WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Souschef, Byggecenter - Kundeoplevelser starter med dig – hver dag.
Xl-BYG Fog Lyngby - Lyngby-Taarbæk
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/11/2026
favourite-job-icon
Souschef, Byggecenter - Kundeoplevelser starter med dig – hver dag.
Xl-BYG Fog Lyngby - Lyngby-Taarbæk
Ansøgningsfrist: 05/11/2026
favourite-job-icon
Butikschef søges til Den Kinesiske Købmand Lyngby
Den Kinesiske Købmand LBY - Lyngby-Taarbæk
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Souschef, Byggecenter - Kundeoplevelser starter med dig – hver dag.

Motiveres du af synlig ledelse, ansvar og frihed til at præge hverdagen – og brænder du for at skabe kundeoplevelser i topklasse? Så kan dit næste arbejdsliv begynde lige her.

Vores dygtige souschef Nicklas har valgt nye udfordringer, og det giver dig en unik mulighed for at fortsætte din udvikling hos os.

Hos Fog hjælper vi professionelle håndværkere og private godt i mål. Det kræver høj faglighed, stærk rådgivning og medarbejdere, der gør sig umage.

Fondsejet – og drevet af ordentlighed, kvalitet og mennesker.

Som fondsejet virksomhed står Fog på et solidt værdigrundlag. Vi bruger en del af vores overskud til at støtte lokalområdet. Det giver en arbejdsplads med stabilitet, ordentlighed og plads til at gøre tingene rigtigt. Se gerne mere her: Tømmerhandler Johannes Fogs Fond

Hør her, hvad dine nye kolleger sætter pris på:

” Vi har et godt arbejdsmiljø, der er altid en venlig kollega klar til at hjælpe mig. Når jeg noget privat, som kræver ændring af arbejdstid, så kan det altid lade sig gøre, så den fleksibilitet er rar at have. Du vil kunne mærke at få en ny familie, vi er jo fondsejet og du mærker det tydeligt, ved sygdom, barsel, dødsfald – så bliver du behandlet som et familiemedlem ”

– Salgsassistent Peter Holm

” Jeg er stolt af vi i Lyngby er Flagskibet i Fog, du vil også blive stolt. Jeg har været i andre koncerner, hvor det er business og kun business – som du nu ved så er vi fondsejet og deler ud af vores midler, den følelse er også rar- Du vil opleve at vi er ”Et hold” selvom vi er en stor forretning, alle hjælper alle. Jeg glæder mig til samarbejdet med dig ”

– Teamleder udlejning Nicklas Hobel

Velkommen i teamet – sådan bliver din hverdag hos os

Du har det daglige ansvar for ledelsen af salgsteamet i byggecenteret. Du får 26 kolleger i teamet, hvoraf 10 er timelønnede. Du udøver synlig ledelse ved at gå forrest, sætte retningen og sikre, at byggecenteret altid fremstår salgsklart. Du følger resultaterne tæt, omsætter nøgletal til konkrete handlinger og driver salgsudviklingen i tæt samarbejde med dit team.

En typisk arbejdsuge starter når du har lyst 😉, vi har plads til at vise stor fleksibilitet med hensyn til planlægning af dine arbejdstider.

Du får en arbejdsuge, hvor dine opgaver er fordelt 50/50 mellem kundekontakt og relations arbejde på gulvet – og ledelsesmæssige samt administrative opgaver, der holder byggecenteret kørende.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Drive salget og sikre høj service gennem synlig ledelse på gulvet.
  • Sikre en salgsklar butik – kampagner, varetryk, trimning og orden er altid i top.
  • Rådgive og skabe mersalg til både professionelle håndværkere og private kunder.
  • Lægge bemandingsplaner i Timeplan og sikre optimal bemanding i hele åbningstiden, inkl. ferieplanlægning.
  • Planlægge og afvikle minimesser og morgendemoer i tæt samarbejde med leverandørerne.

Derudover MUS-samtaler, sparring på strategisk udvikling med ledelsen og generel stedfortræder for byggecenterchefen.

Du kan blive vores nye souschef, hvis du:

  • Har minimum 5 års bred faglig salgserfaring på vores produktområder.
  • Har det menneskelige overskud og den personlighed, der gør dig til en god leder – og vi glæder os til at udvikle dig videre.
  • Er udadvendt på den gode måde, skaber ro omkring dig og har et naturligt overblik

”Holdspiller, ydmyg og resultatorienteret”

Disse tre egenskaber fremhæver din nye leder, byggecenterchef Michael Henriksen, som ønskede egenskaber hos hans nye makker og souschef i FOG gruppens flagskibsbyggecenter

Er det dig? Så vil Michael også vise dig høj tillid og bakke dig op med kompetent sparring.

Du har succes i stillingen, når:

  • Du kan mærke at vores kundeoplevelser har et meget højt niveau
  • Vi oplever dig som initiativrig og med masser af gåpåmod
  • Du ved du bidrager til en høj arbejdsglæde blandt dine kolleger

Vi tilbyder dig

  • Ordnede forhold og en lønpakke, der forhandles efter kvalifikationer
  • Firmasommerhus, personalekøbsordning og personlig udvikling efter dit ønske
  • Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, teamwork og humor er vigtige ingredienser
  • Fokus på kundeservice i topklasse i et fedt arbejdsmiljø
  • KRUNIKAs Tryghedspakke, som bidrager til en tryg opstart

Du vil som en del af din introduktion få lov til at arbejde i produktionen og øvrige relevante afdelinger, hvor du intensivt lærer om både produkter, produktion og processer i virksomheden.

Arbejdssted: Firskovvej 20, 2800 Kongens Lyngby

Velkommen til XL-BYG Fog A/S

Du får kvalificeret rådgivning til den bedste løsning. Vi hjælper dig med at få overblik og komme i mål med dit byggeprojekt, fra de første idéer til valget af de rette materialer.

Vi er nu en del af XL BYG, og forretningerne hedder derfor XL-BYG Fog. Samarbejdet giver os flere kræfter i ryggen, samtidig med at vi bevarer det lokale kendskab, den faglige styrke og de værdier vi har bygget på i mere end hundrede år. I Lyngby ligger også vores afdeling for bolig og design med eksklusive designerlamper, havemøbler af høj kvalitet og mange andre boligvarer.

Læs mere på Fog - Holder i længden

Rekrutteringsproces og kontakt

Rekrutteringen sker i samarbejde med KRUNIKA v/ René Krogsgaard Rønne. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

📞 Har du spørgsmål? Kontakt rekrutteringskonsulent René K. Rønne på mobil 2679 5653. Send gerne en SMS med ønsket tidspunkt – så ringer René dig op.

Ansættelsesprocessen og gode råd til dig finder du her: Rekrutteringsproces – Headhunting+

Ansøgningsfrist: 20. november 2026

Forventet tiltrædelse: 1. januar 2027

Bliv vores nye kollega – hvis du synes, stillingen lyder spændende, så send din ansøgning, hvor din motivation tydeligt fremgår, samt dit CV via ansøgningsknappen Ansøg.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge – uanset baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om KRUNIKA – rekrutteringspartner på denne stilling

KRUNIKA rekrutterer udelukkende til bygge- og byggematerialebranchen. Jeg er rekrutteringspartner for producenter og leverandører af byggematerialer i hele Danmark – samt flere frie tømmerhandler.

Med 34 års erfaring i byggebranchen – heraf 24 år som direktør – kender jeg sproget, kulturen og kravene i branchen.

Læs mere på www.krunika.dk

Firma Xl-BYG Fog Lyngby Følg
Kontaktperson Rene Rønne
Postnr.: 2800
Kommune Lyngby-Taarbæk
Telefonnr. 26795653
E-mail rene@krunika.dk
Ansøgningsfrist 20/11/2026
Valgt stilling