WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog og vejleder til Gillesager
Brøndby Kommune - Brøndby
Antal ledige jobs
7
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog og vejleder til Gillesager
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog eller anden relevant uddannelse til 37-timers stilling i Job- og Aktivitetscenter Vestegnen (JAC) – Sans og Bevægelse”.
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Barselsvikar søges
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog til 37 timers stilling søges i Job- og Aktivitetscenter Vestegnen pr. 1. november 2026 i gruppen Sans & Samling
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Vågen nattevagt søges
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Vi søger en engageret og stabil kollega til vores team i hus C
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
GENOPSLAG - En socialpædagog på 37 timer om ugen Døgninstitution Dyringparken i Brøndby Kommune
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Pædagog og vejleder til Gillesager

Vil du skabe tryghed, udvikling og gode oplevelser for børn med særlige behov?

Har du lyst til at gøre en mærkbar forskel for børn og familier, der har brug for noget særligt? Er du fagligt nysgerrig, omsorgsfuld og god til at skabe struktur og tryghed?

Så er det måske dig, vi søger som pædagog og vejleder på Gillesager i Brøndby Kommune.

Et meningsfuldt arbejde med børn i centrum

På Gillesager arbejder vi med børn i alderen 6-14 år med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Mange af børnene har gennemgribende udviklingsforstyrrelser som eksempelvis autisme, ADHD eller lignende.

Fælles for børnene er, at de har forskellige behov, ressourcer og måder at opleve verden på. Derfor tager vores pædagogiske arbejde altid udgangspunkt i det enkelte barn.

Vi arbejder målrettet med:

  • Forudsigelighed og struktur
  • Rummelighed og nærvær
  • Genkendelighed og trygge rammer
  • Barnets ressourcer og kompetencer
  • Meningsfulde fællesskaber og positive oplevelser

Vores mål er at skabe et trygt pædagogisk læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at udvikle sig, skabe venskaber og opdage nye interesser sammen med andre.

Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Derfor er det vores ansvar som voksne at skabe rammer, hvor det enkelte barn kan føle sig trygt, opleve mestring og være en del af et positivt fællesskab.

Din hverdag på Gillesager

Gillesager tilbyder aflastning og støtteophold for børn i alderen 6-14 år.

Børnene kommer i faste grupper på bestemte ugedage med overnatning enten tirsdag eller onsdag samt én weekend om måneden for hvert hold.

Som pædagog bliver du en vigtig del af børnenes hverdag. Du skal både kunne skabe struktur og forudsigelighed og samtidig være klar til at gribe de spontane muligheder for leg, relationer og gode oplevelser.

Du kommer blandt andet til at:

  • skabe trygge og udviklende rammer omkring børnene
  • arbejde med individuelle pædagogiske strategier
  • støtte børnene i sociale relationer og fællesskaber
  • planlægge og gennemføre meningsfulde aktiviteter
  • observere, dokumentere og følge op på børnenes udvikling
  • samarbejde tæt med kolleger og andre fagprofessionelle
  • bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis.

En særlig del af jobbet: Vejledning af familier

Ud over støtteopholdene tilbyder Gillesager specialpædagogisk vejledning efter Barnets Lov § 81, stk. 1.

Det betyder, at du også får mulighed for at vejlede familier, der har børn med diagnoser eller andre udviklingsforstyrrelser.

Vejledningen kan foregå både på Gillesager, i familiens hjem og i andre relevante sammenhænge.

Det kræver, at du kan møde familier med respekt, empati og faglighed – og at du kan omsætte din specialpædagogiske viden til konkrete og anvendelige råd, som giver mening i familiens hverdag.

Vi leder efter dig, der

Du har en pædagogisk eller anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan være tydelig, autentisk og nærværende i relationen til børnene
  • har personlig robusthed og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • arbejder ansvarsfuldt og engageret
  • er nysgerrig på børnene og deres forskellige måder at kommunikere og reagere på
  • har humor, empati og energi
  • er stærk i skriftlig dokumentation, herunder dagbogs- og statusbeskrivelser
  • har lyst til at bruge dine egne kompetencer til at udvikle Gillesager
  • gerne har erfaring med eller kendskab til autisme, ADHD og specialpædagogiske metoder.

Det vigtigste er dog, at du har lyst til at lære, udvikle dig og være med til at gøre en forskel for børnene og deres familier.

Hos os får du

Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe, hvor vi:

  • arbejder tæt sammen om børnene
  • har indflydelse på vores pædagogiske praksis
  • giver plads til selvstændighed og ansvar
  • prioriterer faglig sparring og supervision
  • holder afdelingsmøder og arbejder kontinuerligt med udvikling
  • tilbyder deltagelse i interne og eksterne uddannelses- og udviklingsforløb.

Vi prioriterer, at medarbejderne får mulighed for at fordybe sig i arbejdet omkring børnene og sammen udvikle de pædagogiske strategier, der skaber de bedste rammer for det enkelte barn.

Hvem er vi?

Gillesager er en del af Brøndby Kommunes Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltning.

Vi arbejder ud fra Brøndby Kommunes vision om at skabe stærkere, sundere og mere bæredygtige fællesskaber. I vores arbejde med børn og unge har vi fokus på trivsel, udvikling og på at give børn og unge mulighed for at mestre deres eget liv.

 Vi arbejder ud fra Brøndby Kommunes fælles børnesyn:

”Børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer, de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives.”

Det børnesyn er ikke bare ord på papir – det er en vigtig del af vores daglige pædagogiske arbejde.

Praktiske oplysninger

Stillingen: Pædagog og vejleder
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Arbejdstider: Skiftende dag- og aftenvagter, sovende rådighedsvagter samt weekendarbejde. Hver anden weekend vil være berørt.
Forventet tiltrædelse: 1. november 2026 

Vil du vide mere?

Er du interesseret i stillingen, kan du læse mere om Brøndby Kommune på vores hjemmeside. 

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med skiftende arbejdstider - dag/aften, sovende rådighedsvagter og hver anden weekend vil være berørt. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Jakob Brygmann Jespersen på mail jabje@brondby.dk eller på mobil 30589622.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansøgningsfrist torsdag den 24. september 2026 inden klokken 12:00.

Samtaler forventes afholdt mandag den 28. september 2026.

Stillingen forventes besat pr. 1. november 2026 og løn- og ansættelsesvilkår vil ske i overensstemmelse med de gældende regler og overenskomst mellem SL og KL.  

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Firma Brøndby Kommune Følg
Kontaktperson Jakob Brygmann Jespersen
Kommune Brøndby
Telefonnr. 30589622
Ansøgningsfrist 24/09/2026
Valgt stilling