WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomiske rådgivere til Ydelse og modtagelse
SSF BUB - Gladsaxe
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomiske rådgivere til Ydelse og modtagelse
SSF BUB - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver søges til Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe
Psykiatrisk Center Ballerup - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgivere eller socialformidlere til faste stillinger i Familieafdelingen
BKF Familie og Rådgivning - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Handicaprådgiver til Ungeenheden i Gladsaxe
SSF BUB - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver til anbringelsesteamet i Familieafdelingen
BKF Familie og Rådgivning - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Socialrådgiver/socialformidler til Familieafdelingens specialteam
BKF Familie og Rådgivning - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Jobrådgiver søges – skab jobmuligheder gennem samarbejde med borgere og virksomheder
SSF BUB - Gladsaxe

Økonomiske rådgivere til Ydelse og modtagelse

Vi søger tre økonomiske rådgivere til Ydelse og modtagelse – 2 faste stillinger og 1 barselsvikariat. Er det dig?
Vil du være med til at gøre en forskel for borgerne i Gladsaxe Kommune? Afdelingen for Ydelse og modtagelse søger tre nye kollegaer med erfaring inden for ydelsesområdet. Vi tilbyder to faste stillinger og et barselsvikariat, som ønskes besat hurtigst muligt eller senest pr. 1. november 2026. Alle stillinger er på 37 timer om ugen.

Hvad kan vi tilbyde dig?
  • et stærkt team med godt sammenhold, masser af grin og en fælles retning
  • kompetente og engagerede kollegaer, hvor vi arbejder ud fra værdierne Ordentlig, Fælles og Faglig
  • en mentorordning og en gennemtænkt onboarding, så du får en tryg start
  • mulighed for at møde borgerne tidligt i deres forløb gennem vores fælles modtagelse i Jobcentret og dermed bidrage til en god og professionel start med deres kontakt i kommunen
  • et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med alsidige opgaver og gode udviklingsmuligheder
  • et åbent kontorlandskab med fleksible arbejdspladser og fokus på et godt arbejdsmiljø
  • fleksibel arbejdstid, så der er balance mellem arbejde og privatliv
  • mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen
  • en grunduddannelse på to dage, hvor du introduceres til afdelingen, vores arbejdsmetoder og værdier.

Dit nye team
Du bliver en del af et ambitiøst team med 17 økonomiske rådgivere, som løser opgaver inden for kontanthjælpsområdet, ressourceforløbsydelse, jobafklaringsforløb, rådighedsarbejde, økonomisk hjælp efter aktivloven samt Jobcentrets modtagelse.

Ydelse og modtagelse er ét af tre teams i Borgerservice og Ydelsesenheden, som samlet består af ca. 70 medarbejdere, tre teamledere og en afdelingsleder.

Vi arbejder målrettet med kvalitet, udvikling og samarbejde. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem fællesskab, høj faglighed og sammenhængende borgerforløb med fokus på den enkelte borgers situation og behov.

Vi arbejder aktivt med CEM (Customer Experience Management) og borgerrejser for løbende at udvikle og forbedre borgernes oplevelse af mødet med kommunen. Vi er optagede af at forstå borgernes perspektiv og omsætte denne viden til gode løsninger, tydelig kommunikation og sammenhængende service på tværs af organisationen.

Vi er i udvikling
Som led i en større ny organisering, der trådte i kraft 1. maj 2026, har Team Ydelse og modtagelse en endnu større rolle i den direkte borgerbetjening.
Det betyder, at teamet også skal varetage værtskabet i Jobcentrets modtagelse, når borgere møder fysisk op. Som medarbejder vil du derfor indgå i en rotationsordning, hvor du hjælper borgere med vejledning, ansøgninger, dokumentation og afklaring af alle slags henvendelser.

Vi ser den direkte borgerkontakt som en vigtig del af vores kerneopgave og lægger vægt på, at borgerne mødes professionelt, respektfuldt og med et højt serviceniveau.

Dine arbejdsopgaver
De opgaver, du kan komme til at løse sammen med dine kollegaer, omfatter blandt andet:
  • behandling af ansøgninger om kontanthjælp (LAS §§ 16-20)
  • behandling af ressourceforløbsydelse og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (LAS §§ 68-69)
  • behandling af ansøgninger om enkeltydelser (LAS §§ 81-85)
  • behandling af supplement til brøkpension (LAS § 27 a)
  • behandling af sager vedrørende fritidstillæg og medicintilskud
  • løbende opgavebehandling i KY samt diverse ad hoc-opgaver
  • rådighedsarbejde, herunder partshøringer og afgørelser (LAS §§35 – 40a)
  • behandling og revurdering af klagesager inden for ydelsesområdet
  • betjening af borgere ved personligt fremmøde i forbindelse med ansøgning og dokumentation ifm. kontanthjælp og enkeltydelser
  • deltagelse i en rotationsordning i Jobcentrets modtagelse.

Hvem er du?
Vi møder vores borgere med åbenhed og en samarbejdsorienteret tilgang. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest motiveres af borgerkontakt og ønsker at bidrage til gode borgeroplevelser.

Herudover forestiller vi os, at du kan spejle dig i nedenstående:
  • din faglige baggrund; Du har erfaring fra en lignende stilling og gerne med kendskab til KY (Kommunernes Ydelsessystem). Du kan f.eks. være uddannet: Kommunom, Socialrådgiver, Socialformidler eller Professionsbachelor i offentlig administration.
  • du har samtidig flair for at arbejde i forskellige fagsystemer. Vi arbejder blandt andet i KY, Fasit, SAPA og SBSYS/A-sag/Nemsag.
  • du er grundig; Ydelsesområdet er præget af omfattende lovgivning. Du har derfor kendskab til Lov om aktiv socialpolitik og kan omsætte lovgivningen til korrekte og velbegrundede afgørelser
  • du kan se nuancerne; Du trives med konkrete individuelle vurderinger og faglige skøn. Du kan fortolke lovgivning og anvende Ankestyrelsens principafgørelser i praksis
  • du trives med udvikling; Vi arbejder løbende med at optimere arbejdsgange og styrke samarbejdet på tværs af beskæftigelsesområdet. Derfor er det vigtigt, at du er nysgerrig, udviklingsorienteret og har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation
  • du kommunikerer godt; Du skriver klart og forståeligt dansk og kan kommunikere professionelt, respektfuldt og anerkendende med borgere med forskellige baggrunde og livssituationer.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at byde dig velkommen i et team med høj faglighed, stærkt fællesskab og fokus på både udvikling og trivsel.

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om ansættelsen
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med besættelse hurtigst muligt eller pr. den 1. november 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mie Jensen af Ydelse og modtagelse på telefon: 21 27 17 13 eller via e-mail: miejen@gladsaxe.dk (ferie uge 33,34 og 35).

Nye rammer
I 2027 flytter vi ind i det topmoderne Buddinge Byport lige over for Buddinge Station. Her får vi de bedste rammer for samarbejde, faglig udvikling og borgerbetjening i moderne og attraktive omgivelser med nem adgang til offentlig transport.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 21. september 2026 kl. 12.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 24. september 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Firma SSF BUB Følg
Kontaktperson Mie Jensen
Arbejdsadresse Gladsaxevej
Postnr.: 2860
Kommune Gladsaxe
Telefonnr. 21 27 17 13
Ansøgningsfrist 21/09/2026
Valgt stilling