Vi søger en forretningsorienteret kollega til udvikling af datamodeller, rapporter og ledelsesinformation på Holbæk Sygehus
Vil du være med til at skabe værdifuld rådgivning for sygehusledelsen på en arbejdsplads i konstant udvikling? Så har du lige nu mulighed for at blive en del af holdet i Økonomi og Planlægning på Holbæk Sygehus.
Holbæk Sygehus er i konstant udvikling. Vi lægger vægt på datadrevet ledelse, og vi har derfor brug for en ambitiøs kollega, der har lyst til have en kombination af drifts- og udviklingsopgaver indenfor særligt aktivitetsdata og ledelsesinformation. Afhængig af din profil vil der kunne kobles økonomiopgaver til stillingen.
Brænder du for at arbejde med data og BI-løsninger? Vil du udvikle ledelsesinformation og arbejde med store datamængder til at understøtte sygehusledelsens og afdelingsledelsens prioriteringer og økonomistyring i en kompleks organisation? Så er denne stilling noget for dig.
Om stillingen
Du får en central rolle med udvikling og optimering af datadrevne løsninger og ledelsesinformation, der understøtter afdelingsledelser og sygehusledelsen i deres strategiske beslutninger. Du vil arbejde med Power BI, SQL og andre analyseværktøjer til at skabe analyser, der forbedrer kapacitetsudnyttelse, økonomistyring og sygehusets samlede drift. Du vil komme til at samarbejde tæt med en anden dataudvikler i Økonomi og Planlægning. I overgangen til et samlet Region Østdanmark vil du spille en central rolle i at udvikle og vedligeholde den nye data- og analyseplatform i regionen.
Hvem er du?
Du har erfaring med databehandling og automatisering af analyser i en kompleks organisation, eller du har en relevant uddannelse og brænder for at arbejde med data og analyser herunder bidrage til analyser ift. økonomistyring i en kompleks organisation. Erfaring med eller kendskab til sundhedsvæsenet er en fordel, men ikke et krav.
Dine opgaver
Du får en bred kontaktflade – både internt på hospitalet og eksternt i samarbejde med Regionshuset og andre hospitaler i regionen.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af ledelsesinformation og økonomistyring. Hos os får du:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.eks. cand.oecon, cand.scient.oecon, cand.polit, cand.merc eller cand.scient.san.publ. – men din baggrund kan være en anden, hvis du har de rette kompetencer.
Vi forventer, at du:
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Løn- og Ansættelsesvilkår
Vi ønsker at besætte stillingen d. 01.12.2026. Vi forestiller os, at du indplaceres som specialkonsulent, men løn- og ansættelsesvilkår afhænger af dine kvalifikationer og erfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring.
Ansøgning og information
Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomi og Planlægningschef Camilla på e-mail caaab@regionsjaelland.dk eller på mobil 2449 1017 eller konsulent (databehandler) Sebastian på 2421 7544.
Synes du ovenstående lyder interessant, så send os din ansøgning samt CV og eksamensbevis senest d. 21. oktober 2026 kl. 12.
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale dag den 23. oktober 2026 og 2. ansættelsessamtale 27. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Camilla Aabling |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 24191017 |
| caaab@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/10/2026 |