Vil du være med til at forme fremtidens tekniske og sikkerhedsmæssige rammer for den danske jernbane? Banedanmark er i gang med en omfattende transformation af de tekniske regler for jernbanens infrastruktur. Vi bevæger os fra et primært nationalt regelgrundlag til et regelgrundlag, der i højere grad er baseret på europæisk-regulering. Samtidig skal reglerne i højere grad være risikobaserede og bygge på europæiske specifikationer og EN-standarder.
Som specialist i jernbanesikkerhed får du en central rolle i denne transformation, hvor du skal navigere i krydsfeltet mellem at være i overensstemmelse med lovgivningen, risikostyring og praktisk anvendelighed. Du skal være med til at sikre, at de nye tekniske regler både understøtter en høj sikkerhed og lever op til gældende krav og standarder.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Banedanmarks tekniske eksperter på tværs af fagområder og får mulighed for at sætte dit faglige aftryk på en vigtig del af fremtidens jernbane.
Dine opgaver: Du får en projektledende rolle i sektionen, hvor du skal medvirke til transformationen af Banedanmarks tekniske regler gennem forretningsprojektet Tekniske Krav til Infrastrukturen (TKI). Derudover skal du medvirke til at transformere Banedanmarks risikobaserede regelgrundlag som jernbanen bygges, driftes og vedligeholdes efter.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
- Være ansvarlig for udarbejdelsen af CSM-RA dokumentationen i relation til TKI-projektet.
- Projektledelse af delprojekter i TKI-forretningsprojektet herunder risikostyringsopgaver og tidsplansstyrring
- Ved behov projektledelse af regelprojekter håndteret efter de eksisterende processer.
- Koordinere og samarbejde på tværs af fag og teams for at sikre, at alle relevante grænseflader i infrastrukturens delsystemer er dækket i forhold til de tekniske regler indbyrdes og i det samlede jernbanesystem.
- På sigt få opgaver med facilitering af workshops og medvirke til risikoworkshops.
Erfaring inden for CSM-RA Vi har ikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse. Det er dog et klart vurderingskriterie for os, at du har indgående erfaring med CSM RA-dokumentation eller dokumentation iht. EN 50126, dokumenthåndtering, og kendskab til jernbanen og dennes delsystemer.
Da du skal arbejde med risikostyring, får du brug for dit overblik og din strukturerede tilgang til opgaveløsningen, for at se sammenhænge på tværs og handle derpå ved behov. Du påtager dig ansvar og trives med at få en central rolle fra start. Du kan bevare overblikket og sikre fremdrift i komplekse opgaver, også når opgaverne ændrer retning og prioriteringerne justeres.
Du trives med at samarbejde på tværs af fagområder og interessenter, internt i Banedanmark og med Banedanmarks rådgivere. Du kommunikerer klart og konstruktivt og er god til at skabe relationer og finde fælles løsninger, også når perspektiverne er forskellige. Da du får en bred samarbejdsflade, er det vigtigt, at du både kan lytte, stille de rigtige spørgsmål og formidle komplekse problemstillinger på en måde, der skaber forståelse og fælles retning.
Sektionen Vi tilbyder et job med en god work-life balance og fleksible arbejdsforhold. Vi prioriterer både din faglige udvikling og trivsel højt, og der er gode muligheder for kurser og efteruddannelse, hvis du ønsker at udvikle dine kompetencer yderligere.
Dit tjenestested er i Ringsted, men der vil være mødeaktivitet i både København og Fredericia.
Du bliver en del af sektionen for Regelforandring, som består af regelprojektledere, der arbejder med og udvikler sikkerhedsledelse, processer, kvalitetsledelse og Banedanmarks tekniske regler for jernbanen, og et specialistteam på fem fagspecialister, der arbejder med EU-reguleringen Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet, både nationalt og internationalt.
Løn Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder
her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder
her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 4, provins jf. gældende overenskomst, som du finder
her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder
her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Rasmus Schjærff Kjøller på telefon: 2424 6933.
Ellers er du velkommen til at sende os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail
banedanmarkpersonale@bane.dk For at søge stillingen skal du klikke på linket ‘Søg stilling’ og følge instrukserne.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.