WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Social vicevært - brobygger imellem bolig og hjem (GENOPSLAG)
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
421
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistentelev til Byens Køkken
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 10/11/2026
favourite-job-icon
tømrer
TØMRERFIRMAET FINN JENSEN APS - Odense
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Odense S - Lagerarbejde
VIKARRINGEN ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 20/10/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog til Grevenlund
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Mave-tarmkirurg søges til Capio Privathospital Odense
Capio - Odense
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
favourite-job-icon
Elektrikere til ladestandere søges hos NTech ApS
Ntech ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
Postdoc positions ‘Hybrid War and Democracy’ at The Danish Institute for Advanced Study DIAS
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 23/11/2026
favourite-job-icon
DIAS Fellow in Hybrid War and Democratic Challenges
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til et lille børnehus med stort hjerte
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 22/11/2026
favourite-job-icon
Afløser til Kære Pleje Odense
Kære Pleje Odense ApS - Odense
Ansøgningsfrist: 27/10/2026
favourite-job-icon
Byggesagsbehandler til kolonihaveteam i Odense Kommune
Odense Kommune - Odense

Social vicevært - brobygger imellem bolig og hjem (GENOPSLAG)

Har du lyst til at hjælpe socialt udsatte borgere med at forvandle deres bolig til et hjem? Vil du gøre en forskel for borgeren ved at være med til at sikre et trygt hjem og fremme borgerens trivsel og tilknytning til boligen? Er du praktisk anlagt, har gode sociale færdigheder - er tillidsvækkende og relationsskabende? Har du erfaring med målgruppen og forståelse for, hvad det vil sige at leve i social udsathed? Så er det måske dig, vi står og mangler til en 1-årig projektstilling som social vicevært.

Som social vicevært får du en vigtig og central rolle i at bygge bro imellem borgerens fysiske bolig og borgerens følelse af ’et rigtigt hjem’. I Odense Kommune arbejder vi ud fra Housing First-tilgangen, som er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor boligen anses for at være en basal menneskeret. Borgeren tilbydes egen bolig, og modtager individuelt tilpasset støtte. Formålet er at mindske risikoen for, at den socialt udsatte borger (igen) ender i hjemløshed. Undersøgelser og erfaringer viser, at chancen for at fastholde borgeren i egen bolig øges, hvis borgeren støttes i de praktiske opgaver, og er sikret tæt menneskelig kontakt.

Ansættelse sker under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (under afsnittet ’Jobrehabilitering), og du vil ansættelsesretligt være tilknyttet St. Dannesbo, men du dækker også opgaver under afdelingen ’Boligsocial 2’.

Hvilke opgaver skal du bl.a. varetage?

  • Koordinere flytningen og hjælpe borgeren i forbindelse med selve udflytningen til egen bolig.
  • Hjælpe borgeren med at blive installeret i den nye bolig f.eks., i forbindelse med montering/opsætning af lamper, gardiner, spejle, fjernsyn og andet inventar.
  • Samle møbler.
  • Hjælpe borgeren med at indrette boligen, sikre funktionalitet/praktik, overblik og individuelle hensyn, som er med til at give borgeren ro samt sikre æstetikken via det personlige præg på indretningen ud fra borgerens konkrete behov og ønsker.
  • Mindre reparationer og andre forefaldne, praktiske opgaver – identificere og afhjælpe vedligeholdelsesproblemer – være på forkant.
  • (Tværfagligt) samarbejde og være i løbende og tæt dialog med andre relevante aktører, som borgeren er tilknyttet – eksempelvis boligorganisationer og borgerens bostøtte/boligsociale medarbejder under Servicelovens § 85a, som bl.a. har fokus på ADL-træning og at oparbejde borgerens evne til at klare sig selv bedst muligt og de basale færdigheder som at vaske tøj, indkøb og madlavning.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med at arbejde med socialt udsatte borgere. Måske er du uddannet inden for det pædagogiske felt? Dette er dog ikke et krav. Det kan også være, at du på anden vis har opbygget erfaring og kompetencer til at tilgå målgruppen.
  • Har hænderne skruet rigtigt på. Måske har du en håndværksmæssig baggrund som elektriker, ejendomsservicetekniker, VVS’er m.v.? Måske er du ”gør-det-selv-mand”. Det vigtigste er, at du kan løse de opgaver, der måtte være i etableringen af et ’hjem’.
  • Har forståelse for mennesker i social udsathed: Forståelse for psykiske vanskeligheder, misbrug og borgerens komplekse livsvilkår. Er i stand til at tackle situationer, hvor borgeren reagerer med mistillid, isolation, vrede eller lignende.
  • Har stærke sociale, relationelle færdigheder og er tillidsskabende – kan møde borgeren i øjenhøjde.
  • Er serviceminded, samarbejdsvillig og i stand til at bevare roen.
  • Kan fungere som et informeret bindeled imellem borgeren og det ’omgivende system’.
  • Trives med mange forskellige typer af opgaver – store som små.
  • Er ansvarsbevidst, tager hånd om dine opgaver, men også er i stand til at vurdere, hvornår en opgave kræver, at der indkaldes særlig ekspertise.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og er i stand til at planlægge og prioritere arbejdsdagen/opgaverne.
  • Har kørekort (B). Dette er et krav for at kunne udføre arbejdet.
Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et spændende, meningsfuldt job og en varieret arbejdsdag.
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø.
  • Løbende supervision med ekstern supervisor samt tæt og løbende sparring med kollegaer.
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser, temadage og interne oplæg.
  • Personalegruppen er uddannet i den traumebevidste tilgang (TBT) med henblik på at skabe et så trygt miljø som muligt for vores borgere og dermed de bedst mulige forudsætninger for at forstå, hvad der ligger bag borgernes individuelle tanke- og handlemønstre. Du vil få en grundig introduktion til TBT, hvis ikke du i forvejen har kendskab til denne tilgang.
Hvis du kan se dig selv i stillingen, og du er klar på at arbejde et sted, hvor ikke to dage er ens, så send din ansøgning snarest muligt via nedenstående link.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale. Der er tale om en 1-årig projektstilling under Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.

Den ledige stilling er på 37 timer om ugen.

Ønsket opstart er hurtigst muligt eller d. 01.12.26.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er d. 18.10.26. Vi forventer at holde samtaler d. 22.10.26.

Kontaktperson:

Såfremt du skulle have spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Søren Jespersen på tlf.: 40 16 60 50 eller afdelingsleder, Jacob Ludvigsen på tlf.: 40 23 04 61.

Om os:

St. Dannesbo er en kommunal boform for hjemløse drevet af Odense Kommune. Vi har plads til 70 borgere foruden et antal borgere i aktivering. Vores borgere er, udover hjemløshed, også udfordrede af andre sociale problemer herunder alkohol- og/eller stofmisbrug.

Vi er ca. 59 medarbejdere bestående af både social- og sundhedsfagligt personale herunder pædagoger, tilsynsførende assistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter fordelt på fire teams: Modtagerteam, Afklarende team, Udflytterteamet og Bostedsteamet. Derudover har vi et køkkenteam, et serviceteam, et nattevagtsteam og vores administration, som varetager de daglige driftsopgaver inden for økonomi, diverse administrative opgaver og HR-relaterede opgaver. St. Dannesbo er beliggende naturskønt i nærheden af Brylle, og vi udnytter vores særlige omgivelser til også at drive en række værksteder med tilknyttet personale, der indgår i vores aktiveringstilbud.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Søren Jespersen
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 40166050
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling