WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Projektleder til bygge- og restaureringsprojekter på statens slotte og kulturejendomme
Slots- og Kulturstyrelsen - København
Antal ledige jobs
20
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være med, når København udvikler fremtidens demensindsats? Bliv projektleder i Center for Omsorg (tidsbegrænset)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/10/2026
favourite-job-icon
Projekt- og inddragelsesrådgiver til grøn trepart i DN
Danmarks Naturfredningsforening - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Projektleder til kontraktstyring i afdeling Bynatur og Renhold – få ansvar for kontrakter, der kan ses i København
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Projektledere til partnerskaber i Københavns Klimastrategi 2035
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Client Manager│København
Generaxion - København
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Skal du stå i spidsen for vores satsning på spildevandsrensning?
Artelia A/S - København
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Bygherre til komplekse fængselsbyggerier
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Projektleder til klima- og lavbundsprojekter
Artelia A/S - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Projektchef med erfaring indenfor rådgivning i byggeri - København
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S - København
  •  
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Projektleder til bygge- og restaureringsprojekter på statens slotte og kulturejendomme

Har du lyst til at være med til at passe på og udvikle Danmarks kongelige slotte og fredede kulturejendomme i dialog med samarbejdspartnere og interessenter?

Slots- og Kulturstyrelsen søger nye medarbejdere til Center for Projekt & Bygherre, hvor vi arbejder med en helt unik portefølje af Danmarks fineste bygninger og bl.a. er i gang med etablering af Rigets Skatkammer på Rosenborg, restaurering af Marmorgalleriet på Frederiksborg Slot og tagrenoveringer på Amalienborg.

Vi står netop nu foran flere byggeprojekter og restaureringer og har derfor behov for yderligere projektledere, herunder minimum en stilling med særligt fokus på byggeledelse og udførselsfasen.



Om jobbet

Du vil blive en del af Center for Projekt & Bygherre, hvor vi har ansvar for alle byggeprojekter og renoveringsopgaver på statens vigtigste kulturinstitutioner og slotte. Den ene del af centret, Restaurering, arbejder med vedligehold og genopretning, mens den anden del, Byggeri, laver nybyggeri, transformationer, tilbygninger mv.

Stillingerne vil være forankret i vores tværgående projektledergruppe, hvor der også er support på økonomistyring, jura og lignende fra vores stabsfunktioner. Du får med andre ord al den støtte og sparring, du behøver i din daglige opgaveløsning.

Du får stort selvstændigt ansvar for at drive projekterne frem, så vi får den ønskede kvalitet på projekterne med fokus på de rigtige faglige løsninger til prisen og tiden. Du skal i samarbejde med eksterne rådgivere bl.a. være med til at udarbejde byggeprogrammer, restaureringsstrategier, rådgiverudbud og entrepriseudbud mv. i tæt samarbejde med vores brugere, driftsansvarlige, museer, fonde og andre bidragsydere.

Der er et tæt samarbejde med de øvrige centre og enheder på ejendomsområdet, der varetager øvrige funktioner relateret til ejendomsporteføljen, herunder teknisk vedligehold og drift, udlejning mv.



Vi tilbyder

Du får ansvaret for dine egne projekter, hvor du varetager interessenthåndtering, kontraktstyring, styring af rådgivere og entreprenører samt ikke mindst styring af økonomi og tidsplaner.

For den ene stilling vil der også være mulighed for særligt fokus på byggeledelse på tværs af flere projekter.

Du bliver en del af en organisation med et, unikt fagligt miljø og et godt kollegaskab, hvor vi prioriterer samarbejde og sparring om opgaverne.

Derudover vil du møde en organisation med stort fokus på trivsel, psykologisk tryghed og humor. Vi er en organisation, der sætter de ting højt på dagsordenen – ikke mindst fordi vi mener, at det skaber de gladeste og mest produktive medarbejdere.



Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller har tilsvarende kompetencer samt solid erfaring med byggeriets processer og faser, og at du behersker et sagsforløb fra forundersøgelse til aflevering af det færdige byggeri.

Vi interesserer os for, om

  • du har projektledelses-/byggeledelseserfaring som bygherre, bygherrerådgiver eller rådgiver

  • du har gode evner for projektledelse/byggeledelse, struktur og overblik samt kompetencer inden for økonomistyring, udbud og brug af IT

  • du er god til kommunikation, skriftlig såvel som mundtlig

  • du har gode restaureringskompetencer og erfaring med byggeprojekter på fredede eller bevaringsværdige ejendomme.

  • du har erfaring fra offentlige organisationer eller som rådgiver for offentlige bygherrer

Vi forventer, at du selvstændigt kan varetage projektledelsen, men at du samtidig ved, hvornår du skal spørge om hjælp og sparring hos kolleger.

Derudover har du en høj etik og et godt humør. Det er naturligt for dig at opsøge den viden, du ikke selv har - ligesom du sætter en ære i at levere løsninger af høj kvalitet.



Ansættelsesvilkår

Der er tale om stillinger på fuld tid med ansættelse som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Akademikerne eller anden relevant overenskomst.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Hos os vil du få en arbejdsplads, hvor tilstedeværelse vægtes højt. Vi tror på værdien af at mødes fysisk – både for at løse opgaverne effektivt, for at kunne sparre og for at fastholde et stærkt fællesskab. Du skal derfor være indstillet på, at stillingen i høj grad er baseret på fysisk fremmøde på vores adresse i Hammerichsgade



Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef i Byggeri, Marianne Weberg, på tlf. 40 24 76 68, mail mweb@slks.dk Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Ansøgning sendes via nedenstående link senest søndag d. 1. november2026. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Vi forventer at holde 1. samtaler fredag d. 6. november og 2. samtaler fredag d. 13. november.

Der kan blive tale om udarbejdelse af personlighedsprofil i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Firma Slots- og Kulturstyrelsen Følg
Kontaktperson Slots- og Kulturstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen
Arbejdsadresse H.C. Andersens Boulevard
Postnr.: 1553
Kommune København
Telefonnr. 23829444
E-mail tscn@slks.dk
Ansøgningsfrist 01/11/2026
Valgt stilling