WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/12/2026
favourite-job-icon
Roskilde Internat søger souschef med stærke kompetencer inden for ledelse og drift
Dyrenes Beskyttelse - Roskilde
Antal ledige jobs
180
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/12/2026
favourite-job-icon
Roskilde Internat søger souschef med stærke kompetencer inden for ledelse og drift
Dyrenes Beskyttelse - Roskilde
Ansøgningsfrist: 04/12/2026
favourite-job-icon
Roskilde Internat søger veterinærsygeplejerske til barselsvikariat
Dyrenes Beskyttelse - Roskilde
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Flyvestation Skalstrup søger IT-supporterelever
Flyvestation Skalstrup - Roskilde
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Pulsen Gymnasium søger to fuldtidsvikarer i matematik, dansk og engelsk
Roskilde Tekniske Skole - Roskilde
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Mercher juleassistance søges til Roskilde – med mulighed for forlængelse
RELATIONMEDIA A/S - Roskilde
Ansøgningsfrist: 04/12/2026
favourite-job-icon
Vært / værtinde til Bone's i Roskilde
Bone's Roskilde - Roskilde
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske med vejlederfunktion søges til Ø2, 1. sal, Psykiatrien øst
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Dansklærer til mellemtrinet
Tune Skolen - Roskilde
Ansøgningsfrist: 03/12/2026
favourite-job-icon
🚧 GRÅ ANLÆGSGARTNER – ER DU SKARP TIL BELÆGNING OG IKKE BANGE FOR AT FÅ JORD UNDER NEGLENE? 💪
Entreprise-Gruppen ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 25/11/2026
favourite-job-icon
Sales support – barselsvikariat med mulighed for fastansættelse
Autoparts24 ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Økonomicontroller til klargøringsvirksomhed i vækst
Femstjernet Bilpleje K/S - Roskilde

Roskilde Internat søger souschef med stærke kompetencer inden for ledelse og drift

Brænder du for mennesker, ledelse og dyrevelfærd? Kan du skabe struktur i en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens? Og tror du på, at de bedste resultater skabes i fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter.

På Roskilde Internat hjælper vi hvert år over 1.400 dyr, der har brug for omsorg, pleje og en ny chance i livet. Bag hvert dyr står et engageret hold af medarbejdere og frivillige, som hver eneste dag arbejder for at gøre en forskel.

Vi søger nu en souschef, der sammen med vores nuværende souschef og internatleder skal være med til at sikre den daglige drift og fortsætte udviklingen af Roskilde Internat.

Vi leder ikke nødvendigvis efter den største dyreekspert – vi leder efter en stærk leder, der kan få mennesker og drift til at fungere sammen.

Om jobbet
Som souschef får du en central rolle i den daglige ledelse af Roskilde Internat, hvor du sammen med den øvrige ledelse skal sikre en velfungerende drift, et godt arbejdsmiljø og fortsat udvikling af internatet.

Vi har ca. 16 fastansatte, 16 timelønnede og en stor gruppe engagerede frivillige, som alle bidrager til at få hverdagen til at hænge sammen.

Din vigtigste opgave bliver at skabe de bedste rammer for, at medarbejdere og frivillige kan lykkes med deres arbejde.

Du skal ikke indgå i den daglige pasning og pleje af dyrene, men du skal være tæt på hverdagen, kende organisationen og være en synlig og tilgængelig leder.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig personaleledelse, herunder trivsel, udvikling og opfølgning på medarbejdere.
  • Sikre struktur, overblik og god koordinering i den daglige drift.
  • Arbejde tæt sammen med den øvrige ledelse om bemanding, prioritering og opgaveløsning.
  • Være med til at udvikle og styrke vores store frivilligområde.
  • Understøtte koordinering af frivillige, aktiviteter og arrangementer.
  • Bidrage til planlægning og udvikling af vores formidlings- og skoletilbud, herunder Børn & Natur.
  • Sikre god kommunikation og et stærkt samarbejde mellem medarbejdere, frivillige og ledelse.
  • Være med til at udvikle arbejdsgange og skabe gode rammer for både mennesker og dyr. 

Om dig
Du har erfaring med personaleledelse og trives med at tage ansvar. Du kan skabe følgeskab, sætte retning og træffe beslutninger – også når hverdagen er uforudsigelig.

Du er en leder, som er synlig og tilgængelig, og som ikke er bange for at tage ansvar, når der er brug for det.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med personaleledelse og gerne driftsledelse
  • er god til at skabe relationer og få mennesker til at arbejde sammen
  • kan skabe struktur og overblik, også når det hele går stærkt
  • er tydelig i din kommunikation og tør tage de svære samtaler
  • har blik for både den enkelte medarbejder og den samlede organisation
  • trives med at dele ansvar og beslutninger med dine lederkollegaer
  • kan motivere, engagere og udvikle både medarbejdere og frivillige
  • er selvstændig, handlekraftig og god til at følge opgaver til dørs
  • er positiv, løsningsorienteret og bidrager til en god stemning
  • har et robust sind og kan håndtere en hverdag, hvor følelserne indimellem fylder meget

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en organisation med frivillige, men det er ikke et krav.

Du behøver heller ikke have en dyrefaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du har respekt for vores arbejde, interesse for dyrevelfærd og lyst til at være leder i en organisation, hvor dyrene altid er omdrejningspunktet.

En hverdag, hvor ingen dage er ens
Roskilde Internat er ikke en helt almindelig arbejdsplads.

Vi er en del af Dyrenes Beskyttelses beredskab, og det betyder, at vi aldrig helt ved, hvad dagen bringer. Nogle dage går alt efter planen. Andre dage bliver planen ændret, inden morgenkaffen er drukket.

Vi møder både dyr og mennesker i svære situationer, og det kræver, at du kan bevare roen, prioritere og være en tydelig leder, når der er allermest brug for det.

Du skal kunne trives i en organisation, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi tror på, at vi lykkes bedst sammen.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stort engagement og medarbejdere og frivillige, der virkelig brænder for det, de laver. Hos os får du:

  • Et meningsfuldt lederjob, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for dyr og mennesker.
  • En central rolle i den daglige ledelse af Roskilde Internat.
  • Et tæt samarbejde med en erfaren souschef og internatleder.
  • Reel indflydelse på, hvordan vi udvikler vores drift og samarbejde.
  • Mulighed for at sætte dit præg på frivilligområdet og vores aktiviteter.
  • Dygtige og engagerede kollegaer med stor faglig viden.
  • En arbejdsplads med både humor, højt tempo og masser af hjerte.

Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi vægter tillid, åbenhed og samarbejde højt. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag, men vi forventer, at du har lyst til at tage ansvar og udvikle dig sammen med os.

Om ansættelsen
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Roskilde Internat har drift alle årets 365 dage, også i weekender og på helligdage. Du skal derfor være indstillet på, at arbejdstiden tilpasses driften, og at der kan være behov for tilstedeværelse uden for almindelig kontortid.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale.

Tiltrædelse: 1. december 2026.

Arbejdsstedet er Roskilde Internat, Darupvej 131, 4000 Roskilde.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte internatleder, Nadja Richardt Frandsen på mail: nrf@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?
Så glæder vi os til at høre fra dig.

Fortæl os gerne, hvad der motiverer dig som leder, hvordan du skaber et godt samarbejde, og hvorfor du har lyst til at være en del af Roskilde Internat.

Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Firma Dyrenes Beskyttelse Følg
Kontaktperson Nadja Richardt Frandsen
Kommune Roskilde
Telefonnr. 81 88 03 12
Ansøgningsfrist 04/12/2026
Valgt stilling