Vil du stå i spidsen for et strategisk vigtigt projekt, der skal styrke cyber- og informationssikkerheden i Horsens Kommune? Har du erfaring med projektledelse, og trives du med at skabe fremdrift og koordinere indsatser på tværs af en stor organisation?
Så er du måske vores nye NIS2-projektleder.
Om stillingenHorsens Kommune søger en projektleder, der får ansvaret for at drive kommunens NIS2-projekt. Projektet skal understøtte en struktureret og sammenhængende indsats, så kommunen efterlever de relevante krav og samtidig styrker sin samlede modstandsdygtighed over for cyber- og informationssikkerhedshændelser.
Stillingen er placeret i Informationssikkerhed under IT og Digitalisering, og du refererer til kommunens CISO. Du bliver en central drivkraft i projektet og får en bred kontaktflade til både ledere og medarbejdere i IT og Digitalisering samt på tværs af kommunens direktørområder.
Din vigtigste opgave bliver at omsætte krav, risikovurderinger og beslutninger til konkrete aktiviteter og sikre, at projektet bevæger sig sikkert fremad.
Dine primære opgaverDu får blandt andet ansvar for at:
- planlægge, strukturere og drive det samlede NIS2-projekt
- udarbejde og vedligeholde projektplaner, milepæle, leverancer og risikolog
- koordinere aktiviteter og afhængigheder på tværs af IT og Digitalisering og kommunens direktørområder
- sikre tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem projektets interessenter
- følge op på fremdrift, ressourcer, risici og beslutninger
- forberede statusrapportering og beslutningsoplæg til ledelse og Direktion
- håndtere eksterne tilsyn (SAMSIK), herunder opfølgning på krav og compliance
- understøtte implementeringen af relevante politikker, processer og sikkerhedsforanstaltninger
- koordinere bidrag fra blandt andre it-specialister, informationssikkerhed, indkøb, databeskyttelse og organisationens fagområder
- bidrage til kommunikation, forankring og organisatorisk implementering
- sikre dokumentation af projektets aktiviteter, beslutninger og leverancer i kommunens dokumentationssystemer (Cerivo og Confluence).
Du skal ikke nødvendigvis være specialist i alle dele af NIS2. Det afgørende er, at du kan lede et komplekst projekt, samle de rette fagligheder og omsætte krav og mål til en realistisk og handlingsorienteret plan.
Vi forestiller os, at du- har relevant uddannelse og solid erfaring med projektledelse
- har erfaring med at lede større eller tværgående projekter i en kompleks organisation
- arbejder struktureret og har blik for både helheden og de nødvendige detaljer
- kan skabe fremdrift, også når der er mange interessenter og indbyrdes afhængigheder
- kommunikerer klart og sikkert med både specialister, ledere og øvrige medarbejdere
- er god til at opbygge relationer og skabe følgeskab uden nødvendigvis at have et formelt ledelsesansvar
- kan omsætte komplekse krav og problemstillinger til konkrete aktiviteter, ansvar og deadlines
- har forståelse for governance, risikostyring og organisatorisk implementering.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med informationssikkerhed, ISO27001, NIS2 eller lignende regulerede områder. Kendskab til politisk ledede organisationer og kommunale arbejdsgange vil også være en fordel, men er ikke et krav.
Som personDu er vedholdende, samarbejdsorienteret og god til at bevare overblikket. Du tager ansvar for fremdriften og følger op, når der er behov for det. Samtidig har du forståelse for, at varige resultater skabes gennem involvering, tydelig kommunikation og respekt for forskellige fagligheder og organisatoriske vilkår.
Du kan navigere i en organisation med mange interesser og beslutningsveje og formår at skabe retning og struktur uden at gøre komplekse problemstillinger unødigt komplicerede.
Om osInformationssikkerhed er en del af IT og Digitalisering i Horsens Kommune. Teamet har 6 medarbejdere der arbejder på tværs af organisationen med at beskytte kommunens informationer og digitale løsninger og med at skabe et sikkert grundlag for opgaveløsningen.
Du bliver en del af et fagligt miljø med engagerede kolleger og tæt samarbejde på tværs af IT og Digitalisering som har 52 medarbejdere. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde, åben dialog og løsninger, der fungerer i praksis.
Vi tilbyder- en central rolle i et strategisk vigtigt projekt med stor betydning for hele Horsens Kommune
- mulighed for at præge tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kommunens NIS2-indsats
- en bred kontaktflade og tæt samarbejde med både ledelse, specialister og fagområder
- en arbejdsplads med stor fleksibilitet og et fagligt stærkt miljø
Stillingen er fast på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Arbejdsstedet er Rådhuset, Chr M Østergaards Vej 4, 8700 Horsens.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT- og Digitaliseringschef Ole Hersted Hansen på 30522594 eller CISO Lisa Kobæk på telefon 51387631 (skriv gerne en SMS så ringer vi retur)
AnsøgningSend din ansøgning og dit CV senest 1.10.2026. Vi forventer at afholde samtaler 6.10.2026, og vi ønsker, at den nye projektleder tiltræder 1.12.2026 eller snarest muligt.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.