbejde, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

Hos os får du en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, samarbejde og trivsel.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Grundig introduktion: Et målrettet og individuelt introduktionsforløb over 14 dage med tilknyttet mentor.
  • Faglig udvikling: Deltagelse i faglige dage fire gange om året.
  • Kompetenceudvikling: Kursus i konflikthåndtering.
  • Undervisning i faglige metoder, herunder:
    • Motiverende interview
    • Personcentreret omsorg
    • Åben dialog
  • Godt arbejdsmiljø: En arbejdsplads med fokus på trivsel og samarbejde.
  • Fleksibel vagtplanlægning: Mulighed for at indtaste vagtønsker i vores vagtplanssystem, så arbejdet i videst muligt omfang kan tilpasses familieliv og fritid.

Løn- og ansættelsesforhold

Der er fire faste medarbejdere, som deler nattevagterne mellem sig. Der arbejdes i øjeblikket i et 7-7-rul.

Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstid: Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejde hver anden weekend. Der er mulighed for ansættelse på et lavere timetal, hvis dette ønskes.

Løn og ansættelse: Du ansættes efter overenskomst (23.03) om løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Der indhentes altid straffeattest og referencer, inden der gives tilbud om ansættelse.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Haugstrup.

Telefon: 29 10 19 98
E-mail: t.haugstrup@rn.dk

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: 18. november 2026.

Ansættelsessamtaler: 24. november 2026 mellem kl. 9.00 og 13.00.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Firma Bostedet Kærvang Følg
Kontaktperson Tanja Haugstrup
Postnr.: 7900
Kommune Nykøbing M
Telefonnr. 29101998
E-mail t.haugstrup@rn.dk
Ansøgningsfrist 24/11/2026
Valgt stilling