WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Projektleder/generalist til udvikling af fremtidens byggeriregler
Social- og Boligstyrelsen - København
Antal ledige jobs
1.436
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Projektleder/generalist til udvikling af fremtidens byggeriregler
Social- og Boligstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 05/12/2026
Ny
favourite-job-icon
Start din karriere som revisor og bliv trainee hos RSM Danmark – september 2027
RSM Danmark - København
Ansøgningsfrist: 10/11/2026
Ny
favourite-job-icon
konditor wanted
VERONA BAGERIET ApS - København
Ansøgningsfrist: 05/12/2026
Ny
favourite-job-icon
Dygtig massør søges til in house klinik i Århus
Klinik I/S v/Eivind Møller og Simon Lübecker - København
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Faglært tjener til ambitiøs frokostrestaurant
Café & Øl-Halle "1892" - København
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Restaurant Køkkenchef søges til en japansk restaurant
RESTAURANT TOKYO ApS - København
Ansøgningsfrist: 10/11/2026
favourite-job-icon
EXPERIENCED WAITRESS – PREMIUM HOSPITALITY | MÁDAMI COPENHAGEN
MáDaMi ApS - København
Ansøgningsfrist: 04/12/2026
favourite-job-icon
Chef for Customer and Revenue
Metroselskabet I/S - København
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskonsulent til efter- og videreuddannelse inden for Ledelse på Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Erfaren releasearkitekt til at stå i centrum for de releases, der holder patientbehandlingen i gang
It- medico og telefoni - København
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Studievejleder til Studie- og karrierevejledningen på Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Projektleder/generalist til udvikling af fremtidens byggeriregler

Vil du være med til at udvikle fremtidens krav til et grønt og fremtidssikret byggeri?

I Social- og Boligstyrelsens Kontor for Byggeri i København omsætter vi politiske ambitioner til konkrete regler og løsninger for dansk byggeri. Vi søger en projektleder og generalist, der vil være med til at udvikle det faglige grundlag for politiske beslutninger på byggeriområdet – og sikre, at det kan bruges i praksis og understøtter den grønne omstilling.

Du bliver en del af et fagligt stærkt kontor, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Du kommer til at samarbejde med kolleger med både teknisk og anden faglig baggrund samt med repræsentanter fra byggebranchen. Det kræver, at du kan se sammenhænge, skabe fremdrift og omsætte komplekst stof til klare retninger og løsninger.

Dine opgaver
Dine opgaver spænder fra projektledelse og politikudvikling til formidling og ministerbetjening. Du får en hverdag, hvor du både skal kunne holde overblikket over større processer og dykke ned i komplekst fagligt stof, når det er nødvendigt.

Som projektleder og generalist får du en central rolle i arbejdet med at udvikle nye byggeregler og det faglige grundlag for politiske beslutninger. Du kommer til at drive en række større projekter, hvor du blandt andet skal samle og omsætte faglige og tekniske bidrag fra kolleger til overordnede retninger og tværgående indsatser. Du vil også bidrage til departements- og ministerbetjening, blandt andet gennem udarbejdelse af svar på folketingsspørgsmål og forskellige typer af notater.

Vi forestiller os, at du
Du tager initiativ, skaber fremdrift og følger dine opgaver til dørs. Måske har du allerede erfaring med projektledelse, men det vigtigste er, at du har lyst og evne til at drive processer og få forskellige fagligheder til at spille sammen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • er fleksibel og omstillingsparat og kan håndtere flere opgaver og processer på samme tid
  • tænker nyt, ser muligheder og er god til at finde løsninger sammen med dine kolleger
  • kan formidle klart og præcist og omsætte komplekst og teknisk stof til tekster, der er til at forstå
  • er nysgerrig og motiveres af at skabe resultater sammen med og for andre.
Du har en relevant videregående uddannelse (fx cand.scient.pol., cand.soc., cand.polyt., cand.mag., cand.scient. eller lignende). Det er en fordel, hvis du har erfaring fra fx centraladministrationen, en kommune eller en relevant brancheorganisation, men det er ikke et krav.

Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at arbejde med problemstillinger, der har betydning for hele byggebranchen og for samfundet som helhed. Du kommer tæt på udviklingen af de regler og løsninger,

Du bliver en del af et fagligt stærkt og uformelt miljø, der skal være med til at forme fremtidens byggeri. Dagene ligner ikke nødvendigvis hinanden, og der er plads til at præge både dine opgaver og de løsninger, vi udvikler.

Vi lægger vægt på faglig udvikling, sparring og fleksibilitet, og du får gode muligheder for at udvikle dig i takt med opgaverne.

Om Kontor for Byggeri
I Kontor for Byggeri arbejder vi med at implementere politiske aftaler og med at udvikle og vedligeholde de tekniske regler for byggeriet. Vi har blandt andet ansvar for udviklingen af et nyt, helhedsorienteret bygningsreglement, der understøtter samfundets behov og er til at forstå og anvende for byggeriets aktører.

Vi løser vores opgaver med høj faglighed, ansvar og mulighed for indflydelse. Samtidig prioriterer vi sparring og samarbejde på tværs af kontorets teams.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og akademikerorganisationerne. Din stillingsbetegnelse vil afhænge af din erfaring. Det forventede lønniveau oplyses ved en eventuel 1. samtale og fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring kompetencer og stillingsansvar.

Stillingens ansættelsesområde er Børne-, Ældre- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 2. november 2026.

Vi afholder 1. samtalerunde i uge 45 og eventuel 2. samtalerunde i uge 46. Der kan indgå en case-opgave til 2. samtalen.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig på, om det er noget for dig, og ønsker du at få flere oplysninger om stillingerne, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Team Byggeteknik Tine Faarup på telefon 41 71 78 56 eller kontorchef Berit Ipsen Hansen på telefon 29 17 78 10.

Firma Social- og Boligstyrelsen Følg
Kontaktperson Tine Faarup
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 41 71 78 56
Ansøgningsfrist 02/11/2026
Valgt stilling