Brænder du allerede for psykiatrien, eller vil du gerne blive klogere på specialet? Så kom til Slagelse og bliv en del af et fællesskab hvor høj (tvær)faglighed, sparring, uddannelse og kollegialitet står øverst.
Der er kort til Slagelse – med vores bus.
Til varetagelse af behandlingen af vores patienter i Psykiatrisk Akut Modtagelse og sengeafsnit søger vi flere reservelæger til ansættelse i uklassificerede stillinger pr. 1. august 2026 eller efter aftale. Ansættelsen er 1-årig.
Vores bus transporterer dagligt læger tur/retur fra DGI byen og Valby, der indregnes arbejdstid i bussen.
Du får grundig introduktion, så du er klædt godt på, til at starte arbejdet i Psykiatrien Vest.
Det daglige arbejde vil primært bestå af selvstændig stuegang og vagtarbejde, begge dele under supervision af seniore læger.
Der er tilknyttet tilstedeværelsesvagt til stillingerne. Vagterne er to-skiftede. Fra 1. september vil der mindst være to læger i vagt hele døgnet.
Bagvagten er fast tilstede på sygehuset på hverdage i tidsrummet kl. 15.00-18.00.
I den kliniske hverdag indgår der teoretisk undervisning og klinikker hver uge.
Psykiatrisygehuset rummer Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) med 18 pladser, heraf 8 højt skærmede, og en række integrerede sengeafsnit med 14-17 sengepladser, heraf to skærmede. De integrerede afsnit samarbejder to og to og er i hovedsag geografisk rettede mod optag af patienter fra bestemte kommuner i optageområdet. Derudover er der et ældrepsykiatrisk sengeafsnit.
Der er til voksenpsykiatrisk afdeling tilknyttet seks distriktspsykiatrier.
Psykiatrisygehuset ligger tæt ved det somatiske sygehus, som vi samarbejder med klinisk, forsknings- og undervisningsmæssigt.
Løn efter gældende overenskomst med YL.
Samtaler holdes løbende.
I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffe- og børneattest (§22).
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen så kontakt Uddannelsesansvarlig overlæge Taus Biba.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Taus Biba |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | 93567681 |
| tbib@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/06/2026 |