WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/09/2026
Ny
favourite-job-icon
OT/SRO Specialist til drift og udvikling af tekniske anlæg (Hillerød Forsyning)
Right people group - Hillerød
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
Ny
favourite-job-icon
OT/SRO Specialist til drift og udvikling af tekniske anlæg (Hillerød Forsyning)
Right people group - Hillerød
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Tiltrædelse hurtigst muligt
Toico Ventilation A/S - Gribskov

OT/SRO Specialist til drift og udvikling af tekniske anlæg (Hillerød Forsyning)

Vil du arbejde med OT, automation og driftssikre tekniske anlæg – og være med til at sikre stabil drift i en samfundskritisk forsyningsvirksomhed?

Har du hænderne skruet rigtigt på, og trives du med at være tæt på anlæggene og finde løsninger, når noget ikke virker? Motiveres du af en hverdag, hvor du både arbejder praktisk ude på anlæggene og indgår i et fagligt fællesskab med kolleger i OT og IT?

Så er det måske dig, vi søger til vores OT-team.

Om stillingen

Som SRO/OT Specialist bliver du en del af vores produktionsnære OT-team, hvor du kommer til at arbejde med drift, overvågning, fejlsøgning og vedligehold af OT-løsninger, automationsudstyr og styringssystemer på vores tekniske anlæg.

Stillingen vil i første omgang have hovedvægt på spildevandsområdet, men da vi arbejder på tværs af forsyningens OT-miljøer, kan der på sigt også blive mulighed for at bidrage til opgaver inden for andre forsyningsområder.

Du bliver en del af et mindre OT-team på i alt fire kolleger og indgår samtidig i det samlede IT/OT-team på i alt ti kolleger. Hverdagen veksler mellem opgaver ude på anlæggene og tid på kontoret, hvor der er mulighed for sparring, vidensdeling og samarbejde med både OT- og IT-kolleger.

Dine primære opgaver:

  • Drift, overvågning, fejlsøgning og vedligehold af OT-løsninger, automationsudstyr og styringssystemer på vores tekniske anlæg – med hovedvægt på spildevandsområdet
  • Håndtering af akutte fejl og driftsforstyrrelser
  • Deltagelse i projekter og implementering af nye anlæg og løsninger
  • Udarbejdelse og vedligehold af teknisk dokumentation (fx el-diagrammer)
  • Samarbejde med drift, kolleger, rådgivere og leverandører
  • Bidrage til forbedringer og optimering af løsninger og processer
  • Bidrage til driftssikkerhed, dokumentation og beredskab på OT-området

Hillerød Forsyning arbejder med mange store projekter og med grøn omstilling af produktionen. Vi er blandt andet i gang med at udbygge vores renseanlæg, så vi kan rense for medicinrester. Det betyder, at du bliver en del af et miljø, hvor tekniske løsninger, driftssikkerhed og udvikling går hånd i hånd.

Du vil også kunne blive sparringspartner i forhold til anlæggenes driftssikkerhed, tekniske tilstand og udviklingsmuligheder, ligesom du kan bidrage med input til OT-beredskabsplaner, dokumentation og sikkerhedsanalyser i samarbejde med IT-teamet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som automatiktekniker, industrielektriker eller lignende – gerne med erfaring fra drift af tekniske anlæg.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er hands-on og ikke bange for at tage fat ude på anlæggene
  • Har kendskab til automation og gerne SCADA/PLC
  • Kan læse og forstå el-diagrammer
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Er nysgerrig på nye løsninger og har lyst til at lære
  • Er en stærk teamplayer og bidrager til samarbejde på tværs
  • Kan håndtere både planlagte opgaver og akutte situationer
  • Trives med en hverdag, hvor du både er ude på anlæggene og inde på kontoret sammen med dine kolleger
Vi tilbyder

Et spændende job med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling og til at overlevere et bæredygtigt Hillerød til den næste generation.

Du får en dynamisk hverdag tæt på driften og anlæggene, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i vores OT/IT-team. Du får gode muligheder for sparring, vidensdeling og faglig udvikling sammen med engagerede og tværfaglige kolleger.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Servicebil til rådighed i dagtimerne, udstyret med relevant værktøj og materialer
  • Fokus på, at du har adgang til en god værktøjskasse og løbende vidensopbygning
  • Fastansættelse i en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med ansættelse efter gældende overenskomst
  • En aktiv personaleforening, gode kolleger overalt i organisationen, frokostordning samt sundhedsforsikring

Vi har i Hillerød Forsyning fokus på at være en attraktiv arbejdsplads. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder i virksomheden føler dig som en del af et stærkt team, hvor vi sparrer og samarbejder om det faglige, men hvor der også er god plads til latter og en uhøjtidelig omgangstone – også når der er travlt.

Interesseret?

Vi samarbejder med Right People Group om denne rekruttering. Send din ansøgning hurtigst muligt - vi indkalder løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringsansvarlig Mashiah Moltrup-Ryom på mmr@rightpeoplegroup.com.

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hillerød Forsyning

Hillerød Forsyning understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.

Vi er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 210 engagerede medarbejdere.

Læs mere om Hillerød Forsyning på www.hillerodforsyning.dk

Firma Right People Group Følg
Kontaktperson Mashiah Moltrup-Ryom
Arbejdsadresse Lyngbyvej
Postnr.: 2100
Kommune Hillerød
E-mail mmr@rightpeoplegroup.com
Ansøgningsfrist 21/09/2026
Valgt stilling