WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Plejehjemmet Næshøj søger viceforstander
Sundhed og Omsorg, Næshøjvej 41 - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Plejehjemmet Næshøj søger viceforstander
Sundhed og Omsorg, Næshøjvej 41 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Brænder du for at gøre en forskel?
Botilbudet Støttruphus - Viborg

Plejehjemmet Næshøj søger viceforstander

Vil du være med til at skabe et livsbekræftende hverdagsliv for beboerne på Næshøj Plejehjem?


Stillingsbeskrivelse

På Næshøj Plejehjem tror vi på, at et godt plejehjemsliv handler om mere end omsorg – det handler om at skabe hverdag med mening, glæde og nærvær. Vi går gerne nye veje, fordi vi ved at det er os, der sammen med beboerne bedst kan finde ud af, hvad der giver trivsel og livskvalitet – for både beboere og medarbejdere.

Vi har et fokus på meningsfulde aktiviteter og vi arbejder med inddragelse af civilsamfundet. Du skal som viceforstander være med til at skabe rammerne for et hjem med gode fællesskaber.

Vi har derfor brug for en leder der gennem egen adfærd er med til at skabe en kultur, hvor værdighed og hjertevarme går hånd i hånd med trivsel og faglighed, og hvor medarbejdere, beboere og pårørende føler sig set, hørt og mødt i hverdagen.



Om stedet

Hos os får du mulighed for at præge både hverdagen og fremtiden: Vi er et frisat plejehjem, der tør tænke nyt og handler på idéer.

Hos os hjælper vi hinanden, spiller hinanden gode og tror på, at vi lykkes bedst som ét hold.

Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med fokus på meningsfulde hverdagsliv. Vores tilgang er personcentreret, og vi har et stærkt blik for trivsel, psykologisk tryghed og et sundt arbejdsmiljø.

Som viceforstander står du i spidsen for de administrative opgaver, og vi forventer, at du kan varetage koordinerende driftsopgaver, systematisk opfølgning på medarbejderkompetencer samt sikre metodiske arbejdsgange, der understøtter borgersikkerheden. Viceforstanderen har ansvar for vagtplanlægningen i huset.

Viceforstanderen er med til at sikre den løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i samarbejde med Forstander, læringsmakker og mentor.

Relationsopbygning, kommunikation og samarbejde har stor betydning i arbejdet med beboere, pårørende og kollegaer, og derfor vægter vi dette meget højt. 

Du bliver en del af et større ledelsesnetværk bestående af forstandere og viceforstandere på tværs af de 13 plejehjem i område Syd. Vi mødes til faste ledermøder samt til sparring efter behov. Du vil også blive en del af vicenetværket i distrikt Syd.

På sigt vil der være mulighed for at tage en lederuddannelse, samt øvrige relevante kurser.

Som ny leder vil du blive en del af Sundhed og Omsorgs onboardingprogram, som er et meget bredt introduktionsprogram for nye ledere i MSO. Det indbefatter bl.a., at én af dine kommende lederkolleger bliver din mentor.

Din hverdag som viceforstander vil være alsidig og præget af mange forskellige opgaver. Der er ikke to dage, der er ens, så har du lyst til en hverdag med mange spændende opgaver og sjove oplevelser sammen med beboere og personale, skal du sende os en ansøgning.



Kandidatens profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en terapeutfaglig baggrund eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne suppleret med ledelseserfaring.
  • Du er en stærk planlægger, der motiveres af at skabe overblik og gode rammer for både medarbejdere og beboere. Vagtplanlægning er en vigtig del af stillingen, og du trives med at få driften til at fungere i hverdagen
  • Har kendskab til livet på et plejehjem eller motiveres af at blive en aktiv del af hverdagen tæt på beboere, pårørende og medarbejdere.
  • Kan skabe trivsel, motivation og faglig udvikling gennem synlig, nærværende og anerkendende ledelse.
  • Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og møder mennesker med en pædagogisk og tillidsfuld tilgang.
  • Er nysgerrig og undersøgende, og håndterer komplekse situationer med ro, refleksion og fokus på løsninger.
  • Trives i et tæt ledelsessamarbejde og ønsker at indgå i et tillidsfuldt makkerskab med forstanderen, hvor I sammen skaber retning og spiller hinanden gode.
  • Er synlig, imødekommende og let at komme i kontakt med for både medarbejdere, beboere og pårørende


Om stillingen

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt senest 1. januar 2027.

[Ved stillingsopslag af en viceleder- eller lederstilling indenfor ældreområdet anvendes følgende formulering angående løn- og ansættelsesvilkår:]

Lønnen er minimum 563.686 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.

For alle lønninger gælder at de er excl. pension.

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.

  • Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Forstander Christina Thomsen på tlf. 41 85 85 48 eller på mail christ@aarhus.dk



Ansøgning:

Klik på ”søg job” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 19. oktober 2026.


I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 27. oktober 2026.


2. samtalerunde

Dato: 28. oktober 2026



I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.


Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.



Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!



Firma Sundhed og Omsorg, Næshøjvej 41 Følg
Kontaktperson Christina Thomsen -
Arbejdsadresse Næshøjvej
Postnr.: 8462
Kommune Aarhus
Telefonnr. 41858548
Ansøgningsfrist 06/10/2026
Valgt stilling