WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til Børnehuset Sydhavnen
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til Børnehuset Sydhavnen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/11/2026
favourite-job-icon
Pædagogiske medarbejdere til Vuggestuen Blomsterkassen – børnene vil så gerne have dig med på holdet
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Erfarne PAU’ere eller medhjælpere til Altankassen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Pædagogiske assistenter (PAU) til vuggestue og børnehave i Kennedygården
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent med lyst til leg og pædagogisk idræt til M-Husets Idrætsbørnehus
Københavns Kommune - København

Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til Børnehuset Sydhavnen

Vil du være med til at skabe en tryg og fordybende hverdag for vores børn? Har du et anerkendende børnesyn, masser af arbejdsglæde og lyst til at engagere dig i børns trivsel og udvikling? Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab i et hus med fokus på nærvær og ro?

Vi søger engagerede og stabile pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til både vores vuggestue og børnehave.

Hvem er vi?
Vi er en integreret institution, som flyttede ind i vores dejlige rammer i oktober 2023. Vi er midt i en spændende faglig udviklingsproces, hvor vi i fællesskab former hverdagen og det gode børneliv.

Hos os er hverdagen præget af

  • nærvær, tryghed og fordybelse
  • langsom pædagogik - vi tager os tid til børnene, lytter til deres initiativer og har ro på hverdagens aktiviteter
  • fokus på ro og akustik - vi arbejder aktivt med støjsvage læringsmiljøer og mindre grupper, så både børn og voksne har et godt indeklima uden unødig støj
  • værdifulde hverdagsrutiner - vi ser måltider, garderobesituationer og overgange som vigtige stunder, hvor vi er nærværende og støtter børnenes selvhjulpenhed og sprog
  • stærke samspil (UGL) - vi møder børnene med nysgerrighed og giver os tid til at se og lytte til det enkelte barn
Hvad søger vi hos dig?
Uanset om du er uddannet pædagogisk assistent eller søger som pædagogmedhjælper (måske med erfaring eller med ønske om at snuse til faget), håber vi, at du

  • er nærværende og engageret - du elsker at være i børnehøjde, deltage aktivt i legen og skabe trygge rammer for børnene
  • bidrager til stabilitet og overblik - du møder stabilt, tager medansvar for hverdagens praktiske og pædagogiske opgaver og bevarer roen – også når dagen byder på forandringer
  • har et mangfoldigt børnesyn - du møder alle børn med varme, anerkendelse og respekt for deres forskelligheder
  • er en god kollega - du bidrager med god energi, støtter op om teamet og har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os
  • trives i et integreret hus - du har lyst til at samarbejde på tværs af stuer og afdelinger, når vi løfter i flok
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du

  • en arbejdsplads med et stærkt fagligt fællesskab og tæt samarbejde med uddannede pædagoger
  • dejlige fysiske rammer fra 2023 med fokus på godt indeklima og god akustik
  • en synlig ledelse og kolleger, der lytter til dine idéer og værdsætter dit engagement
  • grundig introduktion og oplæring i vores fælles arbejdsmetoder og pædagogiske afsæt
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst (FOA/LFS). I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest samt reference. Det præcise ugentlige timetal kan aftales nærmere (op til 37 timer).

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Skriv gerne i ansøgningen, om du søger som pædagogisk assistent eller medhjælper, og om du primært brænder for vuggestue eller børnehave.

Tiltrædelse den 1. december 2026 eller efter aftale.

Mere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Sonny Christensen på 33 17 28 00 eller 37337@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 13. november 2026
Vi holder samtaler løbende.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Sonny Christensen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 33172800
Ansøgningsfrist 13/11/2026
Valgt stilling