Manchet
Vil du være en del af Danmarks mest spændende og alsidige arbejdsplads. Er du parat til at bidrage positivt til det danske forsvar, og er du komfortabel med at jonglere forskelligartede opgaver. Så er det nu du har chancen for at blive en del af Speditionssektionen ved Forsvarets Forsyningstjeneste i Skrydstrup.
Om os
Forsvarets Forsyningstjeneste er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Divisionen vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Hoveddepotet er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter og har mere end 70.000 varer og bestyrer over 350.000 materialer.
Danmarks engagement i internationale operationer gør, at vi har en travl hverdag, men vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, der er påvirket af en fri og uformel omgangstone.
Om dig
Vi forestiller at du er uddannet inden for kontor- eller speditionsbranchen, og gerne med kendskab toldområdet fra tidligere beskæftigelser.
Du kan lide at arbejde med tal, og kan samtidig godt lide at yde en god kundeservice. Det vil være en fordel at du kan lave toldangivelser i toldsystemet og har erfaring med udfærdigelse af told- og transportdokumenter i forbindelse med enten fortoldning ved import eller udførelsesangivelser ved eksport - gerne begge dele, men det er ikke et krav.
Vigtigst er at du har lyst til at lære mere omkring told og at du generelt har flair og interesse i administrative opgaver.
Som vores nye kollega ser vi gerne, at du er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret i opgaveløsningen. Du er god til at tænke helhedsorienteret, og du er ikke bange for at gribe nye bolde og træde til hvor der er behov.
Du skal trives med at dagene aldrig er ens, og det er samtidig vigtigt, at du har motivation og interesse for hver dag at lære noget nyt og at du ser glasset halv fyldt, fremfor halv tomt.
Vi har brug for dig som kan omsætte handlinger til resultater og det er vigtigt at kunne bevare overblikket i pressede situationer.
Derudover besidder du gode sprogkundskaber i engelsk skrift og tale. Det er en bonus hvis du kan tysk, men det er ikke et krav.
Kan du nikke genkendende til ovenstående, så er det måske lige netop dig, vi har brug for til Speditionen i Skrydstrup.
Om stillingen
Som vores nye speditør får du en stilling i en moderne virksomhed, hvor vi tilgodeser den enkeltes potentiale. Vi er en spændende og velfungerende arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor der er mulighed for løbende kompetenceudvikling.
I stillingen vil du få en central rolle i den daglige håndtering af nationale og internationale transportopgaver, herunder bl.a. koordinering, planlægning og bookning af både import- og exportforsendelser.
Du vil også blive involveret i toldbehandling i forbindelse med både import og export.
Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset dine tidligere erfaringer og kompetencer med henblik på at blive det bedst mulige match.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise S. Juulsen, Chef for Speditionssektionen på telefon 2961 3127.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Silke Cicilia Rasmussen, på telefon 2043 1029.
Så send os din ansøgning, CV samt relevante dokumenter allerede i dag. Du søger stillingen via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er den 21. september 2026. Vi indkalder løbende til samtaler.
Tiltrædelse er senest den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.
Operativ Støttekommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.