WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Socialrådgiver
Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter - Tårnby
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Socialrådgiver
Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter - Tårnby

Socialrådgiver

Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter søger socialrådgiver til fast fuldtidsstilling 

Er du socialrådgiver og har lyst til at gøre en forskel for LGBT+ personer udsat for vold i nære relationer? Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter søger en socialrådgiver, der vil sikre en helhedsorienteret indsats til beboerne på Tårnbyhus og bidrage til, at der arbejdes ud fra en høj faglig standard.  

Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter er et specialiseret krisecenter med høj faglighed og plads til 7 beboere. Vi holder til i en villa med fællesarealer og have. Hver beboer har eget værelse med bad og toilet samt adgang til fælles køkken. Vi ligger tæt på Kastrup by, strand og metro. 

Hos Tårnbyhus tilbyder vi LGBT+ personer udsat for vold i nære relationer et trygt ophold med fokus på sikkerhed, stabilisering og socialfaglig støtte. Vores opgave er at agere respektfuldt, vejledende og stille vores faglige viden til rådighed med udgangspunkt i den enkelte beboers individuelle ønsker. 

Om stillingen 

Stillingen er en socialrådgiverfunktion med ansvar for den samlede socialfaglige indsats omkring beboerne. Du får en gennemgående rolle i arbejdet med beboernes sociale forhold og samarbejder tæt med husets øvrige medarbejdere. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • At være krisecentrets socialrådgiver og arbejde ud fra gældende lovgivning  
  • At arbejde med udarbejdelse og opfølgning på opholds- og handleplaner 
  • At koordinere og samarbejde med forskellige myndigheder som sagsbehandlere, jobcentre, familieafdelinger og andre aktører 
  • At rådgive beboerne om bolig, økonomi, forsørgelse, uddannelse og rettigheder 
  • At støtte beboerne i kontakten til forskellige offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser mm. samt deltage i evt. møder med disse 
  • At sikre korrekt dokumentation og løbende udvikling af god dokumentationspraksis 
  • At bidrage til risikovurdering og sikkerhedsplanlægning 
  • At give faglig sparring i forhold til bl.a. lovgivning, metoder og udvikling af driften 
  • At afholde visitationssamtaler og indskrive beboere på krisecenteret 

Du deltager samtidig i hverdagen i huset og bidrager til en tryg og respektfuld atmosfære for beboerne samt et godt og tæt kollegaskab. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger primært på hverdage inden for tidsrummet 8.00-17.00, men der kan også være dage til kl. 19.30 pga. personalemøde.  

Vi forventer at du: 

  • Er uddannet socialrådgiver 
  • Har erfaring med borgere i udsatte livspositioner 
  • Har et indgående kendskab til lovgivningen på området, og erfaring med at samarbejde med kommuner og andre aktører 
  • Trives med både myndighedssamarbejde, relationsarbejdet og daglig drift 
  • Kan arbejde struktureret, og er god til at holde overblikket i en dynamisk og til tider uforudsigelig hverdag 
  • Er kommunikativ stærk -både skriftligt og mundtligt samt faglig dygtig og derved kan medvirke til faglig sparring i medarbejdergruppen i forhold til bl.a. lovgivning, metoder og udvikling af driften 
  • Er empatisk, nysgerrig og ønsker at indgå i vores team 

Vi tilbyder 

  • En fagligt specialiseret stilling med tydeligt socialrådgiveransvar 
  • Mulighed for at præge udviklingen af et nyere krisecenter 
  • Kombination af socialfagligt arbejde, koordinering og praksis i huset 
  • Et engageret medarbejderteam med høj faglighed og tæt sparring 
  • Løbende supervision og fokus på kompetenceudvikling 

Tårnbyhus LGBT+ krisecenter er en del af Forenede Care A/S, som er en dansk familieejet omsorgsvirksomhed, der har tre andre krisecentre, et rehabiliteringscenter og plejecentre.  

Tårnbyhus er ikke omfattet af overenskomst. 

Ansættelsesproces 

Ansættelse den 1. maj 2026.  Ansøgningsfrist søndag den 22. marts 2026  Samtaler afholdes den 26. - 27. marts 2026 

Ved spørgsmål kontakt centerchef Majken Fuglsang på 23469669 eller medarbejder på husvagtstelefonen 24816466. 

Firma Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter Følg
Kontaktperson Majken Fuglsang
Arbejdsadresse Amager Strandvej
Postnr.: 2770
Kommune Tårnby
Telefonnr. 23469669
Ansøgningsfrist 22/03/2026
Valgt stilling