🚗 Bliv omdeler i Aars og omegn – vi søger 3 nye kolleger!
Kan du lide at arbejde selvstændigt, få frisk luft og starte dagen, mens resten af byen stadig sover? Så har vi måske jobbet til dig!
Det Nordjyske Mediehus søger 3 omdelere til omdeling af pakker, breve, magasiner, aviser m.m. i Aars og omegn.
Du møder ind på vores depot i Aars, hvor du henter din rute og herefter begiver dig ud på vejene. Jobbet er for dig, der trives med ansvar, kan arbejde selvstændigt og sætter pris på, at ikke alle arbejdsdage nødvendigvis er ens.
🌙 Arbejdstid
Omdelingen foregår i tidsrummet kl. 03.00–11.00. Det præcise antal arbejdstimer afhænger af den aftalte rutes beregnede tid.
Løn og vilkår:
159,73 kr. pr. beregnet time efter 3F-overenskomst
Du skal have egen bil, da ruterne køres i egen bil
Der ydes kilometerbetaling
🚀 Stilling 1 – Flyver i Aars/Nørager/Gedsted
Er du typen, der hurtigt finder vej og synes, det er spændende, at dagene ikke altid ser ens ud?
Som flyver bliver du en vigtig del af vores omdelingsteam. Du arbejder på forskellige ruter fra dag til dag, men altid i Aars/Nørager/Gedsted-området.
Arbejdsdage:
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Forventet timetal: ca. 20 timer pr. uge
Her er godt overblik og en god stedsans en stor fordel, da du vil møde nye ruter og områder i løbet af ugen.
Stillingen er ledig med opstart hurtigst muligt.
📍 Stilling 2 – Fast omdeler i Nørager-området
Foretrækker du faste rammer og en mere stabil arbejdsuge? Så er denne stilling måske noget for dig.
Du bliver tilknyttet ruter i Nørager-området, som du afhenter på vores depot i Aars. Her får du en fast arbejdsrytme og mulighed for at blive godt kendt med dine ruter og områder.
Arbejdsdage:
Mandag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag.
Forventet timetal: ca. 24 timer pr. uge
Stillingen er ledig fra 11. oktober 2026.
📍 Stilling 3 – Fast omdeler i Nørager-området
Foretrækker du faste rammer og en mere stabil arbejdsuge? Så er denne stilling måske noget for dig.
Du bliver tilknyttet ruter i Nørager-området, som du afhenter på vores depot i Aars. Her får du en fast arbejdsrytme og mulighed for at blive godt kendt med dine ruter og områder.
Arbejdsdage:
Mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag.
Forventet timetal: ca. 18 timer pr. uge
Stillingen er ledig fra 18. oktober 2026.
🙌 Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er ansvarsbevidst og mødestabil
Kan arbejde selvstændigt
Har et godt overblik og en god stedsans
Har kørekort og egen bil
Trives med at være på farten og få arbejdsdagen til at fungere på egen hånd
Til gengæld får du et job med frihed under ansvar, frisk luft, selvstændighed og en arbejdsdag, hvor du selv er med til at få dagens omdeling sikkert i mål.
Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
| Firma | Det Nordjyske Mediehus A/S Følg |
| Kontaktperson | Lea Mogensen |
| Arbejdsadresse | Østre Havnegade |
| Postnr.: | 9000 |
| Kommune | Vesthimmerland |
| lemo@dnmh.dk | |
| Ansøgningsfrist | 30/09/2026 |