WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Specialarbejder til Renholds-team i Park og Vej
Rudersdal Kommune - Rudersdal
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Specialarbejder til Renholds-team i Park og Vej
Rudersdal Kommune - Rudersdal

Specialarbejder til Renholds-team i Park og Vej

Vil du være med til at præge driften i Rudersdal Kommune?

Har du lyst til at være med hvor tingene sker – så er chancen her nu!

Om jobbet

Rudersdal Kommune, Park og Vej, Vej søger specialarbejder med erfaring indenfor vejområdet. Denne stilling er til vores renholds-team.

Park og Vej, Vej har ansvaret for, at byens veje, fortove og pladser er rene og vedligeholdt. Hovedopgaverne er vedligeholdelse, renholdelse, ukrudtsbekæmpelse, vedligeholdelse af by inventar samt ad hoc-opgaver på det kommunale vej- og stinet.

Som en fast del af opgaverne skal du desuden kunne betjene og køre med vores slamsuger-trailer i forbindelse med den løbende drift. Vi sørger for den relevante oplæring i vores specifikke udstyr.

Park og Vej, Vej sørger også for glatførebekæmpelse og snerydning i vinterhalvåret i Rudersdal Kommune. For stillingen som specialarbejder gælder, at du er indforstået med at indgå i vores vintervagtsordning samt at overarbejde kan forekomme både sommer og vinter.

Vi er en dynamisk afdeling med 28 engagerede medarbejdere. Du vil indgå i et samspil med kollegaer fra 2 materielgårde.

Din profil

• Du har erfaring med eller kendskab til at køre og betjene en slamsuger-trailer.
• Du har kørekort til personbil (B og BE)
• Du har kendskab til mindre entreprenørmaskiner (ikke et krav).
• Du kan bruge IT-hjælpemidler i hverdagen og har et godt humør.
• Kendskab til vejarbejde fra kommunal eller privat virksomhed vil være en fordel.

Om Park og Vej

I Park og Vej udfører vi blandt andet ren- og vedligeholdelse af kommunens grønne områder, veje, asfalt- og stenbelægninger, vejafmærkning, parker, kirkegårde, skove, strande og udenoms arealer ved skoler, daginstitutioner m.m. samt mindre anlægsopgaver.

Vi er for øjeblikket ca. 90 medarbejdere, som er organiseret i selvstyrende teams med både faglærte og ufaglærte kolleger.

Vi tror på at forskellighed gavner opgaveløsningen, og opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet mv. til at søge.

Om Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er kendetegnet ved at være en dynamisk, udviklende og visionær arbejdsplads.

Vi værdsætter og værner om et godt arbejdsmiljø, og du vil få dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af.
Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er på 37 timer med flekstid.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Du vil få mødested på Blokken 48 i Birkerød eller Rundforbivej 176 i Nærum.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Afholdes løbende

Firma Rudersdal Kommune Følg
Kontaktperson Daniel Kjærsgaard
Arbejdsadresse Øverødvej
Postnr.: 2840
Kommune Rudersdal
Telefonnr. +4572682804
E-mail danik@rudersdal.dk
Ansøgningsfrist 18/06/2026
Valgt stilling