I forbindelse med at vi får flere og flere spændende opgaver i forhold til det voldsforebyggende arbejde, bl.a. en større kommende indsats i samarbejde imellem somatik og psykiatri, har vi fået lov til at udvide vores team på 5 specialinstruktører med en ny kollega. Hvad laver vi som specialinstruktører?- Underviser nyansatte medarbejdere på de obligatoriske kurser i at forebygge og håndtere konflikter
- Underviser vedligeholdelsesinstruktører på de halvårlige træningsdage med fokus på de fysiske interventioner. Nogle underviser også på vedligeholdelsesinstruktøruddannelsen
- Koordinerer indholdet i vedligeholdelsesindsatsen på centerniveau og med helheden i regionen
- Deltager i netværks- og udviklingsdage sammen med de andre specialinstruktører
- Medvirker til at udvikle indholdet i obligatoriske kurser og vedligeholdelsestræningen. Det sker naturligvis på baggrund af den nyeste viden, relevant data og evidens
- Planlægning og udførelse af målrettede afsnitsspecifikke ønsker om indsatser og workshops
- Sparringspartner med ledelsen i henhold til indsatser i forbindelse med sikkerhed og tryghed i psykiatrien
Vi søger en ny kollega der:- Har minimum 5 års psykiatrisk erfaring fra sengeafsnit
- Fungerer som faglig ekspert med henblik på udviklingen af voldsforebyggelsesområdet
- Kan bidrage konstruktivt og fremadrettet i udviklingsprocesser
- Medvirker til at sikre udvikling og kvalitet indenfor området
- Faciliterer et positivt og involverende læringsmiljø i Psykiatrisk Center København
- Har et godt overblik og fleksibilitet i opgaveløsningen
- Har lyst til at forbedre, forstå og forandre liv
- Ønsker udfordringer og oplevelser og samtidig er psykisk robust
- Ønsker at udvikle sine personlige og faglige kompetencer
- Uddannelsen som specialinstruktør er ikke en forudsætning og tilbydes ved ansættelse, såfremt man ikke har den
Tilknytning til sengeafsnit: I stillingen som specialinstruktør hos os, er man tilknyttet et fast intensivt sengeafsnit for weekendvagt hver 3. weekend. Man kan selv vælge om man ønsker 8 eller 12 timers vagt fredag til søndag.
Løn- og ansættelsesforhold Udover det faste weekendarbejde, arbejder man i dagtiden på hverdage i funktionen som specialinstruktør. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesdatoen aftaler vi i fællesskabAnsættelsesproces Send din motiverede ansøgning samt bilag og eksamensbevis via linket på siden, senest d. 15. maj 2026.
Vi forventer at afholde samtaler løbende
Yderligere oplysninger: Hvis du vil vide mere som stillingen eller har spørgsmål, kan Chefsygeplejerske Helle Holmquist Jespersen kontaktes på mail:
Helle.Holmquist.Jespersen@regionh.dkOm Psykiatrisk Center København Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Se yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center København, på www.psykiatri-kobenhavn.dk
Du kan også læse mere om at arbejde i Psykiatri i Region Hovedstaden
her.