WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog til PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune
Center for Uddannelse og Pædagogik - Lyngby-Taarbæk
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Psykolog til PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune
Center for Uddannelse og Pædagogik - Lyngby-Taarbæk
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Vikariat: Psykolog til PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune
Center for Uddannelse og Pædagogik - Lyngby-Taarbæk
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Psykolog til PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune

Vil du være med til at arbejde med børns trivsel og læring i en kommune, der vægter tværfagligt samarbejde og tidlige indsatser højt? Så er du måske vores nye psykolog i PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Indhold i stillingen:
Opgaverne vil være indenfor dagtilbudsområdet samt i Det lettilgængelige behandlingstilbud, hvis det matcher din profil. Den endelige opgavefordeling tilrettelægger vi alt efter dine kompetencer og faglige interesse. Opgaverne i PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune består blandt andet af:
  • Rådgivning og sparring til pædagogisk personale og dagtilbudsledelse.
  • Rådgivning og vejledning til forældre.
  • Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger og herunder relevant undersøgelsesarbejde og testning.
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige PPR-kollegaer.
  • Planlægning og udførelse af indsatser/interventioner i dagtilbud.

Du vil blive del af en stabil og velfungerende psykologgruppe med 26 engagerede og søde kollegaer. Vi har både meget erfarne kollegaer, der har været i PPR i mange år, og nyere kollegaer, der er kommet til inden for de seneste år. Derudover får du en række PPR-kollegaer i form af logopæder, flersprogskonsulenter, specialpædagoger og specialpædagogiske konsulenter samt medarbejdere i kommunens motorikteam og visitationsteam. I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder vi ud fra en samarbejdsmodel, der sikrer faste møder mellem de forskellige fagligheder omkring børnene.

Vi har implementeret det lovbestemte lettilgængelige kommunale behandlingstilbud — hos os kaldet Det lettilgængelige tilbud (LTT) — og det er forankret i PPR. Det betyder, at behandlingsarbejdet og det pædagogisk-psykologiske arbejde foregår side om side, og at du som psykolog i PPR har mulighed for at komme til at arbejde med begge dele.

Vi ønsker, at vores nye kollega kan sige ja til følgende:
  • Uddannet psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych.) – dette er en forudsætning for at kunne varetage de opgaver, stillingen indeholder.
  • Gerne med praksisuddannelse.
  • Gerne erfaring fra PPR.
  • Stærk inden for udviklingspsykologi, pædagogisk psykologi og organisationspsykologi.
  • Trives med at tilrettelægge sin arbejdsdag med udgangspunkt i de opgaver, der prioriteres i samarbejde med dagtilbudsledere.

Vi tilbyder dig:
  • En stilling med gode muligheder for faglig udvikling, hvor vi vægter at understøtte dig i dine faglige interesser og kompetencer.
  • Søde og sjove kollegaer, der prioriterer hinanden både fagligt og socialt.
  • En mentorordning samt mulighed for opgaveløsninger sammen med psykologkollegaer og andre tværfaglige kollegaer.
  • Fast supervision.
  • En arbejdsdag med varierede opgaver og mulighed for selv at tilrettelægge din dag.
  • Fleksible arbejdstider.
  • Forberedelsestid til nye psykologer – til at tilegne sig viden og erfaring på PPR-området.
Vi gør meget ud af at hjælpe nye kollegaer godt på plads og vi vægter tilgængelig, nærværende ledelse med solidt kendskab til vores fagområde.

Vi håber at have vakt din nysgerrighed og interesse. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TR, Line Munch Wahlstedt, på telefon 23 62 65 50 eller på mail linep@ltk.dk, eller teamleder for psykologerne på dagtilbudsområdet, Karoline Nakel, på telefon 23 28 46 64 eller på mail karon@ltk.dk.

Praktisk:
Der er tale om en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 4. januar 2027. Du ansættes efter gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.

Ansøgningsfrist er den 30. oktober 2026 og der vil være jobsamtale den 12. november 2026.

Arbejdssted:
PPR-Huset, Lundtofte Skolestræde 6, 2800 Kgs. Lyngby, samt i dagtilbuddene i kommunen. Da opgaverne foregår på flere matrikler, er det nødvendigt, at du har mulighed for transport med egen bil eller cykel.

Vi indhenter børneattest og straffeattest forud for ansættelse.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Firma Center for Uddannelse og Pædagogik Følg
Kontaktperson Karoline Nakel
Arbejdsadresse Lyngby Torv
Postnr.: 2800
Kommune Lyngby-Taarbæk
Telefonnr. 23 28 46 64
E-mail karon@ltk.dk
Ansøgningsfrist 30/10/2026
Valgt stilling