WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog til børnehaven i Trylleskoven
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
83
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vores lille og hyggelige vuggestue i Børnehuset Joanna på Nørrebro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Er du klar på store og små eventyr med en 12-årig dreng med autisme? - Valby
Attrives - København
Ansøgningsfrist: 13/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til Jordbærstuen i Børnehaven Voldparken
BØRNEHAVEN VOLDPARKEN - København
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Stjerneskibet Valde kalder alle nærværende vuggestuepædagoger
Stjerneskibet Valde - København
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Naturorienteret pædagog søges til vores udflytterbørnehave på Vesterbro
Stjerneskibet Valde - København
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
💚Er du til det nære og unikke, så søger Frøken Grøn dig som pædagog
Børnehuset Frøken Grøn - København
  •  
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Pædagog til børnehaven i Trylleskoven

Genopslag

Vil du være med i et fantastisk arbejdsfællesskab med dygtige kollegaer?

Vi søger en pædagog til en stilling i vores børnehave.

Vi søger en pædagogisk medarbejder, som

  • er engageret, nysgerrig, ansvarlig, fleksibel og stabil
  • tør gå foran og vise vejen for sine kollegaer i at være nærværende og anerkendende i interaktion med børn, forældre og kollegaer
  • stiller store krav til egen og andres pædagogiske faglighed, både i teori og praksis og kan arbejde systematisk med refleksion og dokumentation
  • kan arbejde systematisk, metodisk og reflekterende
  • kan formulere sig skriftligt og mundtligt
  • kan bidrage aktivt til det stærke arbejdsfællesskab med kollegaer og kan tilføre nye tanker og ideer til at udvikle pædagogik og faglighed
  • forstår vigtigheden af at skabe gode læringsmiljøer for børnene og forstår betydningen af gode læringsmiljøer
  • ser samarbejde på tværs i huset som en styrke og kan indgå i den daglige praksis i hele huset
  • ser en spændende udfordring i arbejdet med sprogudvikling hos børn fra flere forskellige kulturelle baggrunde og med forskellige sproglige udgangspunkter
  • er empatisk og omsorgsfuld i relationsarbejdet
  • ser vigtigheden i et godt forældresamarbejde
Vi har høje forventninger til hinanden fagligt, men vi forventer ikke, at du er lige stærk i alle punkter, og du kan ligeledes forvente, at vi tager os godt at dig i din opstart her i huset.

I Trylleskoven er vi et selvstændigt arbejdende team af pædagoger og medhjælpere med masser af humor og godt humør.

Vi er en bredt sammensat personalegruppe; alders-, uddannelses-, erfarings- og kønsmæssigt.

Vi arbejder med ugeplaner, som altid læner sig op af det læreplanstema og sprogtema, vi arbejder med.

Vi arbejder målrettet med refleksion, hvor vi bla. arbejder med praksisfortælling. Derudover anvender vi læreplanstræet, sprogtrappen og TOPI (Tidlig Indsats), som alle er pædagogiske redskaber, som skal sikre, at alle børn er i trivsel og udvikler sig, som de skal.

Desuden arbejder vi med at optimere børnenes overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til fritidshjem/skole.

Børn og ansatte er glade for vores legeplads, og vi arbejder ligeledes med at udvikle legepladsen til et pædagogisk rum.

Du vil blive tilknyttet en gruppe i børnehaven, men vi er ét hus med et fælles ansvar for, at dagligdagen hænger sammen.

Det betyder, at vi dagligt fordeler ressourcerne der, hvor der er brug for dem.

Du skal derfor se dig selv, som en del af hele huset og et team.

Du vil blive del af en stue, hvor der i forvejen er en pædagog og to pædagoger på nabostuen.

Vi prioriterer den åbne dialog og samarbejdet med forældrene meget højt. Det er en forudsætning for, at vi kan udføre vores arbejde bedst muligt i et fælles ansvar for barnet.

Derudover prioriterer vi, at du er god til at lege med børnene og finder dette vigtigt for deres udvikling.

Vi forventer, at du er ide- og initiativrig og ikke mindst er fuld af gåpåmod og godt humør.

Vi glæder os til at møde dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentlig i Trylleskoven beliggende I Valby. Vi har en åbningstid fra kl. 7.00-17.00.

Tiltrædelse den 1. december 2026.

Vi indhenter referencer samt børne- og straffeattest før ansættelse

Yderligere oplysninger
For yderligere information kontakt da pædagogisk leder Nick Havsager Carstensen på Rx3d@kk.dk.

Send din ansøgning og relevante dokumenter.

Søg via linket senest tirsdag den 13. oktober 2026
Samtalerne finder sted løbende i uge 42.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Nick Havsager Carstensen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 21 34 39 23
Ansøgningsfrist 13/10/2026
Valgt stilling