Har du lyst til en helt særlig hverdag, hvor natur og by går hånd i hånd?
Vi søger en uddannet pædagog, der har mod på at arbejde både i vores hyggelige bybørnehave
Sandloppen på Amager og i vores naturbørnehave Æbleskoven.
Her får du en unik mulighed: 14 dage i skoven – 14 dage i byen – med de samme børn og kollegaer.
Så hvis du er fuld af nysgerrighed, undring, godt humør og har lyst til en anderledes hverdag hvor
græsset er lidt grønnere, så læs videre her.
Hvad søger vi?
Vi søger en pædagog der har lyst til en hverdag med en unik mulighed for arbejde i naturen i
kombination med vores byinstitution, med sammen børnegruppe, gerne 37 timer. Om du er gammel
i gårde eller helt ny i faget er ingen hindring, det vigtigste er at du trives med at arbejde med
læreplaner, kan igangsætte strukturerede pædagogiske aktiviteter gerne med en ”rød snor” mellem
skov og by, er nærværende overfor børnene og kan arbejde på deres præmisser – for hos os kommer
børnenes perspektiv nemlig først.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som medarbejder får du muligheden for en anderledes hverdag spækket med oplevelser, dejlige
børn og dygtige kollegaer. Sandloppen ligger midt i et smørhul på Amager, tæt på metro, strand og
gode legepladser i nærområdet. Vores naturbørnehave Æbleskoven er en fantastisk oase midt i
Vestskoven, der giver mulighed for at vores børn kan komme ud og få oplevelser i naturen, frisk
luft og jord under neglene. I Æbleskoven møder du vores naturvejleder som kan give sparring og
lave spændende naturforløb sammen med dig, dine kollegaer og børnegruppen.
Vi er et mindre hus med ledelse tæt på gulvet, der prioriterer et stærkt og trygt arbejdsfællesskab.
Daglig kommunikation og sparring er i højsædet. Vi prioriterer et miljø, hvor alle føler sig trygge
og tør dele viden samt erfaringer. Vi er nysgerrige og undrer os på hinandens praksis. Vi ser
forandringer og udfordringer som en mulighed for at lære og vokse, og du får plads til at prøve nye
veje og metoder af.
Vi har tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er i alt 15 medarbejdere og et hold
hjælpsomme vikarer, som alle arbejder tæt sammen på tværs.
Vi er en blanding af yngre, ældre, mænd og kvinder. Vi har en tro på, at den gode trivsel og de
bedste rammer opstår, når vi tager udgangspunkt i hinandens styrker. Vi prioriterer både faglig og
personlig udvikling højt. Vi har fælles uddannelsesoplæg på pædagogiske dage, på tværs af alle
institutioner i vores Trygge-netværk.
Sandloppen er en privat institution og er en del af Trygge Institutioner. Et fællesskab med sociale
arrangementer som sommerfester, julefrokoster, Trygge Banko, og mulighed for at deltage i
fredagsbar og andre sociale tiltag.
Vi har overenskomst med BUPL. Og vi lover at du møder en personalegruppe, som glæder sig til at
tage imod dig og hjælpe dig godt i gang i det nye. Så skynd dig at sende dit CV og ansøgning til
| Firma | Sandloppen ApS Følg |
| Kontaktperson | Karin Riis |
| Arbejdsadresse | Ved Amagerbanen |
| Postnr.: | 2300 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 71960710 |
| karin@trygge.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/05/2026 |