WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Psykologer til Børnehus Sjælland – afd. Næstved
Næstved Kommune - Næstved
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Psykologer til Børnehus Sjælland – afd. Næstved
Næstved Kommune - Næstved
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Psykolog til Udviklingscenter for Børn og Familier
Næstved Kommune - Næstved
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Speciallæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved
Region Sjælland - Næstved
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
STIME-behandler søges til Lettilgængelig behandling i Næstved Kommune
Næstved Kommune - Næstved
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Psykologer til Børnehus Sjælland – afd. Næstved

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge der har vært udsat for overgreb – så har du muligheden her:

På baggrund af Barnets Lov ses fortsat et stigende antal sager i Børnehus Sjælland, ligesom implementeringen af traumefokuserede behandlingsmetoder kræver ekstra ressourcer

Vi søger derfor psykologer til faste stillinger med start den 1. oktober 2026 eller snarest derefter, til vores afdeling i Næstved

Hvem er vi:
Børnehus Sjælland er organisatorisk forankret i Center for Børn og Unge i Næstved kommune og har afdelinger i Næstved og Roskilde.

Det er Børnehus Sjællands opgave at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn i alderen 0-18 år. 

Formålet med indsatsen i de danske børnehuse, er at udrede børn og unge for mulige konsekvenser af overgreb, som led i den kommunale børnefaglige §20 undersøgelse. Målet med indsatsen er, at barnet / den unge modtager den rette støtte og dermed får bedre mulighed for at komme sig. Vi arbejder altid sammen i makkerpar, socialrådgiver og psykolog, og du vil i dagligdagen omgive dig med passionerede og engagerede kollegaer fra begge faggrupper.

En organisation i stor udvikling:
Som noget nyt i Børnehus Sjælland, vil der være mulighed for at gennemføre såvel kortere som længerevarende behandlingsforløb til børn og unge, der har været i udredning hos os.

Afdeling Næstved er i 2025 flyttet til nye lokaler i centrum af Næstved, i gåafstand fra Næstved Station og vi befinder os i nye, flotte og børnevenlige fysiske rammer. Vi har tæt samarbejde med vores anden afdeling i Roskilde og Fønix Sjælland. 

Som psykolog i Børnehus Sjælland får du mulighed for:

  • Tæt tværfagligt samarbejde i alle sager med socialrådgivere og psykologer
  • At være en del af et monofagligt team bestående af ca. 30 psykologer 
  • Gennem udredningssamtaler at afdække og vurdere barnets aktuelle psykiske tilstand og behov med særligt fokus på efterreaktioner og traumatisering 
  • Udfærdige afsluttende rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere
  • At yde rådgivning, vejledning og faglig sparring til de øvrige sektorer, der er involveret i udredningen af de evt. overgreb mod barnet, det være sig kommune, politi og/eller sundhedsvæsen
  • At gennemføre kortere kriseinterventionsforløb med børn og unge 
  • Mulighed for varetagelse af behandlingsforløb
  • Løbende at deltage i tværsektorielle møder 
  • Bidrage til børnehusets funktion som vidensenhed indenfor overgreb
  • Selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • Hjemmearbejdsdage

Vores ønsker til vores kommende kollega:

  • Du er uddannet psykolog
  • Du har gerne viden om og praksiserfaring fra området med udsatte børn og familier 
  • Du har mod på at arbejde med krisehåndtering og rådgivning
  • Du kan rumme børn og familier som har det meget svært og kan kommunikere med mange slags mennesker
  • Du har erfaring med udredning af børn / unge, herunder testerfaring
  • Du kan lide at være del af et team med en uformel omgangstone, der både er seriøs, med et højt fagligt engagement, men også tillader humor
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik i en afvekslende hverdag
  • Du har lyst til at være en del af en organisation i løbende udvikling

Vi kan tilbyde:
Et meningsfuldt, varieret og fagligt spændende arbejdsfelt på en arbejdsplads, som løbende er i udvikling. I Børnehus Sjælland tilbyder vi regelmæssig intern og ekstern supervision, både individuelt og i gruppe, for at opretholde et højt fagligt niveau og samtidig sikre psykisk trivsel. 

Vi deltager i relevante kurser, efteruddannelser og konferencer samt bidrager til den nationale udvikling af metoder og kvalitetsstandarder for de 5 Børnehuse i Danmark. Vi deltager i relevant forskning på området i Danmark såvel som i Norden. I Børnehus Sjælland klæder vi vores medarbejdere fagligt godt på til at kunne varetage en specialiseret indsats overfor overgrebsudsatte børn og unge, og du kan forvente grundig oplæring og indføring i arbejdsopgaverne. 

Vi har stort fokus på og har implementeret konkrete redskaber til at forebygge udbrændthed og sekundær traumatisering.

Vi tilbyder herudover en arbejdsplads med søde, kompetente, engagerede og humoristiske kollegaer. 

Læs mere om Børnehus Sjælland her: http://www.boernehus-sjaelland.dk 

Børnehus Sjælland er også:
En arbejdsplads som har en høj grad af kollegial omsorg og sammenhold. Det viser sig f.eks. ved, at vi lægger vægt på at mødes hver dag til frokost. Herudover mødes vi til “torsdags-kage” og lækker kaffe, og i det hele taget værner vi om, at kunne grine og have det hyggeligt sammen som kolleger. Vi ved, at det er vigtigt at passe på os selv og hinanden, for at kunne være parate til at møde mennesker i svære livsomstændigheder, som kendetegner vores målgruppe.

Børnehus Sjælland er organisatorisk forankret i Næstved kommune og servicerer de 17 kommuner i Region Sjælland med konsulentbistand, sagskoordinering, krisehåndtering og udredende arbejde i forhold til børn og unge inden for målgruppen.

I afdeling Næstved er vi i 2026 normeret til: 14 psykologer, 8 socialrådgivere, 1 administrativ medarbejder, 1 receptionist, 1 afdelingsleder samt 1 børnehusleder.

Du kan se jobprofilen her og personprofilen her

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening. 

Oplysninger om startløn og forventet løninterval 
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstid pr. uge er som udgangspunkt på 37 timer. Særlige ønsker for evt. nedsat tid og/eller senere opstart, kan efter konkret vurdering og individuel aftale, muligvis imødekommes.

Vil du vide mere:
Yderligere information får du hos afdelingsleder Trine Berger Pedersen på telefon 2374 4895 eller hos psykolog/TR Cille Hutnik på telefon 9116 5782 eller på hovednummeret: 5588 3380.

Ansøgningsfrist søndag den 23. august 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26.august 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Firma Næstved Kommune Følg
Kontaktperson Trine Berger Pedersen
Kommune Næstved
Telefonnr. 2374 4895
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling