Hjortholmskolen søger en fagligt ambitiøs, nærværende og handlekraftig skoleleder, der kan samle skolen som en selvstændig organisation og stå i spidsen for en stærk, vidensbaseret og autismespecifik praksis. Du skal skabe tydelig retning og stabile rammer – og samtidig have mod til at udvikle skolen i tæt samarbejde med elever, forældre, medarbejdere, ledelsesteam og samarbejdspartnere.
Om HjortholmskolenHjortholmskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud for elever fra 0. til 10. klasse med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Målgruppen er primært børn og unge med autismespektrumforstyrrelser, ofte i kombination med andre vanskeligheder og komplekse skoleforløb.
Skolen er organiseret i flere spor og har omkring 90 årsværk, herunder lærere, pædagoger, medhjælpere og øvrige fagprofessionelle. Skolen tilbyder fuld fagrække og afgangsprøver med individuelt tilrettelagt støtte. Vores praksis bygger på struktur, forudsigelighed, tydelig kommunikation og en grundlæggende forståelse af, at børn gør det bedste, de kan. Målet er at styrke elevernes læring, livsduelighed, selvstændighed og deltagelse i fællesskaber.
Din opgave som skolelederSom skoleleder får du det samlede ansvar for Hjortholmskolens faglige, pædagogiske, personalemæssige, administrative og økonomiske ledelse. En central opgave bliver at samle skolen om en tydelig retning som selvstændig specialskole og styrke sammenhæng på tværs af skolens tre spor.
Du skal bygge videre på skolens stærke faglighed og kultur og sammen med ledelsesteamet og medarbejderne udvikle en fælles forståelse af kvalitet i undervisningen og den specialpædagogiske praksis. Det kræver, at du både er strategisk og tæt på hverdagen, og at du kan omsætte mål og beslutninger til meningsfuld praksis for elever og medarbejdere.
Dine vigtigste ansvarsområderDu skal blandt andet:
Du er en rolig, synlig og tilgængelig leder, som skaber tillid og psykologisk tryghed. Du er oprigtigt nysgerrig på praksis og møder skolens eksisterende kultur og medarbejdernes store faglige viden med respekt. Samtidig har du mod til at sætte retning, træffe beslutninger og tage ansvar.
Du kan skabe stabilitet og kontinuitet i en organisation i udvikling og formår at udfordre praksis uden at miste blikket for det, der allerede virker. Du står skarpt på børnesynet og ser altid barnet bag adfærden. Du repræsenterer skolen tydeligt og er samtidig engageret i samarbejdet med omverdenen.
Vi tilbyderDu er velkommen til at kontakte Skolechef Per Gjerrild på 7236 6065 for at høre mere om stillingen og Hjortholmskolen.
Du kan læse mere om Hjortholmskolen og Holbæk Kommune på www.hjortholmskolen og www.holbaek.dk
Ansættelsesproces og vilkårAnsøgningsfristen er den 1. november 2026. Første samtale forventes afholdt den 11. november 2026, og anden samtale forventes afholdt den 26. november 2026. I uge 47 er der indlagt test og testtilbagemelding.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Der indhentes børneattest og straffeattest inden ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Holbæk Kommune er vi 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
| Firma | Holbæk Kommune Følg |
| Kontaktperson | Per Gjerrild |
| Postnr.: | 4300 |
| Kommune | Lejre |
| Telefonnr. | 72366065 |
| pergj@holb.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/11/2026 |