Bliv en del af Kastanjehuset og vær med til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for nærværende medarbejdere med høj faglighed, stærke relationer og troen på borgernes muligheder 🌱
Om jobbetKastanjehuset er et aktivitets- og samværstilbud efter §104 for voksne borgere med multiple handicap samt kommunikative og sanseintegrative udfordringer. Vi søger en socialpædagog til et team, der primært arbejder med sansemotorisk træning og trivsel.
Hos os er det pædagogiske arbejde funderet i en anerkendende og neuropædagogisk tilgang. Vi møder borgerne med nysgerrighed, respekt og troen på, at alle mennesker kommunikerer og udvikler sig gennem relationer og meningsfulde samspil.
Da borgerne hovedsaligt er kørestolsbrugere arbejder vi målrettet med sansemotorisk træning, hvor vi gennem bevægelse, sansestimulering og fysiske aktiviteter understøtter borgernes trivsel, motivation og udvikling. Aktiviteterne tilpasses den enkelte borgers behov.
En vigtig del af arbejdet handler om at understøtte borgernes sociale kompetencer. Vi arbejder aktivt med at skabe relationer, styrke fællesskaber og udvikle borgernes deltagelsesmuligheder gennem aktiviteter, oplevelser og samvær.
Du behøver ikke have erfaring med sansemotorisk træning. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er nærværende i mødet med borgerne og ser værdien i det relationelle arbejde.
Hos Kastanjehuset er målet, at borgerne føler sig set, hørt og forstået. Vi arbejder hver dag for at skabe udvikling, trivsel og livskvalitet gennem stærke relationer, fællesskaber og individuelle muligheder for deltagelse.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst, samt principperne om Ny løn.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Der afholdes samtaler den 27. og 29. oktober 2026
| Firma | Rudersdal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Merete Lund |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Rudersdal |
| Telefonnr. | 72683652 |
| melu@rudersdal.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/11/2026 |