WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Specialist med erfaring indenfor jernbanesikkerhed
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Antal ledige jobs
1.170
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog til udskolingen i specialklasserækken på Lundehusskolen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
🪣 KØBENHAVN: MALERE SØGES – NÅR LEJEREN SIGER “VI HAR PASSSET RIGTIG GODT PÅ DEN”, VED DU GODT, AT DU FØRST TROR PÅ DET, NÅR DØREN ÅBNER
Entreprise-Gruppen ApS - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medarbejder til Kålormen – vil du være med til at skabe forandring i praksis?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog med funktion som teamkoordinator til Kålormen – vil du være med til at skabe forandring i praksis?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk personale til bo- og dagtilbuddet Fredskovvej på Vestsjælland for voksne med funktionsvariation (dag-, aften- og weekendvagter samt mulighed for 14-timers arbejdsdage)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut søges til alment neurologisk speciale på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Vi søger en speciallæge til et velfungerende alment åbent sengeafsnit, B4, på Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Kollegaer til Ukrainesektionen
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at skabe små, magiske øjeblikke på Nørrebro? Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Cismofytten
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Sektionschef til hjernerystelsesområdet ved Kommunikationscentret, Region Hovedstaden
Kommunikationscentret Region H - København
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Kok søges til Wami Sushi i København
Wami Sushi ApS - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Specialist med erfaring indenfor jernbanesikkerhed

Vil du navigere i krydsfeltet mellem compliance, risikostyring og teknologi, og kan du formidle kompliceret stof på en præcis og letforståelig måde? Så er du måske et bud på en af vores to nye erfarne CSM projekteringsledere.

Den danske jernbane udvides i disse år som aldrig før og som infrastrukturforvalter er Banedanmark ansvarlig for sikkerheden på anlægsprojekterne.

Vi søger derfor to erfarne CSM projekteringsledere, der kan være med til at udarbejde den sikkerhedsmæssige dokumentation for Banedanmarks jernbaneprojekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en række fageksperter og være med til at sikre, at komplekse sikkerhedskrav bliver omsat til klar og anvendelig dokumentation.

Du håndterer risici og samarbejder om CSM-RA på tværs af organisationen

Sammen med dygtige kolleger bliver du et vigtigt bindeled mellem projektledere, fagspecialister, eksterne rådgivere samt statslige og kommunale myndigheder. Du er med til at sikre, at projekterne har fokus på sikkerhed og risikostyring, og at et højt sikkerhedsniveau fastholdes gennem hele projektforløbet.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde CSM-dokumentation for Banedanmarks anlægsprojekter og sikre, at den lever op til gældende krav.
  • Vejlede og understøtte projekterne i de forskellige godkendelsesprocesser og bidrage med de nødvendige faglige input til risikoledelsen
  • Bidrage til formidlingen af best-practice inden for CSM og risikoledelse i Banedanmark og blandt vores samarbejdspartnere – både gennemskriftlig formidling og undervisning.
  • Bidrage til at videreudvikle anvendelsen af CSM-RA i Banedanmark.
Systematisk formidler med erfaring inden for CSM-RA

Vi har ikke krav til en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse. Det vigtigste er, at du har erfaring med CSM-dokumentation og kendskab til jernbanen og dens delsystemer.

Du arbejder struktureret og har et godt overblik, så du kan se sammenhænge på tværs af komplekse problemstillinger og handle, når det er nødvendigt. Du trives med ansvar og kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver. Samtidig motiveres du af en varieret hverdag, hvor prioriteringer og tempo kan ændre sig undervejs.

Du får en bred samarbejdsflade og kommer til at arbejde tæt sammen med både kolleger, fagspecialister, projektledere, eksterne rådgivere og myndigheder. Derfor er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer og kan kommunikere klart og konstruktivt med forskellige fagligheder og mennesker.

Gode kollegaer og massevis af udviklingsmuligheder

Dit arbejdssted bliver på vores hovedkontor centralt i København, tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station.

Du vil indgå i sektionen CSM Projektering, en enhed på 15 medarbejdere. Her bliver du en del af et fagligt dygtigt område, der har mange års erfaring med CSM og risikostyring.

Vi vægter faglig sparring, samarbejde om opgaverne og professionalisme højt, men samtidig er der er plads til humor og vi sætter pris på kollegialt fællesskab og hjælpsomhed.

Vi lægger desuden vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie. Du kommer desuden til at arbejde i et miljø med stor indflydelse på dit arbejde og medbestemmelse på planlægningen af dit eget arbejdsliv.

Løn og ansættelsesforhold

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3, sats 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Tao Skotte Johansson på tlf. 2138 8605 eller teamleder Catalina Jensen på tlf. 2056 9602 .

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

Ellers send din ansøgning med CV via vores hjemmeside hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 Følg
Kontaktperson Tao Johansson
Arbejdsadresse Carsten Nieburhs Gade
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 21388605
E-mail TSJH@bane.dk
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling