WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Socialrådgivere til Herstedvester Fængsel
Herstedvester Fængsel - Albertslund
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Socialrådgivere til Herstedvester Fængsel
Herstedvester Fængsel - Albertslund
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Socialrådgivere til Herstedvester Fængsel

Brænder du for at bruge din socialfaglige værktøjskasse i et miljø, hvor relationer og motivation er nøglen til forandring?

Vi søger to socialrådgivere, der tør gå tæt på og trives i et felt, hvor vi kombinerer straffuldbyrdelse med mennesket i centrum – i en hverdag, der til tider er kaotisk.

Herstedvester Fængsel er Danmarks Fængslers specialfængsel. Vi har 174 pladser fordelt på lukkede afdelinger inden for ringmuren, samt en halvåben afdeling uden for ringmuren. Vi modtager indsatte fra hele landet, Færøerne og forvaringsdømte fra Grønland. Vores målgruppe har ofte behov for psykiatrisk, psykologisk eller sexologisk udredning og behandling.

Vi søger nu to nye kolleger, der har lyst til at blive en del af vores stærke socialfaglige team. Vores opgaver spænder fra det helt nære relationsarbejde på vores halvåbne afdeling, som er for indsatte med domme for seksualkriminalitet under 5 år - til den langsigtede planlægning og sagsbehandling på fængslets lukkede langtidsafdelinger.

Fordelingen af opgaver og afdelingstilknytning aftales nærmere ud fra dine erfaringer, interesser og ønsker.

Tovholder i et komplekst felt

Som socialrådgiver hos os bliver du en nøgleperson i de indsattes afsoningsforløb. Du er med til at sætte retningen for afsoningen – uanset om det handler om at udarbejde de første risikovurderinger, tilrettelægge det resocialiserende arbejde under lang tids afsoning eller forberede en tryg overgang til udslusning og løsladelse.

Du bliver enten ansat på vores halvåbne afdeling uden for ringmuren, hvor de indsatte afsoner kortere domme (under 5 år) for seksualkriminalitet, eller inden for ringmuren, hvor du tilknyttes en eller flere af vores langtidsafdelinger. Her afsones der længere domme for forskellige typer af personfarlig kriminalitet.

Fælles for stillingerne er en varieret hverdag, hvor du kombinerer faglige vurderinger med praktisk sagsbehandling. For at lykkes i rollen skal du kunne skabe stærke relationer, kommunikere på tværs af faggrupper og arbejde med struktur og systematik.

Konkrete opgaver kan være:

  • Planlægning og vurdering: Udarbejdelse af risiko- og behovsvurderinger (LS/RNR). Har du ikke uddannelsen i LS/RNR, sørger vi for, at du får den.
  • Indstillinger til udgang, §50a-forløb, udslusning/frigang til arbejde og prøveløsladelser.
  • Praktisk socialrådgivning: Hjælp til ansøgninger om huslejehjælp, fritagelse for a-kassekontingent og kontakt til banker vedrørende f.eks. betaling af tandbehandling.
  • Koordinering og brobygning: Du er det centrale bindeled til offentlige myndigheder såsom kommuner, anklagemyndighed, Hjemrejsestyrelsen, de åbne fængsler og andre samarbejdspartnere i Danmarks Fængsler.
  • Tværfagligt samarbejde: Aktiv deltagelse i ugentlige tværfaglige møder med fængselsbetjente, psykologer og jurister, hvor din socialfaglige vinkel er uundværlig.
Hvem er du?

Vi leder efter kolleger, der har et positivt og anerkendende menneskesyn – både i mødet med personer dømt for alvorlig kriminalitet, og i hverdagen sammen med dine kolleger, som har brug for en stærk holdspiller.

Vi forestiller os, at du:

  • Du hviler i din faglighed og tør stå fast, når situationen kræver det.
  • Kan holde hovedet koldt og er omstillingsparat: Du trives i et miljø, hvor planerne hurtigt kan ændre sig, og du kan navigere i meget komplekse menneskelige problemstillinger.
  • Er fagligt velfunderet: Du arbejder selvstændigt og struktureret, men ved, at de bedste løsninger findes i det tværfaglige fællesskab.
  • Er en stærk kommunikator: Du er tydelig og vedholdende, men besidder også evnen til at optræde konfliktnedtrappende.
  • Trives i en politisk styret organisation.
Vi tilbyder

  • Et job med mening, hvor din socialfaglige indsats, er direkte medvirkende til at skabe et samfund med mindre kriminalitet.
  • Høj grad af tværfaglighed i et unikt miljø.
  • En udfordrende hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsdage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten.

Hvis du er uddannet socialformidler, sker ansættelse og aflønning efter gældende
fællesoverenskomst (OAO-STAT-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK).

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for evt. uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem senest fredag den 25. september 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Alexander Dissing, på tlf. 72 55 65 76.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk

Firma Herstedvester Fængsel Følg
Kontaktperson Alexander Dissing
Arbejdsadresse Holsbjergvej
Postnr.: 2620
Kommune Albertslund
Telefonnr. 72 55 65 76
Ansøgningsfrist 25/09/2026
Valgt stilling