Pædagogisk medarbejder søges til Fønix Viden & Værksted, Tranum.
Er du:
· Pædagog?
· Socialrådgiver, Lærer, SOSA/SOSU eller lignende.
· Og/eller har du viden og erfaring indenfor det specialiserede voksenområde, så er det måske dig vi leder efter!
Vi søger dig der ikke siger nej til en pædagogisk udfordring. Dig der er psykisk robust, faglig stærk, samt en stærk holdspiller, som ønsker at være en del af et specialiseret tilbud. Dig der løfter og til tider rummer komplekse problemstillinger med borgeren som aktør i eget liv.
Hvem er vi?
Fønix Viden og Værksted er et socialpsykiatrisk botilbud - godkendt til længerevarende botilbud (§108), midlertidigt botilbud (§107) samt dagtilbud og en ungeafdeling (§ 66). Vores interne dagtilbud er godkendt til §103, §104 samt STU og tilbyder også forløb jf. LAB.
Vores målgruppe er unge og voksne med komplekse socialpsykiatriske problemstillinger. Fønix har i dag plads til mere end 120 borgere fordelt på ungeafdelinger og voksenafdelinger i Tranum, Pandrup, Vrå og Asaa. Det går stærkt på Fønix, vi udvider og udvikler, men altid med borgeren i centrum og med udgangspunkt i vores værdier: Faglighed, troværdighed og fleksibilitet. På Fønix sætter vi altid borgernes behov og ønsker først. Vi arbejder med udgangspunkt i en kognitiv tilgang og anvender KRAP, SMTTE-mål og DAT i den pædagogiske indsats.
Vi søger en medarbejder, til en fast fuldtidsstilling i Tranum.
Vi søger en medarbejder som kan indgå i en af vores voksenafdelinger. Vagter i fast rul fordelt på hverdage og weekender. Der arbejdes typisk en fredag, en lørdag og en søndag på en måned, fordelt på to weekender.
Vi har ansøgningsfrist 15. september 2026 og afholder samtaler løbende og indtil vi har fundet den rette, til stillingen.
Ansættelse er pr. 1.10.26 eller hurtigst muligt.
I udvælgelsen af kandidater til stillingen lægger vi vægt på følgende:
ü Du har relevant uddannelse og erfaring.
ü Du brænder for at skabe de bedste rammer for og med vores borgere.
ü Du er stærk i dokumentation og opfølgning.
ü Du har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til borgere og kolleger.
ü Du har overskud og humor.
ü Du er rolig og tryghedsskabende i en ofte krævende og kompleks hverdag.
ü Du kender egne begrænsninger og styrker – som du tør italesætte.
ü Du har erfaring med dokumentation og vidensdeling via journal mv.
ü Du har kørekort.
På Fønix tilbyder vi:
· Et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, med borgeren i centrum.
· Et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder, hvor vi hjælper hinanden.
· Et højt specialiseret botilbud med mange muligheder, på forskellige afdelinger.
· En arbejdsplads, hvor der arbejdes systematiseret med KRAP og SMTTE samt med tydelige rammer og arbejdsprocesser, der understøtter borgernes trivsel og udvikling
· En arbejdsplads hvor der arbejdes målrettet og med anerkendte metoder.
· Fast supervision.
· Korte beslutningsprocesser.
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Bang, 5163 1862. Alle ansøgninger bedes sendt til: ckb@fonixvv.dk senest tirsdag d. 15. september 2026 kl. 08.00.
| Firma | Tranhøj 24 Følg |
| Arbejdsadresse | Tranhøj |
| Postnr.: | 9460 |
| Kommune | Jammerbugt |
| Ansøgningsfrist | 15/09/2026 |