Vil du være en del af stærkt team, hvor relationer, tryghed og livskvalitet er omdrejningspunktet for vores arbejde med mennesker, der lever med demens? Vi søger dig, der har lyst til at være et fagligt fyrtårn i hverdagen.Du trives med at dele din viden, inspirere dine kollegaer og bidrage aktivt til et stærkt fagligt fællesskab. Hos os får du ikke blot mulighed for at levere indsatser af høj kvalitet, men også for at sætte retning, understøtte faglige refleksioner og hjælpe dine kollegaer med at lykkes i deres arbejde.
Vi ser gerne, at du tager medansvar for den faglige udvikling, bidrager til læring i hverdagen og går forrest som en positiv rollemodel. Vi tror på, at den bedste kvalitet skabes, når vi løfter i flok, og når medarbejdere bruger deres faglighed til at gøre hinanden bedre.
Hos os får du derfor både rum og ansvar til at præge den faglige tilgang, styrke samarbejdet og være med til at skabe et arbejdsmiljø, hvor udvikling, sparring og kvalitet er en naturlig del af hverdagen.
Vi søger en engageret
social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller pædagog til en fast stilling på fuldtid på Søhus, som er en skærmet enhed på Plejecenter Skovvang i Slagelse.
Om stillingenStillingen er i et fast
5:2-rul, hvilket betyder:
- 5 vagter og 2 fridage
- 2 vagter og 5 fridage
Der arbejdes:
- Hver 2. weekend i lige uger
- Fra 1. januar 2027 arbejdes der hver 2. weekend i ulige uger
Om SøhusSøhus er en skærmet demensenhed, hvor vi arbejder målrettet med at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere. Vi møder den enkelte med respekt, nysgerrighed og forståelse for den livshistorie, som har formet mennesket bag sygdommen.
Kendskab til og erfaring med demens er derfor en stor fordel, ligesom erfaring fra psykiatriområdet kan være en styrke i arbejdet med relationer, adfærd og trivsel.
Vores faglige tilgangPå Plejecenter Skovvang arbejder vi ud fra flere faglige principper og metoder i tråd med Ældreloven og værdier i Slagelse Kommune. Vi har stort fokus er på kompetenceudvikling, at forebygge konflikter og skabe tryghed gennem respektfuld kommunikation, relations arbejde og mindst mulig indgriben.
Vi lægger vægt på, at beboerne mødes med omsorg, værdighed og en anerkendende tilgang, også i situationer hvor de kan være udfordrede af deres sygdom.
Vi tilbyder- En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold
- En ledergruppe, der prioriterer faglig udvikling og medarbejdernes trivsel
- Løbende kompetenceudvikling inden for blandt andet demens og nænsom nødværge
- Tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
- Indflydelse på udviklingen af den faglige praksis på afdelingen
Vi søger en kollega, som- Er uddannet SSA, sygeplejerske eller pædagog
- Har interesse for eller erfaring med demensområdet og/eller psykiatrien
- Arbejder selvstændigt og professionelt
- Er tydelig, nærværende og relations skabende
- Kan bevare ro og overblik i komplekse situationer
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde
Om Plejecenter SkovvangVi er et kommunalt plejecenter beliggende i grønne og naturskønne omgivelser i Slagelse. Her er fokus på værdighed, fællesskab, høj faglighed og et tæt samarbejde med beboere og pårørende. Plejecentret arbejder for at skabe trygge og hjemlige rammer, hvor den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer er i centrum.
Flere oplysningerHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Du er også meget velkommen til at kigge forbi – vi har som oftest kaffe på kanden.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen
Ansættelsesstart:Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår:Sker efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist:Samtaler afholdes mandag i uge 40.