WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Projektleder til ventilationsprojekter
ERIK LYTZEN A/S - Hjørring
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Projektleder til ventilationsprojekter
ERIK LYTZEN A/S - Hjørring
Ansøgningsfrist: 03/10/2026
favourite-job-icon
Svejser til ab Aluminium A/S (Thisted)
Ab Aluminium A/S - Thisted

Projektleder til ventilationsprojekter

Vil du stå i spidsen for ventilationsprojekter fra tilbud til aflevering? Har du en teknisk baggrund, økonomisk forståelse og evnen til at skabe fremdrift i samarbejde med kunder, kolleger og montører? 

Til vores ventilationsafdeling søger vi en projektleder, der kan tage ansvar for egne projekter og styre dem sikkert i mål. 

Du får en central rolle i ventilationsafdelingen med stor indflydelse på både projekterne og tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. Samtidig bliver du en del af et fagligt stærkt projektmiljø, hvor vi samarbejder på tværs af ventilation, CTS, el og VVS om at skabe gode, sammenhængende løsninger for vores kunder. 

 
Dine vigtigste opgaver bliver: 

  • Beregning og udarbejdelse af tilbud 

  • Projektstyring fra opstart til aflevering  

  • Projektering samt planlægning af projekternes udførelse 

  • Opfølgning på økonomi, tidsplan og bemanding 

  • Koordinering af montører, materialer og fremdrift 

  • Dialog og samarbejde med kunder og leverandører 

  • Kvalitetssikring og dokumentation gennem hele projektforløbet 

 
Vi tilbyder: 

  • En varieret og udfordrende stilling med ansvar for egne projekter 

  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag 

  • Fleksibilitet og frihed under ansvar 

  • Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kolleger 

  • Et stærkt tværfagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring 

  • Sociale arrangementer og en aktiv personaleforening 

  • Firmabil 

  • Løn efter kvalifikationer 

 
Vi forventer, at du: 

  • Har en teknisk baggrund 

  • Har erfaring med projektledelse og styring af ventilationsprojekter 

  • Er servicemindet og er god til kundehåndtering 

  • Har god økonomisk forståelse og erfaring med tilbudsberegning 

  • Er løsningsorienteret og følger dine projekter helt til dørs 

  • Er god til at samarbejde og kommunikere, også når hverdagen er travl 

  • Har en professionel og imødekommende tilgang til kunder og samarbejdspartnere 

 
Vil du med på holdet? 

Lyder stillingen som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!  

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job@lytzen.dk.  
Skriv ”Projektleder ventilation” i emnefeltet. 

Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet vores nye medarbejder. 
Opstart er efter aftale. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ventilation og CTS Thomas Nielsen på tlf. 22 68 95 93 eller mail tn@lytzen.dk. 

Om Erik Lytzen a/s: 
Erik Lytzen a/s er en moderne teknikvirksomhed, der laver alle former for installationer inden for el, vvs, blik, ventilation, køl, automation/industri og CTS. Vi er 220 medarbejdere fordelt på afdelinger i Skagen, Frederikshavn, Hirtshals, Løkken, Hjørring, Aalborg, Aarhus og Nuuk, Grønland. Med alle tekniske kompetencer samlet i virksomheden er vores slogan ”én kontakt til det hele”.  

Firma Erik Lytzen a/s Følg
Kontaktperson Thomas Nielsen
Arbejdsadresse Frederikshavnsvej
Postnr.: 9800
Kommune Hjørring
Telefonnr. 22689593
Ansøgningsfrist 09/10/2026
Valgt stilling