Vil du stå i spidsen for et skønt og velfungerende børnehus med høj faglighed, stærke relationer og erfarne medarbejdere, og samtidig være en del af et ledelsesteam, hvor vi løfter i flok?
Kan du både passe godt på det, der virker, og skabe tydelig retning for det næste? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Børnehuset på Holmen er et hus, hvor meget allerede fungerer godt. Din opgave bliver at bygge videre på det stærke pædagogiske fundament og skabe tydelig retning, struktur og sammenhæng på tværs af vuggestue og børnehave.
Du får en erfaren medarbejdergruppe med et stort kendskab til huset, børnene og den pædagogiske praksis. Det kalder på en leder, der møder erfaring og stærke faglige profiler med varme og respekt – og samtidig er tydelig om retning og rammer.
Du skal sikre systematik og opfølgning på de faglige processer. Vi arbejder fx med pædagogisk analyse, og her er din rolle at skabe overblik, holde fast og sikre, at det, vi beslutter, bliver omsat til praksis.
Du skal også være skarp på kommunikationen: Hvem skal involveres, hvornår og hvordan? Du skal bruge TRIO og øvrige fora strategisk, skabe gode processer og samtidig vide, hvornår du som leder skal træffe beslutningen. Du skal kunne prioritere og skabe en rød tråd.
Hos os får du- et velfungerende børnehus med et stærkt fagligt fundament
- engagerede og meget erfarne medarbejdere
- mulighed for at præge husets organisering, kultur og faglige udvikling
- et ledelsesteam, hvor du kan få sparring og aldrig står alene
Et ledelsesteam med høj psykologisk tryghed Du bliver en del af Indre By/Østerbro Klynge A's ledelsesteam sammen med klyngelederen og fem pædagogiske ledere. Vi er et stabilt team, der kender hinanden godt og har høj psykologisk tryghed. Vi ligner ikke hinanden og er ikke enige om alt, men vi har tillid til hinanden, lytter oprigtigt og bruger vores forskellige perspektiver.
Vi tager fælles ansvar for klyngen, og ingen står alene. Når en opgave skal løses, hjælper vi hinanden på tværs af husene, deltager, hvor der er brug for det, og træder til, når en lederkollega ikke er til stede.
Vi leder efter dig, der- har solid ledelseserfaring og en stærk pædagogfaglighed – du ved, hvad det vil sige at stå i en hverdag med børn, medarbejdere og forældre, og du kan sætte retning uden at miste relationen
- er struktureret, skaber overblik og følger op – du kan facilitere processer, samle stærke faglige profiler og skabe følgeskab, og du kommunikerer klart og ordentligt – også når noget er svært – og giver tydelig feedback
- er nysgerrig og oprigtigt interesseret i mennesker – du lytter uden at gøre dig antagelser og møder medarbejdernes erfaring og faglighed med respekt, samtidig står du tydeligt i din lederrolle og har mod til at træffe beslutninger, prioritere og holde fast, når det er nødvendigt
- skal være den leder, medarbejderne kan læne sig op ad, og som skaber ro, retning og sammenhæng i en travl hverdag
Om Børnehuset på Holmen Vi er en integreret institution på Christianshavn med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi har et stærkt pædagogisk fundament, engagerede medarbejdere og en aktiv forældregruppe. Vi bor på Danneskiold-Samsøes Alle 37 i en bygning, der tidligere har været brugt som militær klædefabrik. Det giver bygningen masser af historie og charme.
Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Har vi vækket din interesse? Vi fortæller meget gerne mere om stillingen, og du er meget velkommen til at kontakte klyngeleder Trine Lønborg på 24 46 21 10. Du kan også
læse mere om os på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 22. september 2026 Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 29. september og torsdag den 1. oktober samt 2. samtaler mandag den 5. oktober.