Medhjælper til vuggestuen i Asgård BørnehusVil du være med til at skabe trygge rammer, nærvær og udviklingsmuligheder for vores yngste børn? Asgård Børnehus søger en engageret medhjælper til vuggestuen med tiltrædelse den 15. oktober 2026 eller snarest muligt.
Om os Asgård Børnehus er et aldersintegreret kommunalt børnehus beliggende i Dalum. Asgård er normeret til 13 vuggestuebørn. Vi har et stærkt fokus på fællesskab, trivsel, dannelse og udvikling. Vores nærmiljø giver gode muligheder for oplevelser i naturen.
Vores pædagogiske tilgang I Asgård Børnehus arbejder vi ud fra en anerkendende og relationsorienteret pædagogik. Gennem nærvær, omsorg og engagement skaber vi trygge læringsmiljøer, hvor børnene oplever, at de er værdifulde, og hvor leg, nysgerrighed og fællesskaber danner grundlag for deres udvikling. Vi ønsker at understøtte børnenes robusthed, selvstændighed og sociale kompetencer og ser et tæt samarbejde med forældrene som en vigtig forudsætning for dette.
Vi forventer, at du- Møder børn, forældre og kolleger med varme og anerkendelse.
- Er initiativrig og kan indgå aktivt i hverdagen med børnene, samt tage del i det praktiske opgaver.
- Har lyst til at bidrage til leg, læring og trivsel.
- Er stabil, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret.
- Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet.
Vi tilbyder- En arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger.
- En hverdag med fokus på børns trivsel, udvikling og dannelse.
- Mulighed for at gøre en forskel for de yngste børn i et trygt og udviklende miljø.
- En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, arbejdsglæde og et godt grin i hverdagen.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 30 timer ugentlig med tiltrædelse den 15.oktober 2026 ellers snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? For yderligere spørgsmål kontaktes daglig pædagogisk leder Ninna Kirkegaard Lambertsen på e-mail ninhl@odense.dk
Der er desværre ikke mulighed for at komme på besøg inden ansøgningsfristens udløb.
Det praktiske Ansøgningsfristen er den 24.september 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.