WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Organist søges til Risskov Kirke
RISSKOV KIRKE - Aarhus
Antal ledige jobs
727
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
Ny
favourite-job-icon
AI Specialist til marketingbureau
TEXTA A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Stærk leder til Pinot Butik & Bar

Pinot Butik & Bar ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Advanced Test Engineer, Test Manager, Research & Development
Terma A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 21/10/2026
Ny
favourite-job-icon
AC-konsulent med blik for koordinering og gode samarbejdsevner søges til ledelsessekretariatet i Danmarks Fængsler, Kredskontoret i Fængselskreds Vest
Kredskontoret i Fængselskreds Vest - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Bioanalytiker søges til vikariat i sektionen Multi S, Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Museumsformidler (Studiejob)
KØN - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
Ny
favourite-job-icon
SPS-vejleder
AARHUS TECH - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Konsulent til Økonomistyring og Driftsudvikling på Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Sekretær søges til North Medical - Både fuldtid og deltid
8 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 05/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Glarmester eller håndværker til Bytømrerens glasafdeling
Bytømreren Service A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Vicekredsdirektør
Områdekontoret Vest, Aarhus Nord - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
STU Springbrættet opretter ny stilling og søger job og beskæftigelses koordinator!
Springbrættet Bavsøgaard APS - Viborg

Organist søges til Risskov Kirke

Vil du være med til at sætte retningen for musikken i Risskov Kirke – og skabe musikalske oplevelser, der samler mennesker på tværs af generationer?

Vi søger en engageret og musikalsk velfunderet organist til en deltidsstilling på 19 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Som vores nye organist bliver du en del af et levende musikalsk miljø, hvor du i tæt samarbejde med kirkens fuldtidsansatte organist får mulighed for at præge og videreudvikle kirkens musikalske profil. Vi lægger vægt på musikalsk kvalitet, engagement og lysten til at udforske musikkens mange muligheder i kirkens liv.

Om Risskov Sogn og Kirke

Risskov er en attraktiv forstad til Aarhus med omkring 8.600 indbyggere, hvoraf ca. 6.900 er medlemmer af Folkekirken. Sognet er i vækst, og der forventes fortsat befolkningstilvækst i de kommende år.

Risskov Kirke ligger smukt placeret på Solbakken med en fantastisk udsigt over Aarhus Bugt mod Djursland. Kirken har tilhørende sognegård og kirkegård og nyder stor interesse og opbakning fra sognets borgere.

Ud over gudstjenester og kirkelige handlinger byder kirkens liv på en bred vifte af møder og arrangementer, herunder koncerter og musikgudstjenester.

Ved kirken er der ansat 2,75 præster samt et erfarent kantori bestående af otte deltidsansatte sangere – en dobbeltkvartet.

Om orglet

Kirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn i 1978 og har 31 registre fordelt på hovedværk, svelleværk og pedal samt fire sæt med 2.000 setzerkombinationer.

I samspil med kirkens fine akustik giver instrumentet gode muligheder for musikalsk udfoldelse og gør det muligt at arbejde med stort set alle musikalske stilarter.

Dine arbejdsopgaver

Som organist får du en hverdag med både traditionelle kirkemusikalske opgaver og mulighed for at sætte dit eget præg på kirkens musikalske aktiviteter.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Spille ved gudstjenester, kirkelige handlinger og møder samt lede kirkens professionelle kantori.
  • Medvirke til at udvikle og gennemføre musikalske aktiviteter for børn og børnefamilier.
  • Deltage i planlægningen af koncerter og musikgudstjenester.
  • Bidrage til at udvikle og styrke det musikfaglige miljø i tæt samarbejde med kirkens anden organist.
  • Gensidig vikarforpligtelse med kirkens fuldtidsansatte organist.

Vi søger dig, der ..

Vi forestiller os, at du er musikfagligt velfunderet og har lyst til at bringe dine kompetencer og idéer i spil i et aktivt kirkeliv.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har et højt musikfagligt niveau og erfaring med korledelse.
  • Har lyst til at arbejde med og inddrage forskellige musikalske genrer.
  • Har forståelse for og indlevelse i kirkeårets rytme og gudstjenestens liturgi.
  • Er imødekommende og åben i samarbejdet med kirkens præster, øvrige medarbejdere, menighedsråd og sognets borgere.
  • Brænder for at styrke glæden ved sang og musik hos både børn og voksne.
  • Har lyst til at udvikle og udforske musikken, så den understøtter kirkens forkyndelse og sognets mange aktiviteter.

Vi håber, at du vil være med til at skabe musikalske fællesskaber og oplevelser, der gør en forskel for mennesker i alle aldre.

Ansættelsesvilkår og løn

Ansættelse sker på de gældende overenskomstmæssige vilkår afhængigt af ansøgerens uddannelse og kvalifikationer.

Kirkemusikere

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftalen mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen aftales inden for intervallet 333.747 kr. – 475.590 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. (nutidskroner). OK-tillægget udgør 1.082 kr. (nutidskroner).

Organister med eksamen som Kirkemusiker med Orgel og Korledelse (tidligere PO-organister)

Ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Årslønnen fastsættes efter det aftalte basisløntrinssystem:

  • Basistrin 1: 350.435 kr. årligt (nutidskroner).
  • Basistrin 2: 368.188 kr. årligt (nutidskroner).

Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.665 kr. (nutidskroner) ved tjeneste ved én kirke.

Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Organister med kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS)

Ansættelsen er omfattet af protokollatet til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne, indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Årslønnen fastsættes efter Ny Løn-AC-skalaen og udgør mellem 363.168 kr. og 442.528 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.729 kr. og 72.572 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg fastsættes efter anciennitet.

Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Fælles for alle ansættelsesgrupper

Alle lønbeløb er oplyst i nutidskroner og svarer til årslønnen for en fuldtidsstilling. Løn, OK-tillæg og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk på 19/37.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der er tre måneders prøvetid.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Du kan læse mere om Risskov Kirke på www.risskovkirke.dk.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Send din ansøgning via Jobindex på dette link: https://www.jobindex.dk/c?t=h1703393&ctx=w

Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 46.

Firma RISSKOV KIRKE Følg
Kontaktperson Jesper Mathiesen
Arbejdsadresse Solbakken
Postnr.: 8240
Kommune Aarhus
Telefonnr. 40359086
E-mail jespermathiesen56@gmail.com
Ansøgningsfrist 30/10/2026
Valgt stilling