Alt for mange børn i Danmark har for lidt voksenkontakt og dermed mangel på rollemodeller og fortrolige. Det gør vi noget ved i Børns Voksenvenner. Igennem 35 år har vi gjort en forskel for børn i udsatte positioner på en gennemprøvet og meningsfuld måde. Vi arbejder for at skabe venskaber mellem børn og frivillige voksne, som gør en positiv forskel for børn og giver dem øget selvværd og nyt mod på livet.
Vi er en ambitiøs organisation i udvikling, og som et led i at styrke vores indsats i Midtjylland, leder vi nu efter vores nye venskabskoordinator.