Vil du være med til at opbygge og drive eksportmarkedet for et familieejet brand med et kvalitetsfokuseret værdigrundlag, klare vækstmål og en jordnær måde at gøre forretning på? Har du solid erfaring med B2B-salg, og drømmer du om at skabe nye forretninger og tage større ansvar? Så er du Nybo Workwears nye Regional Sales Manager!
Nybo Workwear er en familieejet virksomhed …
… med dybe rødder i den midtjyske muld og i værdier som ordentlighed, nærhed og en stærk tro på, at man med kvalitet, ansvar og gensidig respekt kommer længst. Med et fokus på altid at udvikle arbejdstøj, der fungerer i hverdagen for professionelle i sundhedssektoren, hotel- og restaurationsbranchen samt detailhandlen, er Nybo i dag blandt de førende leverandører på det danske marked. Eksporten har også i flere år udgjort en stor del af forretningen, især fordi Nybo evner at møde kunderne i øjenhøjde og skabe dialoger, bygget på behov, tillid og langsigtet værdi. Nu er tiden inde til en yderligere udvidelse af tilstedeværelsen i Norden og DACH-regionen. Og det er her, du som Regional Sales Manager kommer ind i billedet!
Som Regional Sales Manager …
… får du ansvaret for at udvikle og opbygge eksportmarkederne i særligt Tyskland og Sverige. Du besøger eksisterende og nye kunder og afdækker deres behov indenfor arbejdsbeklædning, så du kan præsentere tilpassede løsninger. I nogle tilfælde kan du lukke aftalen direkte, og i andre tilfælde er salget kombineret med en vaskeriaftale. Du brænder for at være til stede ude ved kunderne, og derfor er 80-100 årlige rejsedage et stort plus i din motivation for jobbet.
Du får mulighed for at bygge nye kundesamarbejder op fra bunden samt sætte dit eget præg på, hvordan Nybo arbejder med slutkunder, forhandlere og øvrige samarbejdspartnere. Du får med andre ord en central og afgørende rolle i Nybos udvikling og position i de internationale markeder. For den rette er der gode udviklingsmuligheder i jobbet.
Når du ikke er ude på kundebesøg, arbejder du ud fra hovedkontoret i Viborg, hvor du bliver en vigtig spiller i eksportteamet. Du arbejder tæt sammen med to kolleger i Tyskland, Nybos erfarne sælger og salgsdirektør, og får stor frihed til at planlægge dit eget arbejde.
Du skal:
Have solid erfaring med B2B-salg samt ansvaret for egen kundeportefølje.
Gerne have erfaring fra tekstil-, arbejdsbeklædnings- eller lignende brancher. Vigtigst er dog, at du er vant til det løsningsorienterede salg, som kræver grundig forberedelse, behovsanalyse og en målrettet formidling af løsninger.
Kommunikere på dansk, engelsk og tysk på et højt niveau.
Arbejde struktureret og vedholdende og evne at lukke aftalerne.
Møde kunderne på en empatisk, samarbejdsorienteret og ansvarsbevidst måde.
Være drevet af at skabe værdi for både kunde og forretning.
Glæd dig til …
… at få ansvar for at opbygge og udvikle eksportmarkedet med udgangspunkt i din egen kundeportefølje. Du får mulighed for at præge salgsstrategien og afprøve nye idéer i et marked i vækst. Du bliver en del af en veletableret virksomhed med internationale ambitioner og stærke værdier, hvor kvalitet, bæredygtighed og tæt kundekontakt er i højsædet.
Nybo Workwear tilbyder:
Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og erfarne kollegaer.
En grundig on-boarding og oplæring i produkter, systemer og processer.
Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår – løn efter kvalifikationer.
En central rolle i en virksomhed i vækst med store udviklingsmuligheder.
Ansøgning og spørgsmål:
Rekrutteringen til denne stilling foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen”.
Samtaler afholdes løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder.
Om Nybo Workwear A/S
Siden 1962 har Nybo Workwear A/S været en af de førende aktører inden for let arbejdsbeklædning i Europa. Virksomheden udvikler, producerer og sælger arbejdstøj til industrielle vaskerier, hoteller, restauranter, sundhedssektoren og detailhandel. Slutbrugerne af tøjet er blandt andet hjemmeplejen, tjenere, kokke og sygeplejersker.
Læs mere på: www.nybo.com
| Firma | PRO & CO A/S Følg |
| Kontaktperson | Kristian Reinevald |
| Arbejdsadresse | Lassonsvej |
| Postnr.: | 7430 |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | 96603203 |
| kr@proogco.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/06/2026 |