Kan du se dig selv i en stilling med mange forskellige opgaver i rammen af enestående natur og hvor dagene ikke er ens? Falder det dig naturligt at kommunikere og hjælpe vores brugere på arealerne? Så har vi en spændende skovarbejderstilling i det sydvestlige Sjælland og Falster.Opgaver og organisering Naturstyrelsens kerneopgaver er at sikre danskerne gode naturoplevelser samt skabe større biodiversitet i de statslige naturområder.
Vi søger til den 1. januar 2027 en ny skovarbejder, hvis primære arbejdsområde vil være det sydvestlige Sjælland og Falster med kompetencer og interesser for forvaltning af enhedens unikke natur- og publikumsarealer.
Du vil blive en del af en enhed, som består af 30 medarbejdere. Du kan læse mere om os
https://naturstyrelsen.dk/kontakt-os-lokalt/storstroem Du kommer til at varetage en meget bred vifte af pleje- og håndværksopgaver i forbindelse med drift af vores naturarealer og vedligehold af vores friluftsfaciliteter herunder velkomstarealer, stier og veje.
Derfor har du en praktisk indgangsvinkel til opgaverne, og kan arbejde struktureret, selvstændigt og samvittighedsfuldt – men du skal samtidig også kunne samarbejde med kollegaer og eksterne håndværkere, andre myndigheder og interesseorganisationer.
Da vi kun er et lille antal skovarbejdere på enheden, vil du komme til at have et tæt samarbejde med dine kollegaer – så selvom I har ansvaret for hvert jeres tilsynsområde, vil I stadig hjælpe hinanden og løse mange opgaver sammen.
Du vil primært have ansvar for følgende opgaver:- Drift af publikumsarealer med tømning af affaldskurve, slåning af stier og pladser.
- Løbende drift og vedligehold af biler, traktorer og småmaskiner, så teknisk snilde er en fordel.
- Tilsyn og pleje af fortidsminder.
- Praktiske driftsopgaver på vores naturarealer med kratrydder, motorsav og ATV.
- Naturpleje i Holmegård Mose, herunder samarbejde med forpagtere og samarbejdspartnere.
Din profil Du er faglært og gerne har erfaring med praktisk naturforvaltning og drift af publikumsarealer og -faciliteter. Du kan f.eks. være uddannet skov- og naturtekniker med speciale i skov- og naturpleje, men dette er dog ikke et krav.
Det er en fordel, hvis du:
- Har praktisk erfaring med naturforvaltning samt drift og vedligehold af friluftsfaciliteter.
- Kan håndtere motorsav, kratrydder og traktor samt småmaskiner. Det kan være erfaring med disse og/eller uddannelse i maskinerne.
- Kendskab til Microsoft Office, og er vant til at bruge IT-udstyr på brugerniveau.
Vi skal bruge dig, der:
- Er effektiv og struktureret i forhold til at planlægge din arbejdsdag, og du skal kunne lide at arbejde selvstændigt.
- Kan samarbejde med dine kollegaer om løsning af opgaver, være nysgerrig og have lysten til både at lære fra andre og give dine erfaringer videre til andre.
- Er i almindelig god fysisk form og kan indgå i varierende fysisk krævende arbejdsopgaver i al slags vejr.
Det er vores forventning, at du kan være Naturstyrelsens loyale og præsentable repræsentant, især på det sydvestlige Sjælland og Falster. Det er vigtigt for os, at du har et positivt menneskesyn og er god til at skabe relationer såvel til interne som eksterne samarbejdspartnere.
Vi forventer også, at du har en forståelse for vores naturværdier og interesse for at fremme og værne om biodiversiteten på Naturstyrelsen arealer.
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du har mulighed for at bringe alle dine kompetencer i spil og hvor du kommer til at arbejde sammen med engagerede og fagligt dygtige kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår Dine løn- og ansættelsesvilkår er som skov- og naturtekniker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles forbund (3F) for gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl. Der er indgået en lokalaftale om arbejdstid for ansatte i Naturstyrelsen, som er omfattet af organisationsaftalen for gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl. mellem 3F og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 37 timer.
Det er et krav, at du som minimum har B-kørekort til bil og gerne trailerkørekort. Derudover er det en fordel, hvis du kan føre traktor og andre småmaskiner. Du vil få stillet arbejdsbil til rådighed.
Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Storstrøm, som dækker et større geografiske område.
Det daglige mødested kan være Hannenovvej 29, 4800 Nykøbing eller Bakkelygård, Slagelse Landevej 132, 4241Vemmelev, afhængig af din bopæl.
Flere oplysninger Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleleder Mette Skat Buhr, tlf. nr. 22 49 65 80.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, uddannelsesbevis og CV den
8. november 2026. Vi forventer at holde samtaler den 18. november 2026. Samtalerne afholdes på adressen Naturstyrelsen Storstrøm, Egehus, Hannenovvej 22b, 4800 Nykøbing F.