Udbetalingsmedarbejder til Ydelseskontorets sygedagpenge-team, Randers
BYD Ydelseskontor - Randers
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
Financial Controller
POULSEN ApS - Vejle
Sagsbehandler til Kontrolenheden, Randers Kommune
Vil du være med til at sikre, at offentlige ydelser udbetales på et korrekt grundlag? Har du skarpe analytiske evner og interesse for at arbejde med sager om socialt bedrageri – herunder komplekse samlivsforhold? Så er det måske dig, vi søger til vores kontrolenhed.
Om stillingen Vi søger en engageret og struktureret medarbejder til kommunens kontrolenhed, hvor du får en central rolle i arbejdet med at forebygge og afdække socialt bedrageri.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Behandling og opfølgning på sager om socialt bedrageri
Undersøgelse og vurdering af borgere der blandt andet modtager fleksydelse og Sygedagpenge
Indhentning og analyse af oplysninger fra relevante registre og kilder
Samarbejde med andre myndigheder og interne afdelinger
Deltagelse i kontrolindsatser og opfølgende arbejde
Bidrage til forebyggelse gennem vejledning og korrekt sagsbehandling
Vi forventer, at du:
Har relevant uddannelsesbaggrund, fx inden for offentlig administration
Har erfaring med myndighedsarbejde fx fra arbejdsmarkedsområdet, kontrol- eller ydelsesområdet
Er analytisk stærk og god til at gennemskue komplekse sammenhænge
Kan arbejde struktureret og selvstændigt
Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt
Har høj integritet og forståelse for retssikkerhed
Har empati
Vi tilbyder:
En spændende og meningsfuld stilling med stor samfundsmæssig betydning
Et fagligt stærkt og engageret team
Mulighed for kompetenceudvikling
Fleksible arbejdsforhold
Fakta
Stillingen ønskes besat fra den 1. januar 2027
Fuld tid: 37 timer
Løn efter HK-overenskomsten med udgangspunkt i grundløn 37 med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingen skal søges elektronisk og din ansøgning være os i hænde senest søndag den 15. november
Der skal vedlægges oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse sammen med en ansøgning, hvor du beskriver hvordan dine kompetencer matcher ovenstående.
Samtaler afholdes tirsdag den 24. november
Som led i den saglige vurdering og sikring af rette match, vil der i den videre ansættelsesproces indhentes en privat straffeattest. Vi beder derfor om samtykke til at indhente denne. Vi kræver ikke en ren straffeattest, men der vil blive taget stilling til om eventuelle anmærkninger er foreneligt med at arbejde i Kontrolenheden.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte faglig koordinator Marianne Kjær på telefon 89 15 17 65 eller leder af Borgerservice Martin Bengtson på telefon 29 62 96 45.
Alle uanset køn, alder, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.