Er du uddannet social- og sundhedshjælper og har du lyst til at arbejde i en hverdag, hvor faglighed, fællesskab og livskvalitet går hånd i hånd, så har vi jobbet der giver mening. Vi tilbyder en fastansættelse på 32-37 timer ugentligt i en dagvagtstilling og med fast arbejde hver 2. weekend. Vi er på nuværende tidspunkt inddelt i 3 faste tværfaglige teams og da du vil blive tilknyttet vores land team, er det en stor fordel, hvis du har kørekort.
Hvem er vi Rosengårdsgruppen er en udekørende gruppe og vi dækker Odense M, S og SØ. Har du ikke kørekort forventes det at du kan anvende en el-cykel.
Som social- og sundhedshjælper hos os, får du en hverdag fuld af variation og meningsfulde opgaver. Du arbejder tæt sammen med borgerne og deres pårørende og du er med til at skabe struktur, tryghed og livskvalitet. I arbejdet med faste tværfaglige teams, får du ansvar og frihed til at planlægge og koordinere dine opgaver – og vi sørger selvfølgelig for en grundig introduktion, hvor du følges med erfarne kolleger, indtil du er helt tryg i opgaven. I Rosengårdsgruppen arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger og hvor borgerens livskvalitet, værdighed og selvbestemmelse er vores vigtigste pejlemærker. Rosengårdsgruppen består af ca. 50 kollegaer fordelt på henholdsvis sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, elever, studerende, en planlægger – alle med et fælles mål: at gøre en forskel for borgere i forløb vedvarende, med bl.a. demens, Parkinson og Sclerose.
Om dig - Har en uddannelse som social- og sundhedshjælper
- Brænder for at skabe livskvalitet og nærvær i borgernes hverdag
- Trives med selvstændighed og ansvar – og samtidig værdsætter samarbejdet i et stærkt tværfagligt fællesskab
- Har et godt overblik, tager initiativ og har lyst til at lære nyt og udvikle på dine kompetencer
- Er mødestabil, nysgerrig og har mod på at gøre en forskel – også når det går stærkt
- Har kørekort og kan (og vil) cykle
- Har flair for IT og gerne kendskab til Nexus
I Rosengårdsgruppen tilbyder vi? - Et fællesskab hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi er et team og løfter alle i fællesskab.
- En lyttende og anerkende ledelse hvor døren altid er åben
- En arbejdsplads med fokus på trivsel
- Grundig oplæring og introduktion – vi slipper dig ikke, før du er klar
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse i det daglige arbejde
- En synlig og nærværende ledese der brænder for faglige dialoger og hyggelige snakke
Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse gerne hurtigst muligt eller senest 1/12-2026. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Er du nysgerrig? Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Rehabiliteringsleder Alexia Cortes eller Ass. Rehabiliteringsleder Nikita Wadstrøm på Tlf. 65513638
Det praktiske Ansøgningsfristen er d. 19/10-2026 og vi afholder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning snarest. Vi ser frem til at høre fra dig.