Brønderslev Kommune opretter en ny stilling som leder af sekretariatet i Forvaltningen for Klima, Teknik og Kultur. Vi søger en struktureret og relationsstærk leder, der kan sikre et velfungerende sekretariat og understøtte en professionel politisk betjening af vores tre udvalg.
Vil du være med?Som leder af sekretariatet i Forvaltningen for Klima, Teknik og Kultur får du reel indflydelse på Brønderslev Kommunes udvikling og på samspillet mellem politik, forvaltning og lokalsamfund. Du bliver en central drivkraft i at skabe struktur og sammenhæng i en forvaltning præget af samarbejde, tillid og faglighed.
Er du motiveret af at få tingene til at fungere i praksis, samle mennesker om fælles løsninger og bidrage til en kommune, hvor det er godt at bo, arbejde op opholde sig, tilbyder vi et meningsfuldt lederjob med stor mulighed for at sætte dit præg. Du får en vigtig rolle i at omsætte vores værdier og ambitioner til velfungerende processer og professionel politisk betjening.
Om stillingenDu bliver leder for sekretariatet med ca. otte medarbejdere, og kommer til at referere direkte til direktøren for Klima, Teknik og Kultur.
Sekretariatet har en nøglerolle i koordineringen af sagsfremstillinger og udarbejdelsen af dagsordener til de politiske udvalg og har herudover ansvar for en række centrale sekretariatsopgaver, driftsopgaver i forvaltningen og koordinering af centrale administrative opgaver. Fagforvaltningens opgaver spænder bredt – fra kultur, planlægning, byggesager, natur og miljø til den mere traditionelle drift af vej- og parkområdet.
Sekretariatet er fordelt på tre lokationer i Brønderslev og Dronninglund. Det betyder, at den nye leder får et fleksibelt arbejdssted og vil veksle mellem at arbejde i Brønderslev og Dronninglund.
En væsentlig del af opgaven er at sikre struktur, overblik og fremdrift – særligt i forhold til produktionen af dagsordener og bilag til følgende politiske udvalg:
I Brønderslev Kommune arbejder vi ud fra værdierne nysgerrig, modig og fællesskabende. Det betyder, at vi er åbne over for nye perspektiver og løsninger, tør tænke anderledes og træffe beslutninger – og at vi lægger stor vægt på samarbejde og relationer, både internt i organisationen og i mødet med borgere, politikere og samarbejdspartnere.
Forvaltningen for Klima, Teknik og Kultur har en central rolle i at skabe rammerne for en god kommune, hvor det er dejligt at bo, leve og opholde sig. Vi arbejder med alt fra byudvikling, klima og beredskab til kultur-, fritids- og turismeområdet, drift og vedligeholdelse af veje, stier, grønne områder mv. og vores opgaver har stor betydning for borgernes hverdag og for kommunens langsigtede udvikling. Vi er en forvaltning med en uformel omgangstone, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor vi vægter tillid, faglighed og samarbejde højt.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Stillingen er på fuld tid. Stillingen forventes indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar.
Der er delt arbejdssted med placering på rådhusene i henholdsvis Dronninglund og Brønderslev.
AnsættelsesprocesAnsøgningsfrist den 6. april 2026.
Samtaler foregår torsdag den 23. april 2026.
Ansættelse hurtigst muligt dog senest pr. 1. juni 2026.
Kontaktperson: Direktør for Klima, Teknik og Kultur Anette Ravnholt, telefonnr. 9945 5948/26156864.
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
| Firma | Brønderslev Kommune Følg |
| Kontaktperson | Anette Ravnholt |
| Kommune | Brønderslev |
| Telefonnr. | 99455948 |
| Ansøgningsfrist | 06/04/2026 |