Det fynske fællesskab vokser, og OB er i markant udvikling kommercielt. Derfor er vi på jagt efter en ny kollega til det team, der hver dag arbejder for at skabe værdi for klubbens sponsorer og samarbejdspartnere.
De seneste år har vi oplevet stærk vækst på det kommercielle område med nye partnerskaber, et voksende erhvervsnetværk og en stigende interesse fra både lokale og nationale virksomheder. Samtidig har vi vedtaget en ambitiøs strategi frem mod 2030, hvor målet er klart: OB skal tage næste skridt som klub, både på og uden for banen.
Udviklingen betyder, at vi nu ønsker at styrke vores kommercielle organisation med en Sponsorship Activation Coordinator, som skal være med til at sikre høj kvalitet i planlægningen, koordineringen, den kreative proces og gennemførelsen af de aktiviteter, der skaber værdi for vores partnere.
Om rollen
I rollen bliver du en vigtig del af den kommercielle afdeling og en kreativ sparringspartner i arbejdet med at aktivere og fortælle historien om vores partnerskaber. Din indsats skal være med til at sikre, at samarbejdet med vores partnere føles værdifuldt, at aktiviteterne eksekveres professionelt, og at vores samarbejdspartnere oplever høj kvalitet og nærvær i mødet med OB.
Du bliver samtidig en del af arbejdet omkring vores erhvervsnetværk, hvor relationer, gode historier og en skarp kommunikation er med til at drive den fortsatte udvikling.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle — gerne fra bureau, marketing, brandaktivering eller andre kommercielle miljøer, hvor du har arbejdet tæt med kunder eller partnere. Du er god til at spotte, hvordan brandværdier sættes bedst i spil, og du trives i et miljø med højt tempo, vekslende arbejdsdage og en hverdag, der sjældent ser ens ud.
Hvis du trives med at omsætte gode idéer til handling, skabe relationer og finde kreative løsninger i en organisation, hvor tingene sjældent følger en fast plan, så kan det være dig, vi leder efter.
Formål med rollen
Sponsorship Activation Coordinator skal i tæt samarbejde med Sales & Partnership Manager understøtte og koordinere aktiveringen af OB's partnere. Rollen skal sikre, at aftalte sponsoraktiviteter planlægges, gennemføres og følges op med høj kvalitet og rettidig eksekvering.
Derudover bidrager rollen aktivt til OB's B2B-branding og marketing og til synligheden af partneraktiviteter gennem blandt andet corporate LinkedIn, partnercases og øvrige relevante kommunikationsindsatser.
Rollen er primært koordinerende og eksekverende med fokus på at understøtte partnerarbejdet og sikre fremdrift i de aftalte aktiviteter. Det overordnede strategiske og kommercielle ansvar ligger hos Partnership Sales Manager.
Dine primære arbejdsområder:Partneraktivering og relationer
Branding, content og B2B-kommunikation
Koordinering af aktiviteter og leverancer
Data, analyser og rapportering
Vi forestiller os, at du
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV via nedenstående link. Vi gennemgår løbende ansøgninger og inviterer også løbende til samtaler. Vi lukker stillingsopslaget, så snart vi har det rette match.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.
Kontaktperson:
Har du spørgsmål forud for din ansøgning, så er du velkommen til at kontakte, Salgschef, Claus Madsen, på mobil: 24823225.
| Firma | Odense Sport & Event A/S Følg |
| Kontaktperson | Claus Madsen |
| Postnr.: | 5220 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | +45 2482 3225 |
| cm@ose.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/12/2026 |