WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/11/2026
favourite-job-icon
Religionsfaglig medarbejder
Københavns Domkirke Vor Frue Kirke - København
Antal ledige jobs
1.247
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/11/2026
favourite-job-icon
Religionsfaglig medarbejder
Københavns Domkirke Vor Frue Kirke - København
Ansøgningsfrist: 19/12/2026
favourite-job-icon
PASSER DU IKKE IND I DE NORMALE KASSER?
MBDK ApS - København
Ansøgningsfrist: 13/12/2026
favourite-job-icon
Job i Bulgarien - Kundeservicemedarbejder for Fitbit, flyttepakke tilbydes
UdlandsMatch - København
Ansøgningsfrist: 08/11/2026
favourite-job-icon
Hotel Rooms Cleaning # 25 Hours Paper Island Hotel
25 Hours Paper Island - Keeperz ApS - København
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
favourite-job-icon
Souschef til 7-Eleven på Fælledvej 27 
7-Eleven Butik 22 - København
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Forsvarets Efterretningstjeneste søger rådgiver til den nationale TEMPEST myndighed
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 11/11/2026
favourite-job-icon
Fagligt stærk kollega til kontrol af børsnoterede virksomheders regnskaber
Erhvervsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Compliance Manager til samfundskritisk infrastruktur
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Leder til idrætssociale indsatser og forvaltningssamarbejde i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/11/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Landsbyen (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
To uddannelsesledere til fremtidens pædagoguddannelse
Københavns Professionshøjskole - København

Religionsfaglig medarbejder

Vi søger en kreativ medarbejder med religionsfaglig baggrund. Er du erfaren kulturformidler, og brænder du for at skabe nysgerrige samtaler med børn og unge? Er du optaget af, hvordan de bibelske fortællinger har sat spor i litteratur, film og i kulturen generelt? Så er denne stilling måske noget for dig.



Om Bibliarium
Bibliarium er et oplevelsescenter, hvor børn og unge kommer sammen med deres klasse eller konfirmandhold. Grupperne deltager i et fast forløb, hvor de som fremtidens fortællere går på opdagelse i en labyrint af bibelske fortællinger for til sidst at skabe deres egne fortællinger. Bibliarium har til huse i Sct. Andreas Kirke på Gothersgade. Her træder man som besøgende ind i en multimediabaseret oplevelse, hvor film, billeder, skærmopgaver og lydinstallationer blander sig med gamle mursten og høje hvælvinger. På sigt skal medarbejderen være med til at udvikle Bibliariums tilbud til flere målgrupper med fokus på oplevelsesbaseret kulturformidling om bibelske fortællinger. Læs mere på www.bibliarium.dk



Om jobbet
Jobbet i en lille kulturinstitution har mange facetter:

Driftsopgaver

  • At være vært for besøgende skoleklasser, konfirmander m.fl.
  • Administrative opgaver i form af bookingbetjening og besvarelse af mails.
Religionsfaglige udviklingsopgaver

  • At udvikle formidlingsformater med afsæt i bibelske fortællinger og religionsfaglige tematikker.
  • At udvikle kortere skriftlige og digitale materialer, der understøtter besøget i Bibliarium.
Kommunikation og markedsføring

  • At bidrage til arbejdet med nyhedsbreve, billedbehandling, hjemmeside og øvrig markedsføring.
  • At medvirke til netværksskabelse inden for skole, kirke og kultur.
Bibliarium har åbent kl. 8-19 på hverdage og på udvalgte lørdage. Arbejdstid aftales inden for dette tidsrum.



Om dig
Du er optaget af, hvordan fortællinger kan bidrage til samtaler om, hvad det vil sige at være menneske, og du har et særligt indblik i de bibelske fortællinger og deres virkningshistorie i en dansk kontekst. Du trives i en nyopstartet og dynamisk institution med en lille personalestab, hvor vi støtter hinanden i opgaveløsningen og opdyrker et eksperimenterende miljø med nøgleord som arbejdsfællesskab, handlekraft og faglig nysgerrighed.

Som religionsfaglig medarbejder har du:

  • En relevant uddannelse (fx cand.mag. i idéhistorie, religionshistorie eller litteraturhistorie el.lign., cand.phil., cand.theol. eller cand.pæd.).
  • Indgående erfaring med formidling for børn og unge på en kulturinstitution.
  • En filosoferende tilgang til formidling af de bibelske fortællinger.
  • En engagerende skriftlig formidling for vores målgrupper.
  • Indsigt i religionsdidaktik og dannelsesteori.
  • Indgående kendskab til, hvordan de bibelske fortællinger kommer til udtryk i blandt andet litteratur, film og den øvrige kultur.
  • Indgående kendskab til folkeskolens fagbeskrivelser for kristendomskundskab og dansk.


Arbejdssted: Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K.
Ansættelsessted: Københavns Domkirke, Vor Frue.
Arbejdstid: 32 timer pr. uge.
Ansøgningsfrist: 9. november 2026 kl.12.
Ansættelsesstart: 1. januar 2027.


Din ansøgning og dit CV sendes via link nedenfor. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 12. november 2026 i tidsrummet kl. 15-21. Der vil der blive indhentet referencer inden eventuel ansættelse. Der indhentes desuden børneattest for den, som indstilles til stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Direktør Anne-Sofie Aabenhus, e-mail: asaa@bibliarium.dk



Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk (Gældende overenskomst - Lønoverblik)


Der er uddannelseskrav til stillingen, som kan opfyldes på flere måder: læreruddannelse med kristendomskundskab som linjefag, bachelor i teologi eller religionsvidenskab, erfaring med at arbejde i folkekirken eller ved at supplere med den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere. Der kan læses mere her: Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav, aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 339.396 - 428.285 kr.
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 355.557 – 484.850 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.513,14 kr. årligt, og OK24-tillægget udgør 3.538,98 kr. årligt. Alle beløb er angivet i nutidskroner pr. år.


Den endelige løn fastsættes ud fra dine kvalifikationer og erfaring inden for ovenstående ramme. Aftale om indplacering i lønintervallet skal indgås mellem bestyrelsen og Kirkekultur.nu.

Formelt henhører ansættelsen under Vor Frue Sogns Menighedsråd, hvor Bibliarium er forankret juridisk og økonomisk, men i praksis varetages den af Bibliariums bestyrelse.

Firma Københavns Domkirke Vor Frue Kirke Følg
Kontaktperson Anne-Sofie Aabenhus
Arbejdsadresse Nørregade
Postnr.: 1165
Kommune København
Telefonnr. 51360529
E-mail asaa@bibliarium.dk
Ansøgningsfrist 09/11/2026
Valgt stilling